Marina City i Kolding er blevet certificeret med DGNB-guld og er hermed i Danmarks absolutte topliga sammen med eksempelvis Carlsberg-byen i København og Bryggervej-området i Aarhus.
Ambitionen er klar: Marina City i Kolding skal være et bæredygtigt by- og marinaområde. Derfor er området på sydsiden af Kolding Fjord nu blevet certificeret ud fra DGNB-systemet, som anvendes til at beskrive og bedømme niveauet for bæredygtighed i et byområde.
I den senere midtvejs- eller slutcertificering har vi mulighed for at avancere til platin, som foreløbig kun Aarhusgade-kvarteret på Københavns Nordhavn har opnået.
NB! Kolding: De store projekter. Konferencen afholdes d. 26. februar 2019.
- Med denne certificering viser vi over for omverdenen og de kommende investorer, at bæredygtighed er en vigtig faktor, som vi tager alvorlig her i Kolding. Næste skridt er så at udvikle Marina City som et eksempelområde i cirkulær økonomi inden for byggeri og byudvikling, siger borgmester Jørn Pedersen, Kolding Kommune.
DGNB-systemet er anerkendt i hele EU, fordi certificeringen er meget grundig og ikke kun beskæftiger sig med teknik og miljø, men også den sociale, kulturelle og økonomiske bæredygtighed - læs mere om de principper, som DGNB bygger på.