96 boliger i Helsingør skal nu udvikles, så de bliver mere attraktive at bo i. Arkitektfirmaet Mangor & Nagel tilbød et honorar på kun 7 procent og vandt sammen med Enemærke & Petersen entreprisen på at gennemføre en helhedsplan for boligselskabet Boliggårdens 96 boliger.
Kontakt
Boliggården
E-mail: udbud@mowe.dk
www.boliggaarden.dk
Det er en samarbejdsaftale for Boliggårdens afdeling 105 og 114 Nøjsomhed. Samtidig med indgåelsen af samarbejdsaftalen indgås aftale om udførelse af projektet i totalentreprise samt en totalrådgiveraftale.
Den udbudte opgave omfatter en gennemgribende renovering og ombygning af udvalgte blokke med fokus på tilgængelighed, opførelse af et kvarterhus samt et infrastrukturprojekt for de omkringliggende arealer og disses anlæg - og består blandt andet af følgende opgaver:
- Renovering og ombygning af 96 boliger til tilgængelighedsboliger
- Facaderenovering, herunder opsætning af elevator, således der fremadrettet sikres adgang fra terrænniveau samt indgangsrepos
- Opførelse af et 500 kvm kvarterhus
- En ændring af områdets infrastruktur mht. veje, stiforløb, adkomst, belysning, LAR-anlæg og parkeringspladser.