Sidste år leverede Mangor & Nagel et rekordresultat. Resultatet halveres i dette regnskabsår, som dog også er kortere end normalt.
Mangor & Nagel – en del af Aart havde i 2022 en bruttofortjeneste på 67 millioner kr. og et resultat efter skat på 4,5 millioner kr. mod sidste års rekordresultat på 10,5 millioner kr.
Regnskabet dækker dog også blot en periode på 9 måneder fra den 1. januar 2022 til den 30. september 2022, idet Mangor & Nagel har ændret regnskabsår, så det matcher Aart, der i foråret 2022 opkøbte virksomheden.
Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.
- Generelt klarer vi os godt og stabilt gennem en mere udfordrende periode, hvor vi har været gode til at omstille os til situationen. Vi har værnet om vores kerneydelser - særligt hos offentlige og almene kunder, hvor vi gennem mange år har opbygget en forståelse for både processerne, kompleksiteten og økonomien i projekterne, som sikrer at de bliver gennemført, siger Jakob Andersen, administrerende direktør hos Mangor & Nagel – en del af Aart.
En af årets største begivenheder var Aarts opkøb af Mangor & Nagel i april 2022. Siden foråret har integrationsprocessen taget fart med en række aktiviteter, som er gået bedre end forventningen og hurtigere end planlagt.
De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 21. februar 2023.
- Vi er landet solidt i den nye konstellation med Aart Vi har formået at holde momentum i vores aktiviteter med fuldt fokus på kunder og projekter samtidig med, at vi har haft travlt med integrationen mellem de 2 virksomheder. Vi oplever, at medarbejderoptimismen stiger i takt med integrationen, og vi er så småt begyndt at opleve fordelene ved at dele kompetencer og viden på tværs kontorerne i hele Skandinavien, siger Jakob Andersen.
- Vi har en ambition om at blive den mest eftertragtede og meningsfulde arkitektoniske arbejdsplads i Skandinavien, og derfor vil vi i de kommende år investere yderligere i faglig udvikling af vores medarbejdere til glæde for både dem og vores kunder, slutter han.
Træbyggeri: introduktion til best practice, regler og erfaringer. Kurset afholdes den 1. marts 2023.
I 2023 ser Mangor og Nagel – en del af Aart ind i et år med fokus på en fortsat integration med Aart og på at bevare en sund økonomi i forretningen.
- Vi glæder os over et stabilt resultat, og at vi med Mangor & Nagel ombord står solidt på Sjælland. Med årets resultat og den løbende integration har vi de bedste forudsætninger for en god og sund udvikling af vores fælles forretning i 2023, hvor vi holder fast i vores selvstændige position i branchen som den førende skandinaviske rådgiver inden for effektbaseret arkitektur, siger Torben Skovbjerg, administrerende direktør og partner i Aart.