Den nye Lov om 1 indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af 5 industriparker er blevet fremsat i Folketinget. Det er planen at den træder i kraft den 1. juli 2025.
Kontakt
Folketinget
folketinget@ft.dk
Minister Morten Dahlin skriver om lovforslaget, der har bred opbakning:
"Med lovforslaget udmøntes ”Aftale om rød løber for produktionsvirksomheder” indgået den 21. november 2024... Med aftalen er partierne enige om, at der er behov for at styrke rammevilkårene for danske og udenlandske produktionsvirksomheder, så Danmark er et attraktivt land at investere og placere arbejdspladser i.
Med lovforslaget foreslås oprettelse af Én indgang for produktionsvirksomheder – en såkaldt one-stop-shop – for etablering og udvidelse af produktionsvirksomheder, og der skabes mulighed for at udpege industriparker forbeholdt produktionserhverv.
Samtidig skabes der hjemmel til tværkommunalt samarbejde inden for en række områder vedrørende godkendelsessager for etablering og udvidelse af produktionsfaciliteter."
Planen
Se lovforslaget HER.
Det skal 3. behandles (Læs: Endelig vedtagelse) i Folketinget den 11. juni.
Selve udpegningen af hvor de 5 industriparker skal ligge afgøres af Erhvervsstyrelsen i slutningen af 2025.
Kommuner kunne indtil den 15. maj ansøge om at få en af de 5 parker. De skal ligge spredt ud over landet.
Det forventes at Jylland får 2, Fyn får 1 og Sjælland-Lolland får 2 parker. Hvis Fyn ikke får 1 park bliver der nok 3 i Jylland, for at understøtte udviklingen i det jyske.