Antallet af lejligheder og huse, der blev fjernet fra ejendomsmæglernes hylder i april, var det laveste for en april måned i 9 år.
Kontakt
Finans Danmark
E: mail@finansdanmark.dk
I april 2022 blev der taget 4.250 huse og 1.448 ejerlejligheder af markedet på landsplan. Det er henholdsvis 28,2 procent og 22 procent færre huse og ejerlejligheder end samme måned sidste år. Det viser de seneste tal fra Finans Danmark.
Vi skal helt tilbage til april 2013 for at finde en april måned, hvor færre huse og ejerlejligheder blev taget af markedet – dog med en enkelt undtagelse for ejerlejligheder i 2020.
- Udviklingen på boligmarkedet tyder på, at danskernes købelyst er aftaget efter nogle hektiske måneder under coronapandemien. Det store fald i boliger, der får fjernet til-salg-skiltet, skal dog ses i lyset af, at der sidste år blev taget ekstra mange huse og ejerlejligheder af markedet, siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.
- De stigende bolig- og energipriser i kombination med de stigende renter på boliglån er højst sandsynligt medvirkende til, at færre køber ny bolig. Renterne på realkreditlån er steget forholdsvis meget på kort tid, og det gør det dyrere at eje en bolig. Det kan skabe en vis usikkerhed for boligkøberne, som derfor vælger at holde igen med at købe, uddyber han.
Ved udgangen af april var den effektive rente på det 30-årige fastforrentede realkreditlån 3,25 procent. Ved indgangen til 2021 var renten blot 0,65 procent, mens den ved indgangen til 2022 var 1,65 procent. Samtidig var forbrugerpriserne 5,4 procent. højere i marts 2022 i forhold til samme måned året før. Særligt energipriserne er steget.
Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 1. september 2022.
Zoomes der ind på Danmarkskortet, er udviklingen gældende for stort set hele landet. Ud af landets 11 landsdele, er det kun Bornholm, der går fri af færre nedtagne huse. De største fald findes i København by og Nordsjælland med henholdsvis 39,4 procent og 37 procent færre nedtagne huse. Kigger vi på ejerlejligheder, oplever Aalborg Kommune det største fald med 47 procent. Men også Frederiksberg og Københavns Kommune følger med henholdsvis 29,4 procent og 27,6 procent.
Sommerhusmarkedet følger også den samme tendens, som vi ser på det øvrige boligmarked. I april 2022 blev der taget 876 sommerhuse af markedet, som er 40 procent færre end i april 2021.
- Danskerne var vilde med at købe sommerhuse under coronapandemien. Men siden marts 2021 er interessen for sommerhuskøb aftaget igen. Det skyldes formentlig, at mange danskere allerede har købt sommerhus, samt at de ønsker at rejse og bruge tid på andre fornøjelser, siger Peter Jayaswal.