Nye ejendomsprojekter placeres ofte i et nyt selskab, for at undgå, at projektet river hovedselskabet ned. En ny dom fastslår dog, at der er et personligt ansvar, hvis der ikke er penge nok.

Østre Landsret har 1. september 2025 afsagt en dom, hvor bestyrelsen i et nystiftet selskab, der skulle udvikle en ejendom, blev pålagt ansvar, skriver Codex Avokater i en vurdering af dommen.

Og skriver:

Selskabet skulle, ud over grundkapitalen, finansieres med udstedelse af obligationer.

Arbejdet med udvikling af grunden og udstedelsen af obligationer begyndte umiddelbart efter stiftelsen. Det lykkedes imidlertid ikke at købe grunden, hvorfor selskabet havde påtaget sig en række forpligtelser i forhold til rådgiverne på projektet.

Bestyrelsen lavede et budget på 5-10 millioner kr svarende til de forventede udgifter til rådgivning mv. i den forberedende fase frem mod køb af grunden. Budgettet blev løbende drøftet og justeret på bestyrelsesmøderne, uden at der herved blev tilført selskabet yderligere kapital.

Bestyrelsen vidste, at der ikke ville komme yderligere indtægter til selskabet i den forberedende fase, og at selskabet derfor skulle tilføres likviditet for at kunne opfylde sine løbende forpligtelser. Selskabets økonomiske situation og evne til løbende at betale for de budgetterede udgifter var derfor fra starten af helt afhængig af fremmed finansiering eller kapitaltilførsel.

Bestyrelsen havde en klar forventning om, at behovet for yderligere likviditet ville blive dækket af en tredjemand. Denne tredjemand var i vidt omfang den der bestemte, hvad der skulle betales.

Der lå imidlertid ingen betalingsgaranti eller anden form for bindende tilkendegivelse fra den pågældende tredjemand, om at denne ville dække udgifterne.

Selskabet gik konkurs, og kurator stævnede herefter bestyrelsen for de beløb, som rådgiverne ikke havde modtaget.

Som dommen er refereret, og som påstanden er formuleret formodes det, at rådgivernes tilgodehavender mere eller mindre var de eneste krav.

Bestyrelsesmedlemmerne blev dømt personligt, idet Landsretten vurderede, at ”selskabets likviditetsmæssige situation fra begyndelsen alene havde været baseret på tredjemands ikke bindende tilkendegivelse om, at han ville tilføre selskabet den tilstrækkelige likviditet, og der havde som følge heraf reelt set ikke eksisteret et forsvarligt kapitalberedskab i selskabet, og at bestyrelsesmedlemmerne havde vidst eller burde have indset dette.”

Se mere HER.