Landsbyggefonden forlænges - 600.000 boliger - ny boligaftale først i 2028

Støtten på 3,6 milliarder til renovering og boligsociale indsatser i de 600.000 almene boliger fortsætter uændret i 2027. Et lovforslag i høring forlænger Landsbyggefondens nuværende rammer, indtil en ny flerårig boligaftale kan træde i kraft fra 2028.

Kontakt

Landsbyggefonden

lbf@lbf.dk

Send artiklen til en ven

Der er i 2025 givet 38 tilsagn til renoveringsprojekter, og nybyggeriet omfatter 80 projekter med 3.864 boliger. Der er også udarbejdet 19 nye boligsociale helhedsplaner.

Baggrunden er, at det lovgrundlag, der styrer fondens økonomi, udløber ved udgangen af 2026 i 2025. Reglerne stammer fra boligaftalerne i 2018 og 2020, og uden en forlængelse ville en række ordninger stoppe ved årsskiftet. Efter folketingsvalget og regeringsdannelsen når politikerne ikke at forhandle en ny aftale på plads i tide, og forlængelsen skal sikre, at indsatserne ikke går i stå.

Hvad

Med lovforslaget kan Landsbyggefonden også i 2027:

Yde støtte til renoveringer og forbedringer af almene boliger.

Finansiere energiinvesteringer og bæredygtige løsninger.
Støtte boligsociale indsatser i udsatte boligområder.
Betale for nedrivning af almene boliger.

Samtidig fortsætter den nedsatte, differentierede kommunale grundkapital og det nedsatte kapitalindskud til friplejeboliger. Dermed er finansieringsvilkårene for at bygge nye almene boliger og friplejeboliger uændrede næste år.

Landsbyggefonden er en selvejende fond, der støtter renoveringer, omdannelse og boligsociale indsatser i den almene sektor. Arbejdet handler ifølge børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark om at få bugt med fugt og skimmel og gøre boligerne mere tilgængelige for ældre og mennesker med handicap.

Ny aftale

I det nye år vil ministeren fremlægge et oplæg til en ny flerårig boligpolitisk aftale, som skal fastlægge fondens rammer fra 2028 og frem. Udskydelsen skal give bedre tid til at inddrage den almene sektor.

Hvem

Landsbyggefonden er en privat selvejende institution, der er stiftet af de almene boligorganisationer. Grundlaget er indbetalinger fra landets almene boligorganisationer, som var på 4,7 milliarder kr i 2025 - og der blev udbetalt 4,1 milliarder. Se mere HER.

Konference om byggeri af almene boliger

Der afholdes en konference den om byggeri af almene boliger, se program og tilmelding HER.

26. september 2026

Send artiklen til en ven

forside

Byggeri af ALMENE BOLIGER og ANDELSBOLIGER - nye regler, projekter, finansiering

Program

09.30	Velkommen
09.35	Nye finansieringsmuligheder for alment byggeri Finansiering af de tiltag, der ifølge aftalen mellem regeringen og en række partier fra 2025 skal øge byggeriet af almene boliger skal ske gennem Fonden for Blandede Byer, som administreres af Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Fonden blev etableret i 2022 med en ramme på 10 milliarder kr. frem til 2035. Hvilke midler disponerer Fonden over og hvordan bliver de fordelt? Karen Elina Høgholen , Social- og Boligstyrelsen Jens Schilling Andersen , Økonom, Social- og Boligstyrelsen
10.00	Hvad med andelsboliger: muligheder og begrænsninger Københavns Kommune vedtog i februar 2026 at nedsætte en boligpolitisk arbejdsgruppe med det primære formål ’at afdække barrierer og muligheder for at øge byggeriet af betalbare boliger’. Herunder skulle arbejdsgruppen undersøge muligheder og begrænsninger med andelsboliger. Cheføkonom i Boligøkonomisk Videncenter, Marc Lund Andersen, er med i arbejdsgruppen. Marc Lund Andersen , Cheføkonom, cand.merc.fir. , Boligøkonomisk Videncenter
10.25	København: 6.000+ nye almene boliger frem til 2031 Boligplan 2030, som er et led i det nye Regeringsgrundlag, samt nye støttemuligheder forventes at sætte skub i byggeriet af almene boliger i København. Aktuelt forventes det, at der frem mod udgangen af 2031 vil blive bygget over 6.000+ nye almene boliger, fordelt på familie-, ungdoms-, samt ældre- og plejeboliger. Hvordan skal det ambitiøse byggeprogram udrulles? Er der en tidsplan og hvor skal de nye boliger bygges? Rune Lyngvig Jespersen , Kontorchef, Københavns Kommune, Center For Byudvikling
10.50	Kaffepause
11.20	Den gode renovering og kvarteromdannelse Flere almene boligområder har i den sidste tid igangsat store renoveringsprojekter og kvartersaneringer, ikke kun med henblik på at forbedre ejendommenes kvalitet, men også for at gøre boligområderne socialt bedre funderede. Dette sker bl.a. gennem nedrivning, fortætning og opførelse af nye boliger, der skal gøre områderne mere mangfoldige og socialt differentierede. Hvad har man lært af de gennemført og igangværende projekter? Hvad kan- og skal gøres anderledes? Aalborg Universitetet Build har i 2025 udarbejdet en rapport om "Renovering af almene boligområder. Evaluering af fysiske og sociale renoveringer." Marie Stender , Seniorforsker, Antropolog, Ph.d., BUILD, Aalborg Universitet
11.45	Ny start for almene boliger Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark har i juni 2026 fremsat et lovforslag, der skal styrke mulighederne for at opføre almene boliger i landets største byer. Lovforslaget har til formål at udmønte initiativerne i Aftale om styrkede rammer for alment boligbyggeri, som blev indgået den 17. december 2025 mellem den daværende regering og en række partier. Den nye lov ventes at træde i kraft allerede den 4. september 2026. Den skal gøre det muligt at sætte gang i opførelsen af tusindvis af almene boliger i København, Aarhus og i de andre byer med høje grund- og byggeomkostninger, som har gjort det svært at bygge inden for det maksimumbeløb, man må bygge almene boliger for, hvis man vil bevare en lav husleje. Med den nye lov bliver det muligt at opføre almene boliger med en anskaffelses-sum, der er 20 procent højere i højprisområder. Hvad kommer loven til at betyde for alm. boligbyggeri og konkret for et alm. boligselskab? Kan alm. boligbyggeri gå nu med fuld fart frem eller skal der mere til? Har alm. boligselskaber grunde nok til at bygge på? Bent Madsen , Administrerende direktør, Boligselskabernes Landsforening
12.10	Plyssen: 180 almene boliger i omdannet fabrik på Amager Et stort projekt på Amager Strandvej kombinerer omdannelse af historiske industribygninger med nybyggeri af i alt 180 almene boliger, fordelt på 110 familieboliger og 70 ældreboliger. Første spadestik blev taget i april 2025 og projektet forventes færdigbygget i 2028. Boligorganisationen Tårnbyhuse er bygherren og Aart er arkitekten bag projektet. Hvordan ser en moderne almen bolig 2028 ud, hvad koster den i indskud og husleje, og hvem forventes at flytte ind? Hvordan er attraktivt beliggende projektet finansieret og er det ikke ekstra omkostningsfuldt at omdanne erhvervsbygninger til boliger? Torben Hansen , Direktør, Tårnbyhuse
12.35	Afslutning
12.40	Frokost

Afholdes 28. oktober 2026

Klokken 09.00 - 12.40

på KosmopolKosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Tilmeld

Baggrund

Vilkårene for byggeriet af almene boliger forventes nu forbedret radikalt med det nye Regeringsgrundlag.

DETTE STÅR OM ALMENE BOLIGER I REGERINGSGRUNDLAGET

Grundkapital-lån til alment nybyggeri forhøjes med yderligere 10 %.
I en lokalplan at fastsætte, at 40 % i et nyt boligområde reserveres til ejerboliger og 40 % reserveres til almene boliger.
Almene boligselskaber skal kunne købe de ejendomme, hvor lejere ikke vil købe til andelsboliger, når en privat ejendomsejer vil sælge. (Tilbudspligten).
Reducere huslejen i alment boligbyggeri ved at nedsætte beboer-betalingen.
4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København opført som container-pavillon-byggeri inden 2030.
Byggeriet af almene boliger i land-områder for at få landsbyernes ældre til at flygge til mindre boliger.
Midlertidige container-pavillon-boliger skal kunne blive stående og sælges til almene boliger, når området skal færdigudvikles.
Pris-max for almene boliger.
Maksimumsbeløbet for alment nybyggeri i højpris-byer sættes op med yderligere 10 %.

På andelsboligområdet tales der om at genindføre tilskud til nye andelsboliger.

Helt konkret er forventningen for København er, at der i perioden fra 2025 til 2031 opføres ca. 6.000 nye almene boliger.

For Aarhus lyder tilsvarende tal på ca. 3.600 almene boliger frem til 2030.

Også opførelse af andelsboliger, der i den sidste lange tid har ligget stille, skal boostes fremover.

København vil lægge byggeriet af andelsboliger i alment regi som fortætningsprojekter, ligesom kommunens mulighed for at stille garanti for lån til byggeriet skal kunne benyttes, hvad der forventes at gøre byggeriet af andelsboliger atrraktivt igen.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

UDSOLGT: BYGNINGSREGLEMENT 2027 og BYGGELOV - KURSUS

Relaterede konferencer

Byggeri af ALMENE BOLIGER og ANDELSBOLIGER - nye regler, projekter, finansiering

Afholdes 28. oktober 2026

Klokken 09.00 - 12.40

Program

09.30	Velkommen
09.35	Nye finansieringsmuligheder for alment byggeri Finansiering af de tiltag, der ifølge aftalen mellem regeringen og en række partier fra 2025 skal øge byggeriet af almene boliger skal ske gennem Fonden for Blandede Byer, som administreres af Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Fonden blev etableret i 2022 med en ramme på 10 milliarder kr. frem til 2035. Hvilke midler disponerer Fonden over og hvordan bliver de fordelt? Karen Elina Høgholen , Social- og Boligstyrelsen Jens Schilling Andersen , Økonom, Social- og Boligstyrelsen
10.00	Hvad med andelsboliger: muligheder og begrænsninger Københavns Kommune vedtog i februar 2026 at nedsætte en boligpolitisk arbejdsgruppe med det primære formål ’at afdække barrierer og muligheder for at øge byggeriet af betalbare boliger’. Herunder skulle arbejdsgruppen undersøge muligheder og begrænsninger med andelsboliger. Cheføkonom i Boligøkonomisk Videncenter, Marc Lund Andersen, er med i arbejdsgruppen. Marc Lund Andersen , Cheføkonom, cand.merc.fir. , Boligøkonomisk Videncenter
10.25	København: 6.000+ nye almene boliger frem til 2031 Boligplan 2030, som er et led i det nye Regeringsgrundlag, samt nye støttemuligheder forventes at sætte skub i byggeriet af almene boliger i København. Aktuelt forventes det, at der frem mod udgangen af 2031 vil blive bygget over 6.000+ nye almene boliger, fordelt på familie-, ungdoms-, samt ældre- og plejeboliger. Hvordan skal det ambitiøse byggeprogram udrulles? Er der en tidsplan og hvor skal de nye boliger bygges? Rune Lyngvig Jespersen , Kontorchef, Københavns Kommune, Center For Byudvikling
10.50	Kaffepause
11.20	Den gode renovering og kvarteromdannelse Flere almene boligområder har i den sidste tid igangsat store renoveringsprojekter og kvartersaneringer, ikke kun med henblik på at forbedre ejendommenes kvalitet, men også for at gøre boligområderne socialt bedre funderede. Dette sker bl.a. gennem nedrivning, fortætning og opførelse af nye boliger, der skal gøre områderne mere mangfoldige og socialt differentierede. Hvad har man lært af de gennemført og igangværende projekter? Hvad kan- og skal gøres anderledes? Aalborg Universitetet Build har i 2025 udarbejdet en rapport om "Renovering af almene boligområder. Evaluering af fysiske og sociale renoveringer." Marie Stender , Seniorforsker, Antropolog, Ph.d., BUILD, Aalborg Universitet
11.45	Ny start for almene boliger Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark har i juni 2026 fremsat et lovforslag, der skal styrke mulighederne for at opføre almene boliger i landets største byer. Lovforslaget har til formål at udmønte initiativerne i Aftale om styrkede rammer for alment boligbyggeri, som blev indgået den 17. december 2025 mellem den daværende regering og en række partier. Den nye lov ventes at træde i kraft allerede den 4. september 2026. Den skal gøre det muligt at sætte gang i opførelsen af tusindvis af almene boliger i København, Aarhus og i de andre byer med høje grund- og byggeomkostninger, som har gjort det svært at bygge inden for det maksimumbeløb, man må bygge almene boliger for, hvis man vil bevare en lav husleje. Med den nye lov bliver det muligt at opføre almene boliger med en anskaffelses-sum, der er 20 procent højere i højprisområder. Hvad kommer loven til at betyde for alm. boligbyggeri og konkret for et alm. boligselskab? Kan alm. boligbyggeri gå nu med fuld fart frem eller skal der mere til? Har alm. boligselskaber grunde nok til at bygge på? Bent Madsen , Administrerende direktør, Boligselskabernes Landsforening
12.10	Plyssen: 180 almene boliger i omdannet fabrik på Amager Et stort projekt på Amager Strandvej kombinerer omdannelse af historiske industribygninger med nybyggeri af i alt 180 almene boliger, fordelt på 110 familieboliger og 70 ældreboliger. Første spadestik blev taget i april 2025 og projektet forventes færdigbygget i 2028. Boligorganisationen Tårnbyhuse er bygherren og Aart er arkitekten bag projektet. Hvordan ser en moderne almen bolig 2028 ud, hvad koster den i indskud og husleje, og hvem forventes at flytte ind? Hvordan er attraktivt beliggende projektet finansieret og er det ikke ekstra omkostningsfuldt at omdanne erhvervsbygninger til boliger? Torben Hansen , Direktør, Tårnbyhuse
12.35	Afslutning
12.40	Frokost