Prisen på landbrugsjord landede på 200.000 kr per hektar i 2. kvartal, stort set uændret fra 202.000 kr kvartalet før. Mere bemærkelsesværdigt end prisen er antallet af tvangsauktioner og konkurser i landbruget, der er nede på det laveste niveau siden 2008 — historisk et af de mest pålidelige tegn på, at jordpriserne er på vej op.
Det viser en markedsanalyse fra rådgivningsvirksomheden Agrocura. Tallene dækker frihandler over 150.000 kvm (15 hektar) med bygninger, hvor køber og sælger ikke er i familie.
Prisen har nu ligget omkring 200.000 kr i 4 kvartaler i træk. Første halvår 2026 ligger 2 % over 2025.
Toppen fra 2008 på 263.000 kr er der stadig langt til: Renset for inflation ligger jorden 43 % under 2008-niveauet.
Nordjylland er dyrere end Østjylland
1 hektar (10.000 kvm) i Nordjylland kostede i gennemsnit 225.000 kr i 2. kvartal, op fra 211.000 kr og en anelse over Østjylland med 223.500 kr. Kun Vest- og Sydsjælland var dyrere med 229.500 kr, mens Fyn gik den anden vej og endte på 179.500 kr.
Kvartalstallene for landsdelene bygger på få handler og svinger meget. For hele 2025 var Vest- og Sydsjælland dyrest med 238.000 kr, 21 % over landsgennemsnittet, og Vestjylland billigst med 171.000 kr, 13 % under.
Færre tvangssalg
I 2025 gik 37 landbrug på tvangsauktion og 48 konkurs, svarende til 0,51 % af bedrifterne over 15 hektar. For 2026 skønnes raten til 0,45 %.
Til sammenligning endte 1.607 landbrug på tvangsauktion i 1981, og i 1993 toppede raten med 2,7 %.
Sammenhængen er tydelig i Agrocuras data tilbage fra 1979: i de 23 år, hvor raten er faldet, er jordprisen steget året efter i 21 tilfælde, i gennemsnit 11 %.
Forklaringen er, at få tvangssalg betyder, at der ikke kommer jord på markedet, som skal sælges for enhver pris. Et lavt niveau er dog ingen garanti — raten var også lav i 2007 og 2008, lige før jordprisen faldt 19 % i 2009.
Peger mod 256.000 kr i 2030
Agrocuras forecast bygger på, at prisen over tid vender tilbage mod sin langsigtede reale trend. Efter revisionerne ligger prisen 17 % under trenden, og det trækker skønnet opad.
Det centrale skøn er 256.000 kr per hektar i 2030, godt 5 % om året fra 2025-niveauet. Intervallet spænder fra 190.500 til 344.000 kr — et bredt spænd, der afspejler, at jord er et volatilt aktiv.
Villaer sætter trenden
Parcelhuse steg 2,9 % i 2. kvartal og ligger 8,4 % over niveauet for et år siden, mens jordprisen kun steg 0,7 %. Målt fra 2006 er husene steget 46 % og jorden 15 %.
Historisk har jord indhentet huspriserne, når de er løbet fra hinanden — det er sammen med den lave tvangsauktionsrate det stærkeste argument for fortsat stigende jordpriser.
Flytter værdien mellem marker
En stribe ny regulering rammer landbrugsjorden:
* Den nye kvælstofregulering træder i kraft 1. januar 2027, og udledningsgrænserne for de enkelte marker blev offentligt 29. september.
* Et lovforslag om nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder er i høring,
* Fra 2030 kommer en CO2e-afgift på husdyr (Læs: en afgift på drivhusgasudledning fra dyrehold).
* Mindst 400.000 hektar (4 milliarder kvm) skal ud af landbrugsdrift med en statslig arealfond med 43 milliarder kr i ryggen.
Priser
Reguleringen trækker i begge retninger:
Kvælstofreguleringen og sprøjteforbuddet sænker indtjeningen på en del af arealet.
Omvendt skal omkring 15 % af landbrugsarealet ud af drift, og staten bliver køber — mindre udbud og en stor køber lægger et opadgående pres på prisen for den jord, der er tilbage.
Sprøjteforbuddet rammer efter de nuværende skøn 116-160.000 hektar (1,2-1,6 milliarder kvm), 4 til 6 % af arealet, så selv et markant værditab flytter kun landsgennemsnittet få procent.
Fordeling
For alvor mærkes reguleringen i forskellene mellem markerne: Hver mark får en udledningskvote, der afhænger af, hvor meget kvælstof der tilbageholdes på vejen til fjord og kyst.
Marker med høj tilbageholdelse får mere kvote per hektar og bliver dermed mere værd.
Selv i hårdt ramte oplande kan prisen stige: En mælkeproducent, der ikke kan flytte stald og besætning, har brug for flere hektar for at overholde sin samlede kvote og byder derfor mod både naboer og staten.
I fx Holland nåede jordprisen rekorden 600.000 kr per hektar i første halvår 2024, da især mælkeproducenterne købte jord for at kunne udbringe gødning.
