Siden landbrugsloven blev liberaliseret i 2010 og 2015, er dansk landbrug samlet på stadig færre hænder. I dag ejer blot 1.200 CVR-numre over halvdelen af det dyrkede areal. Investorer, kapitalfonde og udenlandske selskaber er for alvor er rykket ind i erhvervet.
Liberaliseringen fjernede loftet over, hvor meget landbrugsjord man må eje, og afskaffede kravene om bopælspligt, landbrugsuddannelse og dansk statsborgerskab. Samtidig forsvandt den forkøbsret, der før sikrede mindre landbrug adgang til nabojorderne.
Resultatet er større og færre bedrifter:
I 1984 lå kun 7 % af landbrugsjorden på brug over 200 hektar (Læs: 2 millioner kvm). 40 år senere er tallet 63 %.
Svære at finde
15 % af jorden ejes i dag af selskaber, hvor den reelle ejer ikke altid er tydelig.
Andelen af landbrugsjord på udenlandske hænder er, ifølge Danmarks Statistik, steget med 33 % på 5 år, men udgør stadig kun 3 % af det samlede areal.
De største jordopkøbere i 2025 var de statslige Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning, der køber erstatningsjord til landmænd, som tager jord ud af drift som led i den grønne trepart.
Nummer 3 og 4 på listen var Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen og it-iværksætteren Torben Wind.
Tom
- Hvis Jens Jensen opkøber 1.000 hektar i Kirke Sogn, hvad sker der så på de ejendomme, der før var i drift? De står jo enten tomme, eller også lejer han dem ud. Men en lejebolig på landet er bare ikke det samme som en ejerbolig på landet i forhold til, hvor mange kræfter du lægger i den omkringliggende natur, siger fåreavler og formand for Familielandbruget VEST-Jylland Sven Joensen ifølge Dansk Naturfredningsforening.
Afkast
Nogle pengestærke investorer forsøger at trække udviklingen den anden vej. Investeringsfonden Planetary Soil Fund har på 6 måneder rejst over 100 millioner kr og opkøbt de første 90 hektar landbrugsjord (Læs: 900.000 kvm), som fremlejes til forpagtere på betingelse af, at jorden dyrkes økologisk og regenerativt (Læs: skånsomt, med fokus på jordens mikroliv og biodiversitet frem for maksimalt udbytte).
Et af projekterne er Køge Fælles Jord syd for Køge, hvor foreningen udvider med 220.000kvm til grøntsager, frugtplantage og afgræsning med høns, får og kvæg, uden selv at skulle købe jorden.
Fondens regler er skrappe: minimal jordbearbejdning, ingen tilført gylle udefra, og der skal dyrkes mad til mennesker frem for foder til dyr. Blandt investorerne er Gubra-stifter Jacob Jelsing og tidligere Novo Nordisk-direktør Lars Fruergaard Jørgensen.
- Vi vil gerne lave et afkast, der nogenlunde svarer til inflationen, så pengene holder værdi. Det lavere finansielle afkast bliver opvejet af andre former for afkast som bidrag til natur, inspiration og liv på landet, siger medstifter Thomas Høgenhaven.
Dyr
Jord er steget 34 % i pris fra 2020 til 2025 ifølge Danmarks Statistik. Det gør det svært for nye landmænd at komme ind, uanset om planerne er konventionelle, økologiske eller regenerative. I dag fremlejes 40 % af landbrugsjorden til dem, der faktisk dyrker den, og det påvirker, hvad jorden bliver brugt til:
- Det er svært at rejse skov, lave læhegn eller en frugtplantage på et stykke jord, som du ikke har et langsigtet ejerskab til, for det er nogle investeringer, der først vil tjene sig hjem efter en årrække, siger Martin Hvarregaard Thorsøe, lektor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Se mere HER.
