Travlhed får Kuben Management i København til at ansætte 3 nye rådgivere.
Kontakt
Kuben Management
E: info@kubenman.dk
Bygherrerådgivningsvirksomheden Kuben Management oplever stor travlhed i forbindelse med private og almene projekter, og det skal 3 nyansatte kolleger hjælpe med at løfte.
"Tom Holm har solid erfaring med renovering og nybyg fra hans mangeårige virke som entreprenør. Denne erfaring har han valgt at stille til rådighed for bygherrer, der ønsker en praktisk tilgang til bygherrerådgivning, projektledelse, byggeledelse og byggeøkonomi. Dette har Tom senest praktiseret hos V2C og skal hos Kuben Management fungere som projektudvikler og bygherrerådgiver", skriver Kuben Management.
ELEVATORprojekter i ejendomme. Økonomi og udførelse. Kurset afholdes den 26. maj 2021.
Som projektudvikler og lokalplanlægger hos Kuben Management skal Betinna Pliniussen primært beskæftige sig med skitsering, volumenstudier, lokalplansarbejde, projektledelse og procesplanlægning. Hun er uddannet arkitekt og har erfaring med blandt andet udviklingsarbejde inden for arkitektur og ejendomsstrategi, senest fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
I Kuben Managements afdeling for almene projekter er Katinka Ruud Rydén ansat som genhusningsrådgiver. Katinka er uddannet cand.scient.soc fra RUC og har mange års erfaring med genhusningsopgaver fra ansættelse i blandt andet Domea.dk og Holbæk Boligselskab.