I anledning af de mundtlige forhandlinger vedrørende den Faste Femernforbindelse, der begynder tirsdag den 27. juni 2017 i den tyske by Lübeck, kræver formanden for STRING-samarbejdet, Steen Bach Nielsen, en hurtig myndighedsgodkendelse og byggestart. En frisk YouGov-meningsmåling viser fortsat bred støtte til projektet i Danmark, Tyskland og Sverige.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
STRING
Administrerende direktør
Jacob Vestergaard
T: +45 2082 3459
E: jves@stringnetwork.org
De mundtlige forhandlinger vedrørende den Faste Femern-forbindelse skydes i gang i morgen i den tyske by Lübeck. Formand for STRING-samarbejdet, Steen Bach Nielsen, kræver en hurtig myndighedsgodkendelse og byggestart.
- Hvorfor skal vi tåle flere udsættelser af Femern byggeriet? Der er jo ingen politiske flertal i Tyskland, hverken i Berlin eller Kiel, der ønsker at stoppe byggeriet. Hvorfor så disse udsættelser? Lad os nu komme i gang, så vi på begge sider af Femernbelt kan høste milliardgevinsterne ved den nye infrastruktur, siger formanden for STRING, Steen Bach Nielsen, sig dagen før de sidste og afgørende høringer om Femern forbindelsen går i gang i Lübeck.
NB! Boligudvikling i København 2017-2027. Konferencen afholdes d. 12. september 2017.
- Når høringerne er overstået, går myndighederne i Kiel i gang med at udarbejde byggetilladelsen til Femern A/S. Den ventes klar i sommeren 2018, hvorefter byggeriet principielt kan gå i gang. Men forude venter måske en indbringelse ved forbundsforvaltningsdomstolen, som kan udsætte byggestarten med yderligere to år. Og modstanderorganisationerne håber, det kan blive 4 år, tilføjer han.
- Men det giver jo ingen mening, at udskyde byggestarten yderligere. Alle – også miljøorganisationerne, som kæmper for at udskyde byggestarten – erkender, at forbindelsen bliver bygget. Derfor bør en eventuel klage til forbundsdomstolen ikke få opsættende virkning, mener Steen Bach Nielsen.
NB! Bestyrelsesarbejde i ejendomsselskaber. Konferencen afholdes d. 6. september 2017.
Han henviser også til den seneste opinionsmåling fra YouGov for STRING, som viser at der er bred opbakning til forbindelsen i befolkningerne både Danmark, Sverige og Tyskland. I Schleswig-Holstein og Hamburg er 35 procent positive over for forbindelsen, mens kun 13 procent er negative.
- Der er milliardstore gevinster for både Sverige, Danmark og Tyskland ved at få den modernisering af infrastrukturen, som Femern forbindelsen er en central del af. Det vil være til gavn for hele Europa og det europæiske samarbejde, at få forbindelsen åbnet i 2026 frem for 2028, siger Steen Bach Nielsen.
- Der er kun én vinder ved at udskyde byggestart og åbning af forbindelsen: Nemlig Scandlines, der hvert år tjener et trecifret millionbeløb i Euro til sine ejere, kapitalfonden 3i, tilføjer han.
NB! Horsens investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 19. september 2017.
Steen Bach Nielsen mener også, at det er tankevækkende, at de danske miljøorganisationer faktisk bakker op om forbindelsen, og at de har samarbejdet konstruktivt med myndigheder og bygherre om miljømæssige forbedringer, samt at de har positive erfaringer med forbindelserne ved Storebælt og Øresund.
- Det forholder sig jo stik modsat med de tyske miljøorganisationer, der ikke vil forhandle, og som i en uforståelig alliance med kapitalfonden forsøger at udskyde forbindelsens åbning mest muligt. Det forsinker de transportmæssige miljøgevinster, som forbindelsen udgør, forsinker forbindelsens økonomiske gevinster og den øgede livskvalitet for borgerne, der får større valgmuligheder og bedre mobilitet, påpeger Steen Bach Nielsen.