Antallet af ledige kontorer i hovedstaden rasler ned på grund af opsvinget og konverteringer til boliger og hoteller. Især de seneste 2 år er tomgangen faldet kraftigt både i Københavns omegn og i København by, der ikke har haft færre tomme kontorlokaler i 9 år.
Kontakt
Ejendomstorvet.dk
Presseansvarlig
Mette B. Dehn
T: +45 2066 1274
Virksomhederne i hovedstaden har så meget fart på, at tomgangen for kontorlokaler falder kraftigt – selv om staten er ved at flytte flere tusinde job til provinsen. Det viser tal fra Ejendomstorvet.dk, mæglernes fælles portal og samtidig landets største markedsplads for erhvervslokaler.
- I København by med København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør står kun 5,7 procent af kontorerne tomme. Det nærmer sig en halvering fra dengang, det så værst ud, og det er samtidig den laveste kontortomgang siden januar 2009. I Københavns omegn er udviklingen ikke helt så kraftig, men tomgangen på 11,4 procent er den laveste i 4,5 år, og siden toppen i 2015 har der været en forbedring på næsten 4 procentpoint, siger Mette B. Dehn, presseansvarlig for Ejendomtorvet.dk, som er ”søster” til Boligsiden.dk.
Før finanskrisen satte ind, var tomgangen under 4 procent i København by og omkring 6 procent i forstæderne.
NB! Erhvervslejeloven - ny udvikling. Kurset afholdes d. 24. maj 2018.
- Der er gang i hjulene, virksomhederne vokser og har brug for plads til flere medarbejdere. Vi ser også flere udenlandske virksomheder komme til København. Endelig har der været stor konvertering af særligt ældre kontorer til boliger og til hotelprojekter, for eksempel Steel House i Dansk Metal-hovedsædet ved Vesterport og Citizen M-hotellet ved Rådhuspladsen. I omegnen har områder som Herlev, Søborg og Lyngby fordele af placeringen tæt ved Ring 3 og den kommende letbane, mens store dele af for eksempel Ballerup har det sværere, så der måske skal gennemføres konverteringer til boliger, siger Ditlev Juul, leder af mæglerhuset Colliers’ kontorafdeling i København.
Det københavnske mæglerhus Lintrup & Norgart forudser fortsat fremgang og mere spekulativt kontorbyggeri, hvor investorer sætter gravemaskiner og håndværkere i gang uden på forhånd at have lejere på plads.
- Vi ser et yderst positivt marked for kontorudlejning i København, og det går langt bedre med at udleje kontorer, hvor der bygges i spekulation. Det har vi selv medvirket til i Carlsberg Byen, hvor konsulenthuset Accenture sidst på året overtager alle 6.000 kontor-kvm i det nybyggede Harild Hus, siger partner Susan Hellner Lintrup.
I København by findes næsten 6 mio. kontorkvadratmeter, mens der 3,8 millioner kvm i Københavns omegn. Dermed har de 2 områder tilsammen lige godt 40 procent af de totale kontorarealer i Danmark.
Fakta
- I København by stod 5,7 procent af kontorerne tomme i 1. kvartal 2018 – et fald på 2,5 procentpoint på blot 2 år. Tomgangen er den laveste siden oktober 2009 (dengang 4,7 procent)
- I Københavns omegn var tomgangen 11,4 procemt i 1. kvartal 2018 – et fald på knap 4 procemtpoint siden juli 2015 og den laveste tomgang siden oktober 2013 (dengang 11,0 procemt)
- Tomgangen toppede med 10,1 procemt i København by i både oktober 2010 og januar 2014 – og med 15,3 procemt i Københavns omegn i juli 2015
- Før finanskrisen stod knap 4 procemt af kontorerne tomme i København by og cirka 6 procemt i omegnen
- København by har godt 5,9 millioner kontor-kvm, mens der er knap 3,8 milloner kvm i Københavns omegn. På landsplan er tallet 24,0 millioner kvm
- Tomgangen for kontorer er vigtig for blandt andet pensionskasserne, som har placeret en meget stor del af investeringerne i ejendomme hér