På Farum Hovedgade 46-48 planlægger Korf Ejendomme at opføre et byggeri i varierede højder på op til 4 etager. I stueetagen skal der være 4-6 små specialbutikker, og på 1. 2. og 3. sal skal der være 12 moderne og eksklusive lejligheder på 100 kvm.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Furesø Kommune
Center for By og Miljø
Plan og Byg
T: +45 7235 5420
Korf Ejendomme står bag et nyt projekt med butikker og boliger ved den gamle Sparkøbmand på Farum Hovedgade (Frodes Plads). I juni 2017 præsenterede ejerne deres foreløbige tanker for Furesø Kommunes forvaltning. Forvaltningen har nu modtaget et revideret projektforslag og er i gang med at gå det igennem.
- Mange elementer – ikke mindst projektets forhold til arkitektur- og byrumsstrategien for Farum Hovedgade, men også de trafikale og miljømæssige forhold - skal vurderes nærmere og drøftes både med ejerne, lokale interessenter og i Miljø-, Plan- og Teknikudvalget, oplyser By- og kulturdirektør i Furesø Kommune, Niels Thygesen.
NB! Den nye planlov og butikker. Afholdes d. 8. november 2017.
- Det er vigtigt, at den nye bebyggelse bidrager til hovedgadestrækningens karakter af stationsby. Den skal spille godt sammen med både de omgivende bevaringsværdige bygninger, med pladsen på hovedgadens højeste punkt og med det igangværende renoveringsprojekt for hovedgaden. Vi skal se på både bygningernes højder, længder og udtryk. Vi skal overveje parkeringsforholdene for biler og cykler og sikre, at 'det bløde gadeliv' kan udfolde sig. Og vi skal se på indpasningen af træer og eventuelle andre grønne elementer, siger han videre.
Ifølge Furesø Avis har Korf Ejendomme købt grunden ved Farum Hovedgade 46-48 og har sendt ansøgningen til forvaltningen sammen med Rema 1000, der ejer Farum Hovedgade 50A og Gammelgårdsvej 6, hvor ønsket er at etablere en REMA 1000-butik.