Kommuner får fremover ret til at opføre og drive ungdomsboliger. Boligerne må drives med underskud (Læs: lav leje), for kommunen får lov til at give tilskud til opførelse og drift af boligerne. Så nu får ejendomsselskaber der opfører og udlejer ungdomsboliger kam til deres hår.  

Planen er, at de unge primært skal kunne leje sig ind i de midlertidige boliger fra august-november, men med den mulighed at de kan blive boende til de har fundet et andet sted at bo. I praksis vil de fleste nok blive boende, når huslejen er lavere end andre steder i byen.

De midlertidige boliger kan være containere indrettet til beboelse, en nedlagt kommunal skole, vandrerhjem, hytter på en campingplads eller beboelsesvogne. Kommunen kan anvende sine egne arealer til formålet.

Oversigt

Den nye lov skal træde i kraft 1. januar 2021 og fremsættes i Folketinget i starten af oktober.

Loven gør det lovligt for kommunen at etablere og drive en ordning, som kan tilbyde unge uddannelsessøgende et midlertidigt sted at bo, hvis de ikke kan finde en bolig inden studiestart.

I den gældende lovgivning er det ulovligt for kommunen at stille midlertidige boliger til rådighed for unge under uddannelse i forbindelse med studiestart.

Kommuner kan efter de kommunale tilsynsmyndigheders praksis lovligt engagere sig bl.a. i anskaffelse af boliger til unge under uddannelse. Dette forudsætter dog, at de kommunale udgifter til de pågældende boliger som udgangspunkt bliver dækket af huslejen, idet kommunen ikke må yde uhjemlet lejestøtte til de unge under uddannelse, hvorfor kommunens udgifter skal dækkes af lejeindtægterne.

Hertil kommer, at det antages, at kommuner normalt ikke uden lovhjemmel må søge at opnå en fortjeneste ved sin virksomhed. Kommunens boligforsyning i forhold til unge under
uddannelse er således undergivet en form for ”hvile i sig selv”-princip.

Det foreslås derfor, at almenboligloven ændres med henblik på at skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan etablere og finansiere en ordning, som i forbindelse med studiestart
tilbyder en midlertidig bolig til unge, som er optaget på en videregående uddannelse og har et akut boligbehov.

Kommunalbestyrelsen vil herefter kunne fastsætte kriterier, som unge under uddannelse skal opfylde for at blive omfattet af ordningen.

Boligministerens tanker

Boligministeriet skriver her om den nuværende lov og hvad den nye lov vil muliggøre:

Gældende ret
Der findes i den skrevne lovgivning ikke hjemmel til at stille midlertidige boliger til rådighed for
unge under uddannelse i forbindelse med studiestart. Kommunalbestyrelsen kan kun yde støtte til
etablering og drift af almene ungdomsboliger i medfør af lov om almene boliger m.v. Denne støtte
omfatter udgifter til grundkapital og dele af ungdomsboligbidrag.

På baggrund af den praksis vedrørende kommunernes deltagelse i boligforsyningen, der har
udviklet sig siden 1958 på grund af boligstøttelovgivningen, har man antaget, at kommunerne er
afskåret fra at påtage sig opgaver i relation til den almindelige boligforsyning af borgerne,
medmindre der foreligger hjemmel i skreven ret hertil, som det f.eks. er tilfældet inden for
ældreboliglovgivningen.

Denne antagelse er efterfølgende lagt til grund ved vedtagelsen af lov nr. 465 af 30. juni 1993 om
kommunernes adgang til at erhverve boliger for at fremme udlændinges integration, jf. de
almindelige bemærkninger til lovforslaget (FT 1992-93, tillæg A, sp. 10476).

Kommuner kan dog med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne tilvejebringe boliger til visse
persongrupper, der må antages at have specielle behov - forudsat at kommunerne i anden
sammenhæng har særlige forpligtelser over for disse persongrupper.

Kommuner kan efter de kommunale tilsynsmyndigheders praksis lovligt engagere sig bl.a. i
anskaffelse af boliger til unge under uddannelse, jf. Indenrigsministeriets skrivelse af 29. april 1986
(j.nr. 1986/112-1400-4, Social- og Indenrigsministeriets resumedatabase 86.3.3). Dette forudsætter
dog, at de kommunale udgifter til de pågældende boliger som udgangspunkt bliver dækket af
huslejen, idet kommunen ikke må yde de unge under uddannelse uhjemlet lejestøtte. Kommunens
udgifter skal således dækkes af lejeindtægter. Hertil kommer, at det antages, at kommuner normalt
ikke uden lovhjemmel må søge at opnå en fortjeneste ved sin virksomhed. Kommunens
boligforsyning i forhold til unge under uddannelse er således undergivet en form for ”hvile i sig
selv”-princip.

Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der opstår hvert år i forbindelse med studiestart en meget stor efterspørgsel efter ungdomsboliger,
som især i de største kommuner, langt overstiger selve udbuddet. De lokale boligmarkeder har det
svært med at imødekomme efterspørgslen, som rammer boligmarkedet meget intensivt og inden for
en kort periode. Efter nogle måneder bliver forholdet mellem efterspørgsel og udbud nogenlunde
normaliseret.

Der bliver opført tusindvis nye studie- og ungdomsboliger og der er endnu flere på vej. Men det vil
tage flere år før markedet for studie- og ungdomsboliger kommer i balance. Der er derfor behov for
initiativer, der kan afhjælpe problemer med at finde en studiebolig i forbindelse med studiestart,
indtil de langsigtede mål om opførelse af flere studieboliger bliver opfyldt. Der er derfor behov for
at give kommunerne redskaber, som omgående påvirker kapaciteten og sikrer flere bomuligheder
for unge studerende.

I flere kommuner er der etableret midlertidige ordninger, som giver de nyoptagne studerende
garanti for, at de – i tilfælde af, at de ikke kan finde en bolig inden studiestart – vil blive tilbudt et
midlertidigt sted at bo. Problemet med disse ordninger, som er bedst kendt under navnet ”tag-overhovedet-garanti”, er, at der kan opstå situationer, hvor ordningen medfører et tab, som kommunen ikke efter de gældende regler har hjemmel til at dække.

Det foreslås derfor at give kommunerne mulighed for at etablere og drive en ordning, som giver
unge studerende mulighed for at få tilbudt et midlertidigt sted at bo, hvis de ikke kan fremskaffe en
egentlig bolig inden studiestart.

Det vil blive overladt til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge en ordning, således at denne tilpasses
de lokale forhold. Der kan være tale om en ordning, hvor kommunen udlejer sine egne ubenyttede
grunde, hvorpå der opstilles beboelsesvogne, som udlejes til studerende, eller en ordning, hvor
beboelsen er et vandrerhjem eller en kommunal ejendom, der indrettes med sovesal til flere
personer, eller beboelsescontainere.

Ordningen skal som udgangspunkt hvile i sig selv, således at der budgetmæssigt er balance mellem
lejeindtægter og udgifter til drift. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne yde støtte, hvis dette er
nødvendigt for at skabe budgetbalancen. Støtten vil kunne ydes både på forhånd, når det er
sandsynligt, at ordningen ikke kan hvile i sig selv, og efterfølgende, når eksempelvis tomgangen
viser sig at være højere end forventet.
Ordningen skal alene finansieres af kommunale midler.

Bemærkninger til lovforslaget

Der findes ikke i lovgivningen hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan yde støtte til dækning af et
underskud, der måtte opstå i forbindelse med etablering og drift af midlertidige boliger og
opholdssteder til unge under uddannelse.

Det foreslås i § 142 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan etablere og finansiere en ordning, som i
forbindelse med studiestart tilbyder en midlertidig bolig til unge, som er optaget på en videregående
uddannelse og har et akut boligbehov.

Formålet med ordningen vil være at sikre en midlertidig bolig for de nyoptagne
uddannelsessøgende, der i forbindelse med studiestart har et akut boligbehov.

Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte kriterier, som unge under uddannelse skal opfylde for at
blive omfattet af ordningen. Der kan eksempelvis være tale om, at den unge er tilmeldt en
fællesanvisning, er aktiv boligsøgende eller har ikke fået noget boligtilbud. Det er et krav, at den
unge er optaget på en uddannelse, men ikke, at den unge faktisk er påbegyndt uddannelse.

Midlertidige boliger kan være mobile beboelsesvogne, containere indrettet til beboelse, en nedlagt
kommunal skole, vandrehjem eller hytter på en campingplads. Kommunalbestyrelsen vil kunne
udnytte egne grunde for placering af midlertidige boliger. Eksemplerne på midlertidig boliger eller
midlertidige opholdssteder er ikke udtømmende, men kommunerne kan ikke etablere egentlige
boliger omfattet af lejelovgivningen efter bestemmelsen, ligesom midlertidige boliger efter
bestemmelsen ikke bliver almene ungdomsboliger efter denne lov.

Kommunalbestyrelsen kan overlade administrationen, herunder anvisning af boligerne, til en
ekstern aktør i henhold til de retningslinjer, som er fastsat af kommunalbestyrelsen. Denne
administrator vil kunne stå for udlejning, lejebetaling, vedligeholdelse m.v.
dermed lette administrationen for borgere i lejeforhold.

Det er hensigten, at tilbuddet til de studerende er tidsmæssigt begrænset til studiestart. Ordningen
vil således ikke kunne anvendes som et permanent boligtilbud hele året rundt. Som udgangspunkt
vil en ordning, som tilbyder en midlertidig bolig til november måned opfylde betingelsen.

Lejeaftale vil derfor være tidsbegrænset med mulighed for ophør, så snart lejeren har fået tilbudt en
anden bolig, f.eks. almen eller privat lejebolig.

Det foreslås i § 142 c, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan yde støtte til dækning af udgifter, der er
forbundet med etablering og drift af ordningen.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen får hjemmel til at finansiere ordningen,
herunder til at yde støtte til etablering og drift. Støtte vil kunne ydes både på forhånd og i
forbindelse med ordningens drift.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med ordningens etablering udarbejde en finansieringsplan
for ordningens etablering og drift, som skal indeholde de forventede udgifter og indtægter. I den
forbindelse skal også huslejens størrelse fastsættes. Udlejning vil kun kunne ske på samme vilkår,
som når kommunen udlejer.

Kommunalbestyrelsens samlede støtte vil således svare til det eventuelle underskud, som ordningen
vil kunne medføre, når huslejeindtægter er lavere end udgifter til ordningens etablering og drift.

Det forventes, at den foreslåede § 142 c vil afhjælpe den til hvert studieår opståede akutte mangel
på boliger til studerende, som især gør sig gældende i forhold til de nyoptagne studerende.

Lovforslag om ændring af lov om almene boliger

§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1322 af 27. november 2018, § 5 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, lov nr. 1438 af 17. december 2019, § 5 i lov nr. 359 af 4. april 2020 og § 32 i lov nr. 908 af 18. juni 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter § 142 b indsættes før overskriften før § 143:
»Støtte til etablering og drift af midlertidige boliger til uddannelsessøgende § 142 c. Kommunalbestyrelsen kan etablere og finansiere en ordning, som i forbindelse med studiestart tilbyder en midlertidig bolig til unge, som er optaget på en videregående uddannelse og har et akut boligbehov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, virksomheder m.v. om ordninger omfattet af stk. 1 og i den forbindelse yde støtte til dækning af udgifter, der er forbundet med etablering og drift af ordningen.«

--

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.