Købmænd og supermarkeder falder 38 % på Fyn til 741 butikker

Købmænd og supermarkeder falder 38 % på Fyn til 741 butikker - ligner Danmark

Siden 1999 er hver 3. butik forsvundet, men siden 2014 har faldet ikke været nær så stort som i perioden 1999 til 2014, skriver Cowi i en rapport om butiksudvikling.

Kontakt

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

plst@plst.dk

Send artiklen til en ven

Det skyldes især udviklingen i antallet af dagligvarebutikker (Læs: Købmænd, brugser og supermarkeder):

I perioden 1999 til 2014 var antallet af dagligvarebutikker på Fyn reduceret fra 1.140 butikker til 836 butikker, et fald på 27 % eller knap 2 % pr. år.

I den seneste periode fra 2014 til 2025 er antallet af dagligvarebutikker fortsat faldet og tæller nu 741 butikker. Dette er et fald på 11 % eller 1 % pr. år.
Antallet af udvalgsvarebutikker (Læs: Ting- og tøjbutikker) på Fyn er reduceret med 24 % fra 1.841 butikker i 1999 til 1.458 i 2014, svarende til et gennemsnitligt fald på 1 % pr. år.

I perioden 2014 til 2025 er antallet af udvalgsvarebutikker fortsat faldet til nu 1.226 butikker i 2025. et fald i perioden på 16 %, hvilket ligeledes svarer til et gennemsnitligt fald på godt 1 % pr. år.

Butikkerne er blevet større og omsætter mere

Generelt er butikkerne blevet større, og den gennemsnitlige omsætning per butik er markant højere. I perioden 1999 til
2025 er den gennemsnitlige størrelse for dagligvarebutikkerne på Fyn steget 56 % fra 384 kvm til 600 kvm, mens butiksstørrelsen for udvalgsvarer er steget fra 327 kvm til 405 kvm svarende til en stigning på 24 %.

Den gennemsnitlige omsætning per dagligvarebutik var 8 millioner kr i 1999.

Den er mere end fordoblet til 19 millioner kr i 2024.

Tilsvarende er den gennemsnitlige omsætning pr. udvalgsvarebutik ligeledes fordoblet fra 4
millioner kr til 8 millioner kr i 2024.

Udviklingen er stagneret fra 2019 til 2025

Antallet af dagligvarebutikker i bymidter er i perioden 2014 til 2025 blevet reduceret med 9 %, fra 355 i 2014 til 324 dagligvarebutikker i 2025.

Dette er sket på trods af, at byernes befolkningstal i samme periode er vokset med 7 %.

Fra perioden 2019 til 2025 er antallet af dagligvarebutikker dog forblevet næsten uændret og kan indikere, at antallet har nået et
stabilt niveau.

Antallet af udvalgsvarebutikker i bymidterne er i perioden (2014-2025) faldet med 20 % til 711 butikker.

Som med dagligvarebutikker er størstedelen af reduktionen sket i begyndelsen af perioden og sammenholdt med butiksopgørelsen fra 2019, har faldet over de sidste 6 år kun været på 8 %.

Bedre fastholdelse af dagligvarebutikker i bymidterne, men ikke omsætningen

På kommuneniveau er der blevet 11 % færre dagligvarebutikker i perioden 2014 til 2025, mens bymidterne kun har oplevet et fald på 9 %.

Bymidterne har med andre ord klaret det en smule bedre end kommunerne generelt.

I forhold til omsætningen og arealet viser tallene dog en anden historie:

I bymidterne er arealet til dagligvarebutikker i perioden faldet 8 % og omsætningen er steget 12 %.

Set for kommunerne som helhed, er dagligvarebutikkernes samlede areal i perioden 2014 til 2025 kun faldet med 3 %, og omsætningen steget med 17 % i perioden 2013 til 2024.

Områderne uden for de 35 bymidter har oplevet et større fald i antallet af butikker end bymidterne, men de har fastholdt arealet, og dagligvareomsætningen er steget 21 % i perioden 2013 til 2024.

Rapporten er udarbejdet for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, se den HER.

Konference om udvikling af butiksmarkedet

Den 15. januar afholdes en konference om udvikling af butiksmarkedet, se den HER.

24. december 2025

Send artiklen til en ven

forside

Udvikling af shopping centre, boxbutikker og gågader

Program

09.30	Velkomst
09.35	Butiksmarkedets udvikling - salg, købere, investering, optimering Der investeres massivt i butiksmarkedet. Dels for at blive det box-område, gågade eller center der overlever og vokser, dels for at skabe et univers, der får unge og gamle til at besøge butikkerne, i stedet for kun at handle på nettet. Den samlede vare-omsætning stiger, men hvor går pengene hen NU og ikke mindst i fremtiden, når investeringerne skal vise resultater. Prisudvikling på butiksejendomme, centre og gågader - lejepriser og salgspriser. Frank Heskjær , Head of Retail, EDC Erhverv Poul Erik Bech
10.00	Forbrugerne i bevægelse: Hvordan den digitale udvikling påvirker fysisk detailhandel Forbrugeradfærden i detailhandlen er blevet formet af 3 skelsættende digitale skift: internettet, mobilen og nu AI. Med afsæt i Dansk Erhverv E-handelsanalysen dykker vi ned i, hvordan disse skift har påvirket og fremadrettet vil påvirke kundernes valg, forventninger og kunderejse, også når de handler fysisk. Oplægget giver et samlet perspektiv på, hvordan digitale og fysiske kontaktpunkter smelter sammen i en samlet kunderejse, hvad der driver fysisk trafik, og hvad det betyder i praksis for butikkers fysiske tilstedeværelse. Carsten Rose Lundberg , Fagchef for Digital Handel, Dansk Erhverv
10.25	Udvikling af butikscentre - brands og oplevelser, udfordringer og løsninger Butikscentre er blevet opfattet som konkurrenter til gågaderne, men har selv været udfordret af nye vilkår med øget nethandel og behov for oplevelser. Fremtidens butikscentre må genopfinde sig selv: Det er ikke længere nok at være et udbud af butikker med optræden i weekenden, et enslydende butiksmix og manglende øje for lokalområdets forbrugere. De nye vilkår og krav til centrene stiller krav om at forstå sit markedsområde, finde sin konkurrencemæssige fordel og synergier med lokalmiljøet for at kunne vinde kunderne og dermed lejerne tilbage. Diskussionen om lejepriser kan vi kun ændre ved at skabe relevante markedspladser som butikkerne såvel som kunderne efterspørger at besøge og bo. Tine Aggerholm, stifter af Vector Strategy og tidl. strategisk direktør for største portefølje af shoppingcentre i Danmark, Danske Shoppingcentre, fører os ind i hvad der kræves af fremtidens butikscentre. Tine Aggerholm , Adm. direktør, Vector Strategy
10.50	Kaffepause
11.20	Gågader - udvikling af byens centrum Gågader var byens centrale liv. I dag kan kun halvdelen af en gågade overleve - kunderne fokuserer på det fede område. Gågaderne har fået 3 udfordrere : Boxbutikker, butikscentre og nethandel. Hvordan genskabes, fastholdes og udbygges byens liv i og omkring gågaderne. Samarbejde med kommunen om byens liv. Prisudvikling for gågade-ejendomme - lejepriser og salgspriser. Kathrine Heiberg , CEO, Reteam
11.45	Supermarkeder - fra discount til kvalitet - investeringsboom Der investeres mere end 100 milliarder kroner årligt i dagligvarebutikker og butiksejendomme – en branche i forandring, men også en af de mest stabile vækstmotorer i dansk detailhandel. Mens nethandlen presser nonfood, er dagligvaremarkedet i vækst. Nye koncepter som boxbutikker, discount 2.0 og premium convenience ændrer markedet, mens shoppingcentre og gågader skal gentænke deres rolle. Hvilke supermarkedskoncepter bliver fremtidens vindere – og hvor ligger risiciene for investorer og udviklere? Er “Normal-modellen” det næste format for dagligvarebranchen, og er de klassiske slagter- og fiskeafdelinger en saga blot eller et nyt differentieringsgreb? Martin Roesgaard , Direktør for koncernejendomsudvikling, Dagrofa
12.10	Outlet - fra dansk fiasko til succes - er det muligt? Outlet-centre er store i udlandet, men i Danmark er der kun 2, hvoraf det ene ikke har et godt: Ringsted Outlet og Copenhagen Designer Outlet i Taastrup. Er danskerne for rige til at gide køre til outlet-centre. Er afstandene så små, at brands ikke vil undergrave de butikker, der sælger deres varer til fuld pris. Er de enkeltstående factory-outlet butikker (Læs: Virksomheden sælger sine egne overflødige varer) eller små outletbutikker i de centrale byer. Udvikling af outlet-konceptet. Kan outlets være løsning for nødlidende små butikscentre. Jeanette Amdal , Center Manager, Ringsted Outlet
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Afholdes 15. januar 2026

Klokken 09.00 - 12.40

på Schiller Meeting &…Schiller Meeting & Conference, Nannasgade 28, 2200 København N

Tilmeld

Baggrund

Der investeres over 100 milliarder årligt i nye butiksejendomme og i opgradering.

Der forbruges stadig mere, og i takt med Danmarks gode økonomi og stadig flere i arbejde, stiger det daglige forbrug markant.

Selvom nethandlen skaber kraftig konkurrence, så er butiksmarkedet i vækst, dels fordi daglivaremarkedet vokser, det samme gør boxbutikkerne.

Og shoppingcentre skal genopfinde sig selv med investeringer i madmarkeder og oplevelser.

Og gågaden og kommunen skal enten enes om store investeringer eller blive til halvbolig-kvarterer - de fleste steder overlever kun de centrale dele af gågaderne.

Men leje- og salgspriser er store for butiksejendomme og butikker. Derfor flokkes investorer om et område i utrolig forandring.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Butiksmarkedets udvikling - salg, købere, investering, optimering Der investeres massivt i butiksmarkedet. Dels for at blive det box-område, gågade eller center der overlever og vokser, dels for at skabe et univers, der får unge og gamle til at besøge butikkerne, i stedet for kun at handle på nettet. Den samlede vare-omsætning stiger, men hvor går pengene hen NU og ikke mindst i fremtiden, når investeringerne skal vise resultater. Prisudvikling på butiksejendomme, centre og gågader - lejepriser og salgspriser. Frank Heskjær , Head of Retail, EDC Erhverv Poul Erik Bech
10.00	Forbrugerne i bevægelse: Hvordan den digitale udvikling påvirker fysisk detailhandel Forbrugeradfærden i detailhandlen er blevet formet af 3 skelsættende digitale skift: internettet, mobilen og nu AI. Med afsæt i Dansk Erhverv E-handelsanalysen dykker vi ned i, hvordan disse skift har påvirket og fremadrettet vil påvirke kundernes valg, forventninger og kunderejse, også når de handler fysisk. Oplægget giver et samlet perspektiv på, hvordan digitale og fysiske kontaktpunkter smelter sammen i en samlet kunderejse, hvad der driver fysisk trafik, og hvad det betyder i praksis for butikkers fysiske tilstedeværelse. Carsten Rose Lundberg , Fagchef for Digital Handel, Dansk Erhverv
10.25	Udvikling af butikscentre - brands og oplevelser, udfordringer og løsninger Butikscentre er blevet opfattet som konkurrenter til gågaderne, men har selv været udfordret af nye vilkår med øget nethandel og behov for oplevelser. Fremtidens butikscentre må genopfinde sig selv: Det er ikke længere nok at være et udbud af butikker med optræden i weekenden, et enslydende butiksmix og manglende øje for lokalområdets forbrugere. De nye vilkår og krav til centrene stiller krav om at forstå sit markedsområde, finde sin konkurrencemæssige fordel og synergier med lokalmiljøet for at kunne vinde kunderne og dermed lejerne tilbage. Diskussionen om lejepriser kan vi kun ændre ved at skabe relevante markedspladser som butikkerne såvel som kunderne efterspørger at besøge og bo. Tine Aggerholm, stifter af Vector Strategy og tidl. strategisk direktør for største portefølje af shoppingcentre i Danmark, Danske Shoppingcentre, fører os ind i hvad der kræves af fremtidens butikscentre. Tine Aggerholm , Adm. direktør, Vector Strategy
10.50	Kaffepause
11.20	Gågader - udvikling af byens centrum Gågader var byens centrale liv. I dag kan kun halvdelen af en gågade overleve - kunderne fokuserer på det fede område. Gågaderne har fået 3 udfordrere : Boxbutikker, butikscentre og nethandel. Hvordan genskabes, fastholdes og udbygges byens liv i og omkring gågaderne. Samarbejde med kommunen om byens liv. Prisudvikling for gågade-ejendomme - lejepriser og salgspriser. Kathrine Heiberg , CEO, Reteam
11.45	Supermarkeder - fra discount til kvalitet - investeringsboom Der investeres mere end 100 milliarder kroner årligt i dagligvarebutikker og butiksejendomme – en branche i forandring, men også en af de mest stabile vækstmotorer i dansk detailhandel. Mens nethandlen presser nonfood, er dagligvaremarkedet i vækst. Nye koncepter som boxbutikker, discount 2.0 og premium convenience ændrer markedet, mens shoppingcentre og gågader skal gentænke deres rolle. Hvilke supermarkedskoncepter bliver fremtidens vindere – og hvor ligger risiciene for investorer og udviklere? Er “Normal-modellen” det næste format for dagligvarebranchen, og er de klassiske slagter- og fiskeafdelinger en saga blot eller et nyt differentieringsgreb? Martin Roesgaard , Direktør for koncernejendomsudvikling, Dagrofa
12.10	Outlet - fra dansk fiasko til succes - er det muligt? Outlet-centre er store i udlandet, men i Danmark er der kun 2, hvoraf det ene ikke har et godt: Ringsted Outlet og Copenhagen Designer Outlet i Taastrup. Er danskerne for rige til at gide køre til outlet-centre. Er afstandene så små, at brands ikke vil undergrave de butikker, der sælger deres varer til fuld pris. Er de enkeltstående factory-outlet butikker (Læs: Virksomheden sælger sine egne overflødige varer) eller små outletbutikker i de centrale byer. Udvikling af outlet-konceptet. Kan outlets være løsning for nødlidende små butikscentre. Jeanette Amdal , Center Manager, Ringsted Outlet
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost