Priserne på ejerlejligheder i København er steget 60 % siden 2023, og samtidig mangler byen de små boliger, som især unge søger. En ny analyse fra Finans Danmark opgør et samlet uopfyldt boligbehov på 25.000-50.000 boliger i hovedstaden - og et decideret underskud på 8.000 boliger på op til 74 kvm, mens der er et tilsvarende overskud af boliger over 100 kvm.
Knap 60 % af de unge svarer nu, at økonomiske begrænsninger er en barriere for at komme ind på boligmarkedet. I 2023 var tallet 44 %. Andelen, der oplever markedet som uoverskueligt eller udbuddet som for lille, er steget fra 30 % til 45 %.
Presset kan aflæses direkte i indkomsten. Boligbyrden i København - den del af en gennemsnitlig husstandsindkomst, der ville gå til boligudgifter ved at bo i byen - er steget fra lidt over 70 % i 2021 til 110 % i 2025.
Blandt de yngste er der stor forskel på ønske og virkelighed:
* Blandt de 18-24-årige bor kun 4 % i ejerbolig, mens 35 % gerne ville.
* Blandt de 25-29-årige bor 19 % i ejerbolig mod 50 %, der ønsker det.
Forkerte
Selv om der er opført knap 50.000 nye boliger i København og på Frederiksberg over de seneste 10 år, ramte byggeriet ved siden af behovet. 20.000 af dem er store boliger, og analysen vurderer, at knap halvdelen af de store boliger burde have været bygget i andre størrelser.
En del af forklaringen er kommunens størrelseskrav: Halvdelen af etagearealet i nybyggeri skal opføres med en gennemsnitlig boligstørrelse på mindst 95 kvm. Over de seneste 10 år er 40 % af boligbyggeriet i København og på Frederiksberg kommet fra boliger over 100 kvm. I Aarhus er andelen 28 %.
Konsekvensen mærkes hos de unge. Knap 4 ud af 10 mellem 18 og 24 år bor i en bolig, der kun i nogen, mindre eller slet ingen grad matcher deres behov. Blandt de 25-35-årige gælder det næsten halvdelen.
Dyr
Også lejeboliger er dyre: en lejlighed på 60 kvm koster typisk 10.000-12.000 kr om måneden, hvilket får de færreste unge studerende til at kunne betale den alene. Ventelisterne på en almen bolig i København løber ifølge de tre største
Kort
Behovene ændrer sig med alderen. De helt unge prioriterer central beliggenhed, mens plads fylder mere fra midten af 20'erne - typisk i forbindelse med det første barn, hvor omkring 14 % flytter ud af byen. Derfor peger analysen på, at en del af løsningen ligger uden for København.
8 ud af 10 unge svarer, at kortere rejsetid med offentlig transport vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig længere væk. Effekten kan aflæses i priserne: 2 sammenlignelige boliger i samme kommune adskiller sig med 2,5-3,5 % i pris for hver 10 % kortere kollektiv rejsetid til København.
Analysen viser også, at forstæderne aflaster prispresset centralt. Når priserne stiger 1 % i København, stiger de over de følgende 5 år knap 0,8 % i tætte kommuner som Gentofte, Rødovre og Hvidovre, men kun 0,4-0,6 % i kommuner længere væk som Vallensbæk, Høje-Taastrup og Rudersdal.
Behov
Befolkningsfremskrivningerne peger på, at det meste af væksten frem mod 2036 kommer i København og Aarhus.
I København og på Frederiksberg ventes 27.000 flere indbyggere, i Københavns omegn 38.000 og i Aarhus 29.000 - sidstnævnte en vækst på 9 %.
Da der allerede før 2016 var en betydelig mangel på små boliger, er den reelle ubalance ifølge analysen større, end tallene viser.
