Københavns Kommune vil udvikle nye erhvervsbydele

Københavns Kommune vil udvikle nye erhvervsbydele

Kortere sagsbehandlingstid, udvikling af nye erhvervsbydele, hjælp til international arbejdskraft og jobformidling med virksomheder i fokus. Det er nogle af de i alt 73 konkrete erhvervsindsatser, som Københavns Kommune nu samler i en omfattende handleplan for byens erhvervs- og vækstpolitik for 2017-18. Der er tidligere lavet handleplaner i 2015 og 2016.

Kontakt

Yderligere oplysninger:

Københavns Kommune
T: +45 3366 3366

Københavns Kommune vedtager en omfattende handleplan for sine erhvervsindsatser. Handleplanen omfatter blandt andet udvikling af nye erhvervsbydele.

- København skal være en endnu mere attraktiv by at drive virksomhed i, så vi får mere vækst og nye arbejdspladser i København og hele Greater Copenhagen. De mange erhvervsindsatser i handleplanen skal skabe gode rammer for erhvervslivet og styrke servicen for virksomhederne, siger overborgmester Frank Jensen.

Forvaltningerne i Københavns Kommune samarbejder på tværs om erhvervs- og vækstpolitikken for at sikre, at virksomhederne får en god service i alle kontakter med kommunen.

NB! Kontorbyggeriets udvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 2. november 2017.

- Internationalt har København en meget høj miljøprofil på grund af vores store fokus på at skabe en grøn trafikafvikling, nedbringe udledningen af CO2 og skabe renere luft. Mange af de københavnske løsninger er udviklet i samarbejde med private virksomheder. De kommende år skal vi blive bedre til at understøtte virksomhedernes muligheder for at eksportere disse løsninger til udlandet, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Med handleplan for erhvervs- og vækstpolitikken prioriterer Københavns Kommune at skabe gode rammer for virksomhederne blandt andet ved at styrke infrastrukturen, nedbringelse af sagsbehandlingstider samt matche virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft med ledige københavnere. Dertil kommer en række indsatser inden for turisme og virksomhedsklynger, der skal sikre, at København klarer sig godt i den internationale konkurrence mellem storbyer om tiltrækning af virksomheder, talenter, turister og investeringer.

- Vi gør meget for erhvervslivet i København, men vi er ikke i mål endnu. Vores mål er, at flere virksomheder kommer, vækster og skaber job i København. Det kræver en stærk service. Virksomhederne skal have den hjælp og rådgivning, som de har brug for på alle planer og på tværs af kommunens forvaltninger, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, der er glad for den nye strategi.

NB! Rådgivers honorering og erstatningsansvar. KURSUS. Afholdes d. 1. november 2017.

Erhvervs- og vækstpolitikken sætter en række konkrete mål op, som kommunen vil måle sin indsats på. Eksempelvis skal der skabes 20.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020, og der skal etableres og fastholdes 4.000 job i udenlandske virksomheder inden 2018.

- Arbejdspladser er altafgørende for at skabe det gode liv i København. Jeg er særligt glad for at være med til at skabe en levende by, hvor turisme og kreative erhverv er med til at gøre København attraktiv for turister, virksomheder og københavnerne selv, siger kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen.

Københavns Erhvervsråd har bidraget til handleplanen, som også har været i høring, hvor flere virksomheder, universiteter og faglige organisationer har givet input. Handleplan 2017-2018 for erhvervs- og vækstpolitikken blev vedtaget Københavns Kommunes Økonomiudvalget den 18. april 2017.

NB! Byudvikling syd for København til Køge og Vestegnen. Konferencen afholdes d. 20. juni 2017.

I 2015 vedtog Borgerrepræsentationen en samlet Erhvervs- og vækstpolitik 2015-2020 for Københavns Kommune. Politikken udmøntes gennem konkrete handleplaner for erhvervs- og vækstindsatserne i kommunen.

De mange erhvervsindsatser i Københavns Kommune skal støtte samarbejdet i Greater Copenhagen, der på tværs af 79 kommuner og tre regioner i Østdanmark og Sydsverige arbejder på at tiltrække virksomheder, investeringer og talent til hele regionen.

Tommy Blindkilde, 20. april 2017


Send denne artikel til en ven eller en kollega

Send denne artikel til en ven eller en kollega


2. november 2017
Kontorbyggeriets udvikling 2017-2027 - Program



09.35

Kontormarkedets udvikling 2017-2027

Kontormarkedet er vendt, først og fremmest i København, hvor en øget beskæftigelse har en positiv indvirkning på efterspørgslen efter kontorlokaler. Tomgangen på kontorer falder støt og har gjort det siden kriseårene. Der er godt 5,8 millioner kvm kontor i København, hvoraf knap 440.000 kvm er ledige, hvilket giver en tomgang på 7,5 procent. Forbedrede infrastrukturforhold, ændrede pendlervaner og en generel indbyggervækst i hovedstadsområdet kan sætte yderligere gang i markedet for kontorejendomme i København og omegnskommunerne. Dette sammen med den lave rente har gjort det attraktivt at investere i kontorejendomme, og der er fortsat fremgang i forventningerne til det totale afkast, som ejendomsinvestorerne spår til at lande på 6 procent i 2016. Ifølge en undersøgelse af markedet efterspørger hele 27,7 procent af investorerne kontorejendomme. Hvordan kommer efterspørgslen til at udvikle sig nu og på længere sigt? Hvilke kontorejendomme er attraktive for investorerne, og hvilke parametre er afgørende for, om det er en attraktiv investering? Hvordan ser fremtiden ud for kontormarkedet i København og omegn? Hvilken betydning vil ændringer i demografi og pendlervaner få? Hvad betyder globaliseringen, forbedret infrastruktur og stadig større bevægelighed af arbejdskraften for kontormarkedet?

Brian Tretow-Loof, Seniorpartner, Newsec Egeskov & Lindquist


10.00

Fremtidens kontorbyggeri

Kontormarkedet er under markante ændringer, både omkring indretningen af arbejdspladserne, men også virksomhedskulturerne forandres og dermed deres ønsker til beliggenhed. Forandringerne i samfundet med øget fokus på at imødekomme klimaændringer, bæredygtighed og øget produktivitet gør, at man ikke længere alene ser på opførelsesøkonomien i kontor og domicilbyggerier. Fremover vil man vurdere projekterne i et totaløkonomisk perspektiv, og således optimere byggeriet ud fra anlægs-, energi-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Bygningerne skal fremme produktiviteten, indlæringen og trivslen for brugerne. Hvad kommer disse krav og ønsker til at betyde for byggeindustrien, herunder bygningsejerne, lejerne og brugerne? Hvordan kommer fremtidens kontor til at se ud? Hvad er behovet, og hvilke tendenser og krav er der til kontorbyggeri, kontorets indretning og beliggenhed?

Jonas Vendel Jensen, Bæredygtighedsspecialist, MT Højgaard


10.25

Kontorhoteller - trends og tendenser frem mod 2027

Kontormarkedet er under markante ændringer, både omkring indretningen af arbejdspladserne, men også virksomhedskulturerne forandres og dermed deres ønsker til beliggenhed. Forandringerne i samfundet med øget fokus på at imødekomme klimaændringer, bæredygtighed og øget produktivitet gør, at man ikke længere alene ser på opførelsesøkonomien i kontor og domicilbyggerier. Fremover vil man vurdere projekterne i et totaløkonomisk perspektiv, og således optimere byggeriet ud fra anlægs-, energi-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Bygningerne skal fremme produktiviteten, indlæringen og trivslen for brugerne. Hvad kommer disse krav og ønsker til at betyde for byggeindustrien, herunder bygningsejerne, lejerne og brugerne? Hvordan kommer fremtidens kontor til at se ud? Hvad er behovet, og hvilke tendenser og krav er der til kontorbyggeri, kontorets indretning og beliggenhed?

Malthe Vad, Direktør, WeOffices


10.50

Kaffepause


11.20

Lys som faktor i kontormiljøet

Lys påvirker vores ydeevne og har stor indflydelse på vores trivsel på kontoret. Hvordan indretter man sin kontorbygning og sit kontor så man opnår bedst mulige forhold for lys. Det naturlige lys, som trænger ind i bygningen, skifter i løbet af dagen og med årstiderne, hvordan tænker man disse forhold ind i sin placering og regulering af de kunstige lyskilder i bygningen? Hvordan kan lyset bruges til at fremhæve arkitekturen og husets funktioner på en optimal måde?

Vladan Paunovic, Senior lysdesigner, Rambøll


11.45

Akustik i kontorer

Akustik er blevet særdeles vigtig faktor ikke mindst med fremkomsten af kontorlandskaber, hvor støj hører til en af de største gener. Men bygningens materialer og indretning har også betydning for lydforholdene, som medarbejderne arbejder under. Hvordan kan en bedre akustik på kontoret være med til at forbedre medarbejdernes trivsel og arbejdsevne? Hvad siger lovgivningen, og hvordan indretter man nye kontorrum med optimal akustik. Hvad kan man gøre med eksisterende kontorrum, der ikke fungerer optimalt?
Oplægget er på engelsk.

Frans Davidsson, Akustikekspert, Ecophon


12.10

Energioptimering af kontorer

Hvordan energioptimerer man et kontor, så det bliver en bedre arbejdsplads for de ansatte samtidig med at man sparer penge på driften? Hvor meget kan man spare ved at energioptimere, og hvilke tiltag kan man gøre? Hvornår er det rentabelt at energioptimere en ældre kontorbygning, og hvad skal man være opmærksom på?

Henrik Torp, Direktør, Enitek


12.35

Spørgsmål og afslutning


12.40

Frokost


Nye talere

Søren Nordby

Landinspektør, Indehaver i LandSyd taler på Jylland: Omdannelse af erhverv til bolig
Flemming Thingbak

Direktør i Aalborg City taler på Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028
Hugo Marqvorsen

i Initiativgruppen Bofællsskab Køge Kyst taler på Køge investerer 23 milliarder i byudvikling
Jane Sundstrøm

i Nordland Invest taler på Aarhus Nord - investeringer og byudvikling 2017-2027
Stephen Willacy

Stadsarkitekt i Aarhus Kommune taler på Almene boliger i AARHUS 2018 - 2028
Mette Jorsø

Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune taler på Køge investerer 23 milliarder i byudvikling
Torben Nøhr

Direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune taler på Køge: De store projekter
Steen Royberg

Partner, erhvervsmægler MDE, MRICS, valuar i Nybolig Erhverv Aalborg taler på Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028

Miljø og teknik