København har i dag 16 udsatte byområder, der i størrelse varierer fra hele bydele til områder med 1.000 beboere. De udsatte byområder udgør 13 procent af kommunens samlede areal og har samlet set knap 130.000 beboere.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Københavns Kommune
T: +45 3366 3366
København vokser med mere end 10.000 indbyggere årligt, men helt nye tal viser, at uligheden i hovedstaden samtidig er vokset. Sammenligner man tal for 2011 og 2015, viser de, at flere københavnere nu ikke får en uddannelse, og flere står uden for arbejdsmarkedet og er ramt af lav indkomst i 2015 end i 2011.
NB! Byggeri af boliger til dem over 60 år - 2017-2027. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2017.
Samtidig viser tallene, at den negative udvikling har ramt byens udsatte byområder hårdere end resten af byen, og derfor er København blevet en mere opdelt by. Derfor har Borgerrepræsentationen netop besluttet at skærpe Københavns Kommunes politik for udsatte byområder og sætter som ambition, at byens udsatte byområder skal være halvt så udsatte i 2025.
København fastholder sin overordnede tilgang til arbejdet med at løfte byens udsatte byområder. Det vil sige, at kommunen fortsat vil have fokus på hele bydele frem for enkeltstående boligområder, som tilfældet er med regeringens udskældte ghettoliste. Samtidig vil kommunen fastholde et langsigtet fokus og arbejde med et miks af styrket kernevelfærd, sociale indsatser og fysiske forbedringer af områderne.
NB! Nørrebro og Nordvest: Udvikling og investeringer 2017-2027. Konferencen afholdes d. 14. september 2017.
Da de udsatte byområder ofte ligger isoleret eller klemt inde mellem store indfaldsveje og jernbaner, er et stort indsatsområde at forbedre infrastrukturen for at sikre en bedre sammenhæng med den omgivende by. Andre steder arbejder kommunen på at sikre en mere differentieret beboersammensætning ved at sikre ejerboliger i bydele med hovedsageligt alment byggeri. Det skyldes, at der er videnskabelig evidens for, at netop denne tilgang løfter både beboerne og bydelene.
Med den opdaterede politik skærper kommunen kriterierne for udpegningen af de udsatte byområder. Det skal sikre, at kommunen kan sætte målrettet ind de rigtige steder. I forlængelse heraf har kommunens syv forvaltninger opsat 18 langsigtede mål for alt fra beskæftigelse og uddannelse til fysiske løft af områderne. Ansvaret for at nå målene ligger hos de respektive udvalg.