Der blev fjernet 600 P-pladser i indre by i København og det har givet flere gående og cykler, viser en analyse, som Cowi har udarbejdet for Københavns Kommune.
Indre by, også kaldet Middelalderbyen, er afgrænset af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og inkluderer Christiansborg-området (Slotsholmen).
De 600 parkeringspladser i indre by er ikke forsvundet, men er lagt ind i parkeringshuse, hvor kommunen har fået rådighed over 525 plader - de sidste 75 pladser kommer til september.
Godt og skidt
Folk er gladest for de nye plantekrukker, mens de lidt tilfældigt opstillede bænke fremstod umotiverede.
Varevogne har dog fået endnu sværere ved at få plads til at af- og pålæsse.
Fremover
- Vi skal sætte ind med det midlertidige, samtidig med at ændringerne sker i en gade eller et område. På den måde kan vi få afprøvet, hvad der virker, inden vi laver de permanente byrum, siger klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod.
Evalueringen sendes nu i høring i Indre By Lokaludvalg og i projektets følgegruppe, som består af 18 organisationer.
Klima-, miljø og teknikudvalget skal på et møde i maj beslutte den videre fremdrift med lukning af gader og byrum for biler:
Der er indtil nu givet penge til 2 af de 9 flagskibsprojekter:
* En ny plads ved Vor Frue Kirke.
* Ændring af Gammeltorv, Skindergade og Vestergade.
Se mere HER.
Konference om konvertering fra kontor til bolig
Udviklingen af midtbyen til bilfrit område vil betyde færre kontorer - det bliver for besværligt - og flere boliger. En konference om konvertering fra kontor til bolig afholdes den 24. marts, se den HER.
For kommunen vil konverteringen betyde flere skatteindtægter fra boligejere og fra nye lejere, som vil være velhavere der flytter ind eller high class-ansatte.
