56 % af verdens kystnære bebyggelser har trukket sig ind i landet i løbet af de seneste 30 år som følge af øgede klimarisici, viser en ny undersøgelse baseret på satellitdata af nattelys, som Københavns Universitet og Sichuan University står bag.
Kontakt
Københavns Universitet
Alexander V. Prishchepov
alpr@ign.ku.dk
og
Dr. Shengping Ding
sding@ign.ku.dk
Send artiklen til en ven
- Danskerne har en tendens til at stole på, at politikerne vil gøre det nødvendige for at beskytte sårbare kystlinjer. Men tillid alene er måske ikke nok. Med dokumenteret erosion i dele af Danmark bliver proaktiv planlægning af indlandet og tiltag der skal styrke kysternes modstandsdygtighed stadig vigtigere, siger medforfatter, lektor Alexander V. Prishchepov fra Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, Københavns Universitet.
Tæt på
16 % af regionerne, herunder København-området, er rykket tættere på kysten, mens 28 % er forblevet stabile - udover de 56 % af kystregionerne der har trukket sig tilbage fra kysten siden 1992.
I dag bor mere end 40 procent af verdens befolkning inden for 100 kilometer fra kysten, hvor de er udsat for stigende havniveau, kysterosion, oversvømmelser og tropiske cykloner.
Det nye studie kortlægger bevægelse af bosættelser i 1.071 kystregioner i 155 lande.
Langt fra
- Mere end halvdelen af verdens kystregioner bevæger sig væk fra kystlinjen, med Afrika (67 %) og Oceanien (59 %) i spidsen for tilbagetrækningen. I dele af Asien og Sydamerika fortsætter mange samfund imidlertid med at udvide sig mod kysten, siger medforfatter Dr. Shengping Ding fra Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning ved Københavns Universitet.
Se studiet HER.
