København bruger 8,5 milliarder på vedligehold og til at energiforbedre 1.050 bygninger inden 2035

Københavns Kommune afsætter 8,5 milliarder til vedligehold og 181 millioner kr over de kommende 10 år til at løfte energimærket til B eller derover på 30 % af kommunens 3.500 bygninger — skoler, plejehjem, jobcentre, børneinstitutioner, biblioteker, idrætshaller og kontorejendomme.

Målet skal nås allerede i 2035, og pengene kommer fra årets budgetaftale.

Hurtigere

Et nyt energieffektiviseringsdirektiv fra EU pålægger offentlige bygningsejere at hæve mindst 15 % af deres ejendomme til energimærke B senest i 2040. København går både hurtigere og bredere til værks: dobbelt så mange bygninger, 5 år tidligere.

Selve løftet til energimærke B sker som en del af den løbende renovering, som politikerne har afsat 854 millioner kr til om året frem til 2036. Et typisk løft kræver en kombination af indgreb i bygningens skal og tekniske installationer:

Efterisolering
Energiforbedring af vinduer
Optimering af varme- og ventilationsanlæg, for eksempel udskiftning af pumper og ventiler
Etablering af varmegenvinding
Isolering af rørføring
Forbedringerne skal samtidig sænke kommunens el- og varmeforbrug i bygningerne med 20 %.

Grønne byggematerialer

Der er sat yderligere 127 millioner kr af til at bruge materialer med lavt klimaaftryk og lang levetid, når ejendommene vedligeholdes. Målet er at halvere materialeforbrugets CO₂-aftryk, hvad der svarer til 2.600 ton CO₂ i 2035.

Dertil kommer en udskiftning af de HFC-gasser, der i dag bruges i køleanlæg i en række kommunale bygninger, deriblandt skoler. Den forventes at give en reduktion på 1.600 ton CO₂ i 2035.

Kommunen måtte sidste år opgive sine klimamål for 2025. Denne gang følger der penge med intentionerne.

Se mere her.

3. september 2026

Send artiklen til en ven

forside

Energirenovering for 220 milliarder kr.

Program

09.30	Velkomst
09.35	Turbo på energirenovering: De nye Retningslinjer Det nye regeringsgrundlag ønsker at sætte turbo på renovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder energirenoveringer. Det samme gør Danmarks Nationale bygningsrenoveringsplan, hvis udkast blev den 26. februar 2026 sendt til Europa-Kommissionen. Planen udspringer af EU’s bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. En stor del af bygningsmassen skal energirenoveres - op til 85 procent, så de eksisterende bygninger gradvist bliver til nulemissionsbygninger. De 2 dokumenter vil danne de overordnede rammer og retningslinier for energirenovering og al anden renovering i Danmark. Danmark har ca. 525 millioner kvm bygninger samlet. Heraf: Ca. 355 miollioner kvm boliger Ca. 85 miollioner kvm kontorer Ca. 85 millioner kvm industri, butikker, hospitaler, kultur mv.
10.00	BR 27 og energieffektivisering af bygninger Med afsæt i den nye byggelov er man nu i gang med at udarbejde et nyt bygningsreglement - BR 27 eller BR 28, som bygningsreglemetet vil hedde, hvis udarbejdelsen trækker ud til 2028. Der er i det nye bygningsreglement lagt op til betydelige stramninger på energiområdet: Indførelse af 0-lemissionsbygninger Indførelse af krav til indeklima (bygningsautomatik). Særregler for henholdsvis kontorer og boliger, kvm-grænser Indførelse af krav om overvågning af eksterne faktorers påvirkning for alle nye boliger. Regler for eksisterende boliger Indførelse af krav om solenergianlæg. Mindstekrav til solenergi-anlæg. Rentabilitetskrav ved solenergi-anlæg Indførelse af ny beregningsmetode af bygningers energiforbrug Ophør af den frivillige lavenergiklasse. Maksimums-tærskel for bygningers driftsrelaterede CO2e-udledning Forbud mod varmeanlæg med olie og gas på den enkelte ejendom Kravene indtræder ikke samtidigt, men indføres løbende fra 2027-2031 med forskellige tidsfrister for offentlige bygherrer og private bygherrer. I 2030 skal energiforbruget være nedsat med 16 procent i boligmassen. Hvilke yderligere ændringer vedr. energikrav til bygninger vil der komme i 2026 og i perioden frem til vedtagelsen? Hvornår kan ikrafttræden forventes?
10.25	0-energihuse skal blive standard fra 2030 0-energihuse er huse med meget lavt energiforbrug og ingen direkte CO2-udledning fra fossile brændsler på selve bygningen. EU-direktivet kræver, at nye offentlige bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 1. januar 2028, mens alle nye bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 1. januar 2030. I Danmark forventes kravene indarbejdet gradvist i BR27 og efterfølgende opdateringer frem mod 2030. Dette betyder, at nybyggeriet gradvist skal bevæge sig fra lavenergibygninger til bygninger, der i praksis skal være næsten klimaneutrale i driften. Nybyggede huse i Danmark er i dag lavemissionshuse, der ligger tæt på men oftest lidt over 0-emissionsgrænsen. Vil den lille forskel blive accepteret i henhold til dee nye regulativer? Hvad vej går vi videre herfra? Hvordan kan vi bygge bedre og billigere?
10.50	Finansiering af energirenovering Der skal energirenoveres for 220 milliarder kr. frem til 2035. Hvordan skal de store forestående tiltag inden for energieffektivisering af bygningsmassen finansieres. Tilskudsordninger - danske og fra EU. Erhvervspuljen, banklån, grønne obligationer, realkredit mm. EUs Elena og Horizon 2020 tilskudsordningen. Hvilken betydning har energimærket for ens mulighed for at få lån? Muligheder for skattemæssige afskrivninger ved energirenovering.
11.20	Kaffepause
11.45	Hvad med ESCO modellen? Status og nye muligheder Det er ikke længe siden, ESCO var på alles læber som en udbredt og anbefalet måde at energirenovering på. Nu er ESCO bølgen aftaget en del, til gengæld kan vi med baggrund i de hidtidige erfaringer videreudvikle modellen og bedre tilpasse den til virkelighedens krav. Hvilke erfaringer har man høstet og hvordan ser modellen ud i dag i sine forskellige udformninger? Hvilke opgaver egner sig bedst til ESCO-finansiering og hvordan udvælger man den bygningsmasse, som egner sig bedst til at blive energirenoveret gennem ESCO-modellen?
12.10	De dårligste bygninger skal renoveres først Bygningsdirektivet kræver, at det er de dårligste 16 procent af de offentlige bygninger bliver renoveret først - frem til 2030. Ialt ca. 4,5 millioner kvm, fordelt på 3,4 millioner kvm kommunale bygninger, 551.000 kvm bygninger der tilhører regioner og 487.000 kvm statslige bygninger. Senest i 2033 skal 26 procent dårligste offentlige bygninger blive renoveret. Renoveringskravet er i udgangspunktet, at de offentlige bygninger generelt set skal op til energimærke B frem mod 2030. I dag har de fleste kommunale bygninger energimærke E. Mht. beboelsesejendomme skal det gennemsnitlige energiforbrug reduceres med 20-22 procent i 2035 i forhold til 2020. Danmark skal især fokusere på de 43 procent dårligst præsterende boliger.
12.35	Ejendommens værdi og energiforbedringer Hvilken værdi har energispørgsmålet i en ejendomshandel? Undersøgelser tyder på, at energiforbedringer gennemsnitligt forøger værdien af huse med 11 procent. Er dette rigtigt og hvordan ser det ud med henholdsvis bolig- og erhvervsejendomme? Hvordan indregner køber energiforbruget i prisen? Er der stadig stor forskel på institutionelle og private investorer på dette område? Hvilke energiforbedringer sælger bedst - er det benhårdt forbrug, eller er der også penge i miljøhensyn?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 15. juni 2027

Klokken 09.00 - 13.05

på ArkitektforeningenArkitektforeningen, Åbenrå 34, 1124 København

Tilmeld

Baggrund

Danmark står foran kæmpe energirenoveringer af bygninger i de kommende mange år.

Der skal i alt investeres 220 milliarder kr. frem til 2035 for at opfylde EU's energieffektivitetskrav.

De vigtigste EU krav frem mod 2035 er:

Boligbygninger: Det gennemsnitlige energiforbrug skal reduceres med 20-22 procent i 2035 i forhold til 2020. Danmark skal især fokusere på de 43 procent dårligst præsterende boliger.

Erhvervs- og institutionsbygninger: De 16 procent dårligste bygninger skal være forbedret senest i 2030, og de 26 procent dårligste senest i 2033.

De skærpede krav gælder ligeledes for private kontor-, butiks- og andre erhvervsbygninger.

Set i et længere perspektiv forventes omkring 85 procent af den danske bygningsmasse på i alt ca. 525 millioner kvm at skulle energirenoveres for, at Danmark kan opfylde EU's mål om en klimaneutral og nulemissions bygningsmasse i 2050.

Den samlede bygningsmasse fordeler sig på:

355 millioner kvm boliger
85 millioner kvm kontorer
85 millioner kvm industri, butikker, hospitaler, kultur mv.

EUs klimakrav bliver implementeret gennem Danmarks Nationale Bygningsrenoveringsplan, hvis udkast blev den 26. februar 2026 sendt til Europa-Kommissionen.

Det nye regeringsgrundlag

Det nye regeringsgrundlag ønsker at sætte turbo på renovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder energirenoveringer.

Flere af regeringsgrundlagets fokusområder vedrører derfor direkte eller indirekte renovering af eksisterende bygninger:

Stop for nedrivning
Det gøres sværere at få lov til at rive boliger rives ned og erstatte dem
Renovere boliger og omdanne erhvervsbygninger skal lettes ved at justere regler og incitamenter
Der skal indføres et ”bevar eller forklar”-princip for, at nedrivning er sidste udvej, en afgift for nedrivning, strammere krav til genbrug
Eftersyn af Bygningsreglementet og vejledninger for at gøre det mere enkelt at renovere, omdanne og bygge nyt
Lofter og kældre skal lettere kunne omdannes til beboelse.
Nemmere at omdanne erhvervslokaler til boliger
Huslejen efter enoveringer må ikke blive for dyr, løsning skal findes, så boligselskaber og ejendomsinvestorer fortsat kan modernisere.
I 2035 er alle naturgas- og oliefryr væk - ny 2026-tilskudsmodel
Opsætning af solceller på tage i de store byer skal accelereres

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Byggeri af ALMENE BOLIGER og ANDELSBOLIGER - nye regler, projekter, finansiering

Relaterede konferencer

Energirenovering for 220 milliarder kr.

Afholdes 15. juni 2027

Klokken 09.00 - 13.05

Program

09.30	Velkomst
09.35	Turbo på energirenovering: De nye Retningslinjer Det nye regeringsgrundlag ønsker at sætte turbo på renovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder energirenoveringer. Det samme gør Danmarks Nationale bygningsrenoveringsplan, hvis udkast blev den 26. februar 2026 sendt til Europa-Kommissionen. Planen udspringer af EU’s bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. En stor del af bygningsmassen skal energirenoveres - op til 85 procent, så de eksisterende bygninger gradvist bliver til nulemissionsbygninger. De 2 dokumenter vil danne de overordnede rammer og retningslinier for energirenovering og al anden renovering i Danmark. Danmark har ca. 525 millioner kvm bygninger samlet. Heraf: Ca. 355 miollioner kvm boliger Ca. 85 miollioner kvm kontorer Ca. 85 millioner kvm industri, butikker, hospitaler, kultur mv.
10.00	BR 27 og energieffektivisering af bygninger Med afsæt i den nye byggelov er man nu i gang med at udarbejde et nyt bygningsreglement - BR 27 eller BR 28, som bygningsreglemetet vil hedde, hvis udarbejdelsen trækker ud til 2028. Der er i det nye bygningsreglement lagt op til betydelige stramninger på energiområdet: Indførelse af 0-lemissionsbygninger Indførelse af krav til indeklima (bygningsautomatik). Særregler for henholdsvis kontorer og boliger, kvm-grænser Indførelse af krav om overvågning af eksterne faktorers påvirkning for alle nye boliger. Regler for eksisterende boliger Indførelse af krav om solenergianlæg. Mindstekrav til solenergi-anlæg. Rentabilitetskrav ved solenergi-anlæg Indførelse af ny beregningsmetode af bygningers energiforbrug Ophør af den frivillige lavenergiklasse. Maksimums-tærskel for bygningers driftsrelaterede CO2e-udledning Forbud mod varmeanlæg med olie og gas på den enkelte ejendom Kravene indtræder ikke samtidigt, men indføres løbende fra 2027-2031 med forskellige tidsfrister for offentlige bygherrer og private bygherrer. I 2030 skal energiforbruget være nedsat med 16 procent i boligmassen. Hvilke yderligere ændringer vedr. energikrav til bygninger vil der komme i 2026 og i perioden frem til vedtagelsen? Hvornår kan ikrafttræden forventes?
10.25	0-energihuse skal blive standard fra 2030 0-energihuse er huse med meget lavt energiforbrug og ingen direkte CO2-udledning fra fossile brændsler på selve bygningen. EU-direktivet kræver, at nye offentlige bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 1. januar 2028, mens alle nye bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 1. januar 2030. I Danmark forventes kravene indarbejdet gradvist i BR27 og efterfølgende opdateringer frem mod 2030. Dette betyder, at nybyggeriet gradvist skal bevæge sig fra lavenergibygninger til bygninger, der i praksis skal være næsten klimaneutrale i driften. Nybyggede huse i Danmark er i dag lavemissionshuse, der ligger tæt på men oftest lidt over 0-emissionsgrænsen. Vil den lille forskel blive accepteret i henhold til dee nye regulativer? Hvad vej går vi videre herfra? Hvordan kan vi bygge bedre og billigere?
10.50	Finansiering af energirenovering Der skal energirenoveres for 220 milliarder kr. frem til 2035. Hvordan skal de store forestående tiltag inden for energieffektivisering af bygningsmassen finansieres. Tilskudsordninger - danske og fra EU. Erhvervspuljen, banklån, grønne obligationer, realkredit mm. EUs Elena og Horizon 2020 tilskudsordningen. Hvilken betydning har energimærket for ens mulighed for at få lån? Muligheder for skattemæssige afskrivninger ved energirenovering.
11.20	Kaffepause
11.45	Hvad med ESCO modellen? Status og nye muligheder Det er ikke længe siden, ESCO var på alles læber som en udbredt og anbefalet måde at energirenovering på. Nu er ESCO bølgen aftaget en del, til gengæld kan vi med baggrund i de hidtidige erfaringer videreudvikle modellen og bedre tilpasse den til virkelighedens krav. Hvilke erfaringer har man høstet og hvordan ser modellen ud i dag i sine forskellige udformninger? Hvilke opgaver egner sig bedst til ESCO-finansiering og hvordan udvælger man den bygningsmasse, som egner sig bedst til at blive energirenoveret gennem ESCO-modellen?
12.10	De dårligste bygninger skal renoveres først Bygningsdirektivet kræver, at det er de dårligste 16 procent af de offentlige bygninger bliver renoveret først - frem til 2030. Ialt ca. 4,5 millioner kvm, fordelt på 3,4 millioner kvm kommunale bygninger, 551.000 kvm bygninger der tilhører regioner og 487.000 kvm statslige bygninger. Senest i 2033 skal 26 procent dårligste offentlige bygninger blive renoveret. Renoveringskravet er i udgangspunktet, at de offentlige bygninger generelt set skal op til energimærke B frem mod 2030. I dag har de fleste kommunale bygninger energimærke E. Mht. beboelsesejendomme skal det gennemsnitlige energiforbrug reduceres med 20-22 procent i 2035 i forhold til 2020. Danmark skal især fokusere på de 43 procent dårligst præsterende boliger.
12.35	Ejendommens værdi og energiforbedringer Hvilken værdi har energispørgsmålet i en ejendomshandel? Undersøgelser tyder på, at energiforbedringer gennemsnitligt forøger værdien af huse med 11 procent. Er dette rigtigt og hvordan ser det ud med henholdsvis bolig- og erhvervsejendomme? Hvordan indregner køber energiforbruget i prisen? Er der stadig stor forskel på institutionelle og private investorer på dette område? Hvilke energiforbedringer sælger bedst - er det benhårdt forbrug, eller er der også penge i miljøhensyn?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost