Københavns Kommune afsætter 9 millioner kr til at behandle almene boligprojekter med 4.000 boliger hurtigere. Pengene svarer til 3 ekstra årsværk.
Baggrunden er en ny lov, som Folketinget netop har vedtaget, der hæver det maksimumbeløb, et alment boligbyggeri må koste, med 10 %, og i højprisområder som København kan beløbet stige med yderligere 10 %.
De nye rammer gør det muligt at realisere op mod 4.000 almene boliger, der hidtil har ventet på et forhøjet maksimumbeløb, fordi grunde og byggeri er dyrt i København.
I budgetforliget beskrives det således:
"Parterne er enige om at afsætte midler til at styrke kapaciteten i kommunen til at eksekvere øget antal amene boliger, som følge af nyt boligudspil."
"Der afsættes 2,3 millioner kr årligt på service i 2027-2030 til kapacitetsopbygning til eksekvering af almene boliger."
Udvikling af almene boliger
Der afholdes den 28. oktober en konference om de nye regler for udvikling af almene boliger og af andelsboliger, se program, talere og deltagere HER.
