N+P Arkitektur har tegnet 20 rækkehuse på hver 83 kvm. Boligerne er opført af entreprenørfirmaet Tom Jakobsen, og der er revet væk.
Kjøller Ejendomme har det seneste år bygget for i omegnen af 40 millioner kr. på Jernaldervej i Nørresundby, hvor gamle industribygninger erstattes af 20 nye rækkehuse i 1 plan. Interessen fra de nordjyske lejere er overvældende, fortæller manden i spidsen for projektet, Magnus Kjøller.
- Da vi annoncerede vores planer for Jernaldervej, fik vi hurtigt i omegnen af 100 meget “sultne” lejere skrevet på vores interesseliste, og da vi inviterede til åbent hus var alle boliger revet væk på en eftermiddag, siger Magnus Kjøller.
Aalborg investerer i byudvikling. Konferencen afholdes den 27. april 2023.
- For mange ejendomsudviklere, inklusiv os selv, har Nørresundby historisk set været et overset område, men den interesse vi har oplevet siden sommeren 2022 afspejler en virkelighed med mange nordjyder på jagt efter nye boliger på solsiden af fjorden, siger Magnus Kjøller.
Den store interesse for de nye rækkehuse i Nørresundby bekræfter Magnus Kjøller i sin tese om, at der er behov for flere moderne boliger til en attraktiv pris - også nord for Limfjorden, hvor solen vender rigtigt ud til vandet.
Jylland: De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 22. marts 2023.
- Nørresundby er med årene blevet en magnet, der trækker folk til i alle aldre. Særligt havnefronten har gennemgået en rivende udvikling og så har man tilmed både natur og Aalborgs kulturliv inden for rækkevidde, så vi ser et pænt potentiale for flere nye byggerier, siger Magnus Kjøller.
Nørresundby er en af de største byer nord for Limfjorden, og selvom den i praksis falder ind som en naturlig del af Aalborg, er det en selvstændig by med over 23.000 indbyggere.
Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 23. februar 2023.
- Det er altid ambitionen med vores projekter at kunne bidrage til nyt liv i lokalområdet samt skabe vækst og arbejdspladser via vores mange tilknyttede samarbejdspartnere, der fortjener stor ros for deres arbejde på Jernaldervej, siger Magnus Kjøller.
Kjøller Ejendomme udvikler og investerer i udlejningsejendomme, primært i Aalborg og omegn, med en portefølje på over 500 millioner kr. De senere år har selskabet involveret sig i større projekter som eksempelvis Aalborgs nye bydel i øst, Marshalls Allé.