Ny nyplanlægger hos KHR Architecture har gennem de sidste 11 år arbejdet med byplanlægning i kommunalt regi, hos Dansk Byplanlaboratorium og i den private sektor.
Elisabeth Jeppesen i front for planlægning og byudvikling hos KHR Architecture, oplyser arkitektvirksomheden.
- Det er ikke noget nyt, at vi hjælper vores kunder med myndighedsarbejdet, men vi oplever en stigende kompleksitet på området, som vi gerne vil imødekomme med helt specialiserede kompetencer. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi har fået Elisabeth i front for vores ydelser inden for planlægning og byudvikling, hvor vi understøtter vores kunder lige fra screening af markedet for passende arealer til udarbejdelse af lokalplaner og konkrete skitseprojekter, siger designdirektør og KHR-partner Torben Juul.
Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.
Elisabeth Jeppesen er uddannet arkitekt med speciale inden for byplanlægning. Hun har beskæftiget sig med kommune- og lokalplanlægning gennem de sidste 11 år, hvor hun har arbejdet med byplanlægning i kommunalt regi, hos brancheorganisationen Dansk Byplanlaboratorium og i den private sektor.
- Byplanområdet er i høj grad præget af tværfaglighed og samarbejde. Jeg har lært meget ved at sidde på begge sider af bordet, og den erfaring bruger jeg til at skabe tillid i samarbejdsrelationerne og gensidig forståelse for de forskelligrettede perspektiver, som næsten altid er til stede i projektudvikling og lokalplanprocesser. Jeg har et godt strategisk overblik, indsigt i relevant lovgivning samt ikke mindst i praksis på området og glæder mig til at få de kompetencer i spil, så flere af KHR Architectures kunder kan få et solidt afsæt for deres projekter og komme effektivt fra start, udtaler Elisabeth Jeppesen.