2 test-projekter, der har renset jord for PFAS med varme, er blevet en succes. Nu skal man finde ud af, hvilke PFAS-forureninger teknikken skal bruges på. Miljøstyrelsen vurderer, at der skal håndteres 150.000-500.000 tons PFAS forurenet jord.
Kontakt
Arkil Holding
arkil@arkil.dk
og
Danske Regioner
regioner@regioner.dk
Send artiklen til en ven
- Vi nu har fundet de første teknologier, der kan rense PFAS i jord, siger Camilla Hove Lund, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima.
Varmer jorden op
PFAS har et kogepunkt på 350 grader, før den fordamper:
* Det ene projekt er blevet udført af Arkil og det belgiske firma Haemers. Her opvarmes jorden til 350-450 grader, så PFAS’en fordamper. Luften med den fordampede PFAS ledes gennem en 1.400 grader varm flamme, hvorved PFASen destrueres helt.
* Det andet projekt er blevet udført af Krüger, der ejes af franske Veolia. Her varmes jorden langsomt op, så det meste af PFASen nedbrydes, mens den stadig er i jorden. Resten opsamles derefter i en defluorinator (Læs: Nedbryder de kemiske forbindelser)
Dyrt
Den nye teknik er dog en dyr måde at rense jorden på – også klimamæssigt. Derfor kan og skal den kun bruges de steder, hvor der er mest PFAS i jorden:
- De to teknikker bliver en vigtig brik vores indsats mod PFAS-forureninger. Men de bliver ikke den eneste. Der er stadig behov for at finde løsninger på håndtering af jord med mindre indhold af PFAS, siger Camilla Hove Lund.
De 2 projekter har kostet 10 millioner kr, og er gennemført på det nationale PFAS-testcenter i Korsør – i daglig tale Korsør Brandskole - med 60 tons jord.
Se mere HER.
