Boligselskabernes egne grunde rummer kæmpe potentiale for flere billige boliger i København, men Københavns Kommune forlanger, at selskaberne skal betale ekstra for at bygge. Advokat mener ikke, det er lovligt.

De få ledige byggegrunde, der er til rådighed i Københavns Kommune er ifølge KAB alt for dyre for de almene boligselskaber. Boligselskaberne kan dog sikre flere billige boliger ved at bygge mere på egne grunde – eksempelvis som tagboliger eller såkaldt infill-byggeri. 

Ifølge en analyse fra KAB kan der på den måde bygges 800.000 kvm boliger svarende til 16.000 boliger på 50 kvm eller 8.000 boliger på 100 kvm på de administrerede selskabers egne arealer. Beregningen dækker også en række omegnskommuner, men størstedelen vedrører København.

- Vi kan se et kæmpe potentiale, som kan være med til at levere nogle af de billige boliger, der er så hårdt brug for i København og omegn. Vi har projekter på tegnebordet, men oplever desværre, at der er en alvorlig blokering i Københavns Kommune, hvor behovet ellers er allerstørst, siger Jens Elmelund, administrerende direktør i KAB.

Københavns Kommune stiller krav om, at boligselskaberne betaler en såkaldt tillægskøbesum, når et selskab vil bygge ekstra kvm på egen grund, hvis grunden oprindeligt er solgt til dem af kommunen. Derfor er det svært at få projekter som eksempelvis tagboliger til at hænge sammen økonomisk.

- Kommunerne har i dag pligt til at håndhæve kravet, og en fravigelse kræver en lovændring fra Christiansborg, siger overborgmester i København, Frank Jensen, ifølge KAB.

NB! Almene boliger til 16 milliarder i København - udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 30. januar 2018.

-  De københavnske boligpriser er under pres, og vi har brug for flere almene boliger, der er til at betale. Reglerne om tillægskøbesum kan være en udfordring i forhold til at fortætte i eksisterende byggeri − og ad den vej få flere boliger. Derfor håber jeg, at der kan findes en ny ordning, hvor kommunerne fx til gengæld kan få en øget anvisningsret, siger han videre.

Socialdemokratiet foreslår i et boligudspil fra oktober 2017, at kommunerne skal sikres mulighed for at fravige kravet om tillægskøbesum.

- Vi påskønner, at der i Københavns Kommune er en politisk vilje til løsning, og vi står med en fælles sag om at skabe flere billige boliger i byen, derfor er det så meget desto mere frustrerende at se gode projekter strande i kommunens forvaltning. Særligt når vi mener at have retten på vores side, siger Jens Elmelund.

Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius har gennemgået sagen for KAB og mener ikke, Københavns Kommune handler indenfor lovens rammer.

- Københavns Kommune har grundlæggende misforstået situationen. I størstedelen af de mulige fortætningsager er det vores faste overbevisning, at de ikke har hjemmel til at kræve tillægskøbesum, siger advokat Jacob Ladefoged, der er partner i Kirk Larsen & Ascanius.

Advokaten trækker en linje mellem grunde, der er købt før og efter 1963. Efter 1963 har kommunen nemlig tilføjet en specifik formulering, der giver dem ret til at forlange tillægskøbesum, hvis der skal bygges mere end først aftalt.

- I en størstedelen af de grunde, der er købt af kommunen før 1963 – og det er rigtigt mange – kan der ikke pålægges tillægskøbesum. Kommunens opfattelse af sagen er simpelthen for unuanceret. I nogle sager har kommunen mulighed for at kræve tillægskøbesum, men i mange har de ikke ret til det. Og i de sidstnævnte er der selvfølgelig ikke grundlag for at inddrage Christiansborg, konstaterer advokaten.

NB! Midlertidige boliger - de nye muligheder. Konferencen afholdes d. 6. marts 2018.

I Jyllandshuse i Vanløse står Samvirkende Boligselskaber klar med et projekt om tagboliger, som omfatter 26 familieboliger og 42 ungdomsboliger. Her kræver Københavns Kommune en tillægskøbesum på 14 millioner kr. eller omkring 206.000 kr. per bolig. Det vil gøre huslejen dyrere og har indtil videre betydet, at byggeriet efter 4 år endnu ikke er kommet i gang.

Netop i den konkrete sag om Jyllandshuse har KAB’s advokater konsulteret to af landets førende professorer, Dr. Jur. Peter Pagh og Dr. Jur. Torsten Iversen, der begge konkluderer, at Københavns Kommune ikke har hjemmel til at kræve tillægskøbesum.

- Vi påskønner, at der i Københavns Kommune er en politisk vilje til løsning, og vi står med en fælles sag om at skabe flere billige boliger i byen, derfor er det så meget desto mere frustrerende at se gode projekter strande i kommunens forvaltning. Særligt når vi mener at have retten på vores side, siger Jens Elmelund.