Trods et fald i omsætningen vender Gråkjær forrige års underskud på godt 30 millioner kr. til et overskud på 8,5 millioner kr. efter skat i 2019/20.
Gråkjær omsatte i 2019/20 for 575 millioner kr. mod 664 millioner kr. året før, og resultatet efter skat landede i 2019/20 på 8,5 millioner kr. mod et minus på 30,6 millioner kr. året før.
- Det, vi har gjort, er, at vi har skærpet hele vejen rundt omkring produkterne og været inde at styre benhårdt på alt det, vi laver, så vi kan tjene penge på det, siger John Gråkjær, stifter af den familieejede Gråkjær Holding-koncern, til Dagbladet Holstebro-Struer.
Koncernen har desuden skåret kraftigt ned på sine aktiviteter inden for fiskeopdrætsanlæg, som var medvirkende årsag til det dårlige resultat i 2018.
Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 24. marts 2021.
Selskabet har en balancesum på 163 millioner kr. og en egenkapital på 59 millioner kr. Overskudsgraden i 2019 lyder på 2,1 procent, afkastningsgraden på 7,4 procent og soliditetsgraden på 36,4 procent.
I regnskabsåret 2020/21 forventes en omsætning på 500 millioner kr. og et højere resultat end i regnskabsåret 2019/20.
Koncernen beskæftiger sig primært med opførelse af byggerier i totalentreprise indenfor områderne landbrugsbyggeri, industri- og erhvervsbyggeri og byggeri af boliger.