Ny direktør hos den koldingensiske totalentreprenør Kjæhr & Trillingsgaard kommer fra en stilling som administrerende direktør i DSV Prime Cargo.
Kontakt
Kjæhr & Trillingsgaard
Administrerende direktør
Morten Høilund
T: +45 2049 5293
Totalentreprenøren Kjæhr & Trillingsgaard har startet en ny æra, og fra årsskiftet 2021/22 er der sket en omorganisering, hvor de 2 hovedaktionærer lader en ny direktør tage rorpinden. Virksomheden, der har eksisteret siden 1906 har ansat Morten Høilund, der kommer fra en stilling som administrerende direktør i DSV Prime Cargo, som ny direktør.
- I Prime Cargo var vi ”den pæne dreng” i klassen, og de værdier kan jeg videreføre i mit nye job. For mig er integriteten vigtig. Hvis jeg skal stå i spidsen for noget, skal jeg kunne identificere mig med virksomheden, fortæller Morten Høilund.
ESBJERG: De store projekter. Konferencen afholdes den 13. januar 2022.
Han er ikke selv fra byggebranchen, men er uddannet speditør, og har siden 1998 haft med projektledelse og logistik at gøre. Og det ser han som en helt klar fordel.
- Vi har et godt set up til byggeri, min opgave er at skaffe de rette kunder samt udvikle strategi og organisation. Og så har jeg jo stadig de 2 garvede i baghånden, som brænder for deres virksomhed, siger Morten Høilund.
Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 10. marts 2022.
De 2 garvede er Christian Trillingsgaard, som er 4. generation i virksomheden, samt den erfarne medejer og bestyrelsesformand, Kaj Aage Nielsen, som i 2018 købte sig ind i virksomheden. De 2 forlader nu direktørposten, og træder lidt i baggrunden, men vil stadig bruge deres kompetencer i virksomheden. Desuden er en af medarbejderne, indkøbs- og kalkulationschef, Lars Møllgaard, kommet ind i ejerkredsen.
- Vi kan allerede nu se frem til spændende byggeprojekter i ordrebogen, så vi glæder os til samarbejdet med Morten. Vi har et godt hold af folk med forstand på byggeri, så valget af Morten er helt bevidst. Vi skal fornyes lidt og se virksomheden med andre øjne. Det tegner godt for virksomhedens udvikling fremover, lyder det fra medejerne, Christian Trillingsgaard og Kaj Aage Nielsen.
Jylland: Plejeboliger for 25 milliarder. Konferencen afholdes den 10. maj 2022.
Kjæhr & Trillingsgaard har 14 funktionærer samt 150 medarbejdere hos underleverandører og samarbejdspartnere og flyttede sidste år til nyt domicil på Nordager 17 i Kolding.