Jeudan havde i 2022 en nettoomsætning på 2 milliarder kr., mens resultatet før skat landede på 4,3 milliarder kr.

Jeudan havde i 2022 en nettoomsætning på 2 milliarder kr. mod 1,8 milliarder kr. i 2021. Resultatet før skat landede på 4,3 milliarder kr. mod 3 milliarder kr. i 2021. Efter skat landede resultatet i 2022 på 3,4 milliarder kr. mod 2,4 milliarder kr. i 2021.

Istandsættelse af Jeudans ejendom samt markedsudviklingen har medført en markant forbedring i ejendommenes nettoresultater, svarende til en værditilvækst på 2,2 milliarder kr. Værditilvæksten er reduceret med 1,7 milliarder kr. ved forøgelse af afkastprocenter samt reservationer til fremtidige ombygninger og forbedringer. Samlet set er der positive værdireguleringer af ejendomme i 2022 på 495 millioner kr. mod 1,8 milliarder kr. i 2021.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 29. november 2023.

- At centralt beliggende kontorlokaler, gode parkeringsmuligheder og fleksible kontrakter uden binding og muligheder for at skalere både op og ned i areal, stadig står højt på kundernes ønskeliste kommer til udtryk i Jeudans udlejningsprocent for året på 97,7. Læg hertil at en større del af udlejningerne i 2022 først får økonomisk effekt i 2023, hvilket bidrager yderligere til Jeudans robusthed. En robusthed, som vi i øvrigt også erfarer, at kunderne efterspørger i et marked med stigende usikkerhed, udtaler administrerende direktør i Jeudan, Per W. Hallgren.

I løbet af regnskabsåret har Jeudan købt 4 ejendomme i København, herunder Galleri K, for samlet 2,4 milliarder kr. og solgt 8 ejendomme udenfor fokusområdet for samlet i alt 147 millioner kr.

I 2023 forventer Jeudan en koncernomsætningpå omkring 2 milliarder kr. og et resultat før finansielle omkostninger (EBIT) på niveauet 1,05-1.125 millioner kr. Med udgangspunkt i renteniveauet primo 2023, og hvor 75 procent af gælden er med fast rente i gennemsnitligt cirka 11 år, forventes et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) i niveauet 675-750 millioner kr.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.