AtNorth bygger 650.000 kvm datacenter og drivhuse, sammen med WA3RM, nord for Varde 40 km vest for Billund. Projektet er nu i lokalplan-fase, og det forventes, at de formelle byggetilladelser gives i efteråret 2025, så byggeriet starter i 2026.
Kontakt
Varde Kommune
Borgmester Mads Sørensen
masp@varde.dk
og
WA3RM
info@wa3rm.com
og
Vinga Group
CEO Tom Olander
to@vingagroup.com
Datacenteret i Krageris-området bliver på 250.000 kvm og bliver dermed Danmarks største. Byggegrunden er på 1,7 millioner kvm.
Den enorme varmeudvikling fra computerne skal anvendes til at opvarme 400.000 kvm drivhuse, som den svenske projektudvikler WA3RM vil opføre.
Drivhusene og varmtvandstanke bliver i op til 25 m højde.
Datacenteret kommer til at beskæftige 100 medarbejdere, mens gartneriet får 400 ansatte.
Finansieringen af de 400.000 kvm drivhuse er på plads gennem den svenske Vinga Group, som kommer med 8 milliarder kr til at bygge 3 projekter som WA3RM er i gang med.
Og en af verdens største kapitalforvaltere ejer atNorth og kommer med finansieringen af datacentret, som vil koste 25 milliarder kr.
Hvem er atNorth
atNorth blev grundlagt i 2009 i Island, som en del af Advania Group. Det blev fraspaltet i 2017 blev den et selvstændigt selskab.
I 2022 blev atNorth opkøbt af det schweiziske investeringsselskab Partners Group, som er noteret på børsen i Zürich - og er en af verdens største kapitalforvaltere med 1.000 milliarder kr i forvaltning.
atNorth har 11 datacentre, der allerede er bygget eller er i plan og byggeproces: 3 i Island, 4 i Finland, 2 i Sverige og 2 i Danmark - i Ballerup og i Øgod, Varde.
Hvem er WA3RM
WA3RM er et svensk, privatejet selskab, der udvikler og finansierer industrielle cirkulære projekter, herunder genanvendelse af overskudsvarme fra datacentre til drivhusproduktion.
Selskabet blev grundlagt som en spin-off fra European Spallation Source (ESS) og har hovedkontor i Malmö.
Mere
Se mere om drivhus-projektet HER.
og datacentret HER