Indtjening på skove er den højeste i 10 år

Indtjening på skove er den højeste i 10 år - 24 øre per kvm

Overskuddet i de private skove er det højeste i over 10 år, fordi der er stigende træpriser og voksende efterspørgsel på træ til byggeri i anledning af den grønne omstilling.Det viser tal fra Dansk Skovforening.

Kontakt

Dansk Skovforening

info@danskskovforening.dk

Send artiklen til en ven

I gennemsnit havde skovejerne et overskud på 24 øre per kvm, svarende til 2.400 kr per hektar – en stigning på 20 % i forhold til året før, som også satte rekord.

De stigende træpriser har været på vej op siden 2018: Den gennemsnitlige pris per kubikmeter træ er steget med 40 %.

- Vi ser forbedrede økonomiske parametre over hele linjen, siger politisk konsulent i Dansk Skovforening Frederik-Falk Sørensen.

Ud over træproduktion henter skovejere nemlig også indtægter fra jagt, boligudlejning, juletræer og pyntegrønt.

- Når vi skal omstille til et bioøkonomisk samfund, vil der kun blive større rift om de biogene ressourcer, skovene leverer, siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.

Med Folketingets grønne 3-parts-aftale skal det danske skovareal øges fra 15 til 20 % af Danmarks samlede areal.

31. juli 2025

Send artiklen til en ven

forside

Store landejendomme - priser, investering, udvikling og omlægning

Program

09.30	Velkomst
09.35	Investerings- og driftsmodeller for landbrugsejendomme 2026-35 Dansk landbrug står over for et generationsskifte. Den næste generation af landbrugere kan have svært ved at finansiere etableringen som selvstændig. Ekstern egenkapital er derfor interessant for landbruget, enten i form af investorer der opkøber landbrugsejendomme og bortforpagter dem, eller i form af mere aktivt ejerskab, hvor investor indgår som medejer. Investor kan også forestå driften selv evt. ved at ansætte yngre landbrugere. Vil trenden til strukturudvikling i landbruget fortsætte? – og i hvilken form? - i lyset af EU-Kommissionens forslag om indførelse af bindende støttelofter for de største landbrug i den ny fælles landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034. Michael Friis Pedersen , Seniorrådgiver, Københavns Universitet
10.00	Arve- og generationsskifte Dansk landbrug står over for et omfattende generationsskifte, hvor op mod 3.000 ejendomme forventes at skifte ejer inden for en kortere årrække, drevet af en stigende gennemsnitsalder. Generationsskifte i landbruget er en kompleks proces, der kræver grundig planlægning og kan gennemføres på forskellige måder. Juridiske faldgruber, skatteplanlægning og strategier ved overdragelse. 15%-reglen og "Pengetank-reglen". Nye ejendomsvurderinger i 2026 kan ændre grundlaget for værdiansættelsen.
10.25	Genanvendelse af landbrugets funktionstømte bygninger Omkring 60 millioner kvm landbrugsbygninger er funktionstømte og flere af dem, som følge af manglende anvendelse, er i forfald. Omkring halvdelen har bevaringsværdige kvaliteter. Knud Erik Jørgensen , Direktør, bestyrelsesmedlem og medstifter, Danmarks Kulturarv
10.50	Kaffepause
11.20	Opkøb af landbrugsejendomme - udviklingen i markedet, prisvækst, hvem Landbrugsejendomme stiger kraftigt i pris. Banker og realkredits vurdering af markedet for landbrugsejendomme og driften. Effektive landmænd og investorer tager over. 15 % af landområder skal tages ud af drift til grøn omstilling. Hvor stor indflydelse får Grøn 3-part på køb af jord og udtagning - vil det presse priserne yderligere op på den tilbageblevne jord. Christian Schulin-Zeuthen , Indehaver, ejendomsmægler, HD, RT , Landbrugsmæglerne
11.45	Skovejendomme som investering Skove og naturejendomme, samt kombinerede skov- og landbrugsejendomme. Hvad er prisen på skov og natur? Hvad er afkast, udvikling og tilskudsmuligheder. Kan skoven blive en attraktiv investering i den grønne omstilling. Nye krav til skove med grøn omstilling. Kan skovbrug intensiveres med nye sorter og driftsmetoder. Prisudvikling på skovejendomme. Frederik Falk-Sørensen , Politisk konsulent, Dansk Skovforening
12.10	Optimering af lån: Sendte finansiering i licitation Der er store penge at spare ved at kaste et kritisk blik på sine låneforpligtelser. Hvilke muligheder for lånomlægning i forbindelse med en landbrugsejendom er der i dag i markedet? Hør om, hvordan ejeren af et stort landbrug sparede penge ved at sende sin finansiering i licitation, samt flere andre praktiske eksempler på en profitabel lånomlægning. Rasmus Haun Hansen , Finans & Strategi, Agrocura
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Afholdes 23. april 2026

Klokken 09.00 - 12.40

på KosmopolKosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Tilmeld

Baggrund

Staten, professionelle investorer og fonde investerer nu massivt i jord. Det spejler sig i jordpriserne, som er oppe på over 20 kr per kvm i landet som helhed.

Også udenlandske investorer køber landbrugsjord og ejer i dag 5 % af jorden. Jord er fortsat billig i Danmark i sammenligning med landbrugslande som Holland, Tyskland og England.

En anden årsag til investeringsbølgen i landbrugsejendomme er, at Folketinget vil opkøbe store dele af lavliggende landbrugs-omrdåer, for at hjælpe miljøet. Det sker i form af 3-part-aftalen, hvor der foreløbig er afsat 50 milliarder kr.

Der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjord inden 2030, og yderligere 250.000 hektar skal omlægges til skov over de næste 20 år. Det betyder at staten reelt skal købe ALLE landbrug der kommer til salg - så staten bliver nødt til at gå ud og tilbyde høje priser til landmænd der ikke planlægger at sælge. Ekspropriation (Læs: Tvangskøb) er også en reel løsning.

Dusden er landbrugsloven blevet mindre restriktiv, så loven ikke længere stiller krav om, at man som hovedaktionær skal have en landbrugsuddannelse.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Investerings- og driftsmodeller for landbrugsejendomme 2026-35 Dansk landbrug står over for et generationsskifte. Den næste generation af landbrugere kan have svært ved at finansiere etableringen som selvstændig. Ekstern egenkapital er derfor interessant for landbruget, enten i form af investorer der opkøber landbrugsejendomme og bortforpagter dem, eller i form af mere aktivt ejerskab, hvor investor indgår som medejer. Investor kan også forestå driften selv evt. ved at ansætte yngre landbrugere. Vil trenden til strukturudvikling i landbruget fortsætte? – og i hvilken form? - i lyset af EU-Kommissionens forslag om indførelse af bindende støttelofter for de største landbrug i den ny fælles landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034. Michael Friis Pedersen , Seniorrådgiver, Københavns Universitet
10.00	Arve- og generationsskifte Dansk landbrug står over for et omfattende generationsskifte, hvor op mod 3.000 ejendomme forventes at skifte ejer inden for en kortere årrække, drevet af en stigende gennemsnitsalder. Generationsskifte i landbruget er en kompleks proces, der kræver grundig planlægning og kan gennemføres på forskellige måder. Juridiske faldgruber, skatteplanlægning og strategier ved overdragelse. 15%-reglen og "Pengetank-reglen". Nye ejendomsvurderinger i 2026 kan ændre grundlaget for værdiansættelsen.
10.25	Genanvendelse af landbrugets funktionstømte bygninger Omkring 60 millioner kvm landbrugsbygninger er funktionstømte og flere af dem, som følge af manglende anvendelse, er i forfald. Omkring halvdelen har bevaringsværdige kvaliteter. Knud Erik Jørgensen , Direktør, bestyrelsesmedlem og medstifter, Danmarks Kulturarv
10.50	Kaffepause
11.20	Opkøb af landbrugsejendomme - udviklingen i markedet, prisvækst, hvem Landbrugsejendomme stiger kraftigt i pris. Banker og realkredits vurdering af markedet for landbrugsejendomme og driften. Effektive landmænd og investorer tager over. 15 % af landområder skal tages ud af drift til grøn omstilling. Hvor stor indflydelse får Grøn 3-part på køb af jord og udtagning - vil det presse priserne yderligere op på den tilbageblevne jord. Christian Schulin-Zeuthen , Indehaver, ejendomsmægler, HD, RT , Landbrugsmæglerne
11.45	Skovejendomme som investering Skove og naturejendomme, samt kombinerede skov- og landbrugsejendomme. Hvad er prisen på skov og natur? Hvad er afkast, udvikling og tilskudsmuligheder. Kan skoven blive en attraktiv investering i den grønne omstilling. Nye krav til skove med grøn omstilling. Kan skovbrug intensiveres med nye sorter og driftsmetoder. Prisudvikling på skovejendomme. Frederik Falk-Sørensen , Politisk konsulent, Dansk Skovforening
12.10	Optimering af lån: Sendte finansiering i licitation Der er store penge at spare ved at kaste et kritisk blik på sine låneforpligtelser. Hvilke muligheder for lånomlægning i forbindelse med en landbrugsejendom er der i dag i markedet? Hør om, hvordan ejeren af et stort landbrug sparede penge ved at sende sin finansiering i licitation, samt flere andre praktiske eksempler på en profitabel lånomlægning. Rasmus Haun Hansen , Finans & Strategi, Agrocura
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost