IKEA ruller mini-butikker ud over hele landet

IKEA ruller rådgiverbutikker ud over hele landet. De første 6 er åbnet - den nyeste i Randers Storcenter her i juni. Især køkkenbutikker får konkurrence, for rådgivning har været deres store force.

Konceptet hedder IKEA Plan and order Point og har nærmest ingen møbler, for de er ikke større end et parcelhus på 120-150 kvm. Det bliver også kaldt Planning Studios:

Fokus er på rådgivning og planlægning af køkken, bad og garderobe.

Kunder kan booke møder med specialister, få skræddersyet hjælp til indretningen og se et mindre udvalg af produkter, som kan købes direkte i butikken. Der er bare 5-6 ansatte i hver butik.

Udrul

IKEA Plan and order point åbnede i Vejle og Esbjerg i 2022, som testbutikker for konceptet i Danmark. Siden er der kommet butikker i shoppingcentre i 2024-25 i Sønderborg, Herning, Kolding og nu Randers i 2026.

- Vores store fokus og investeringer har flyttet os på få år fra at være, hvad vi kalder et cash-and-carry koncept til i dag at være et omnichannel (Læs: Flere platforme) koncept. I dag benytter vores kunder flere salgskanaler afhængigt af situationen, siger Ikeas landechef Doris Lan.

Over alt

70% af verdens befolkning lever i byer i 2030, og hver uge flytter 1,5 millioner mennesker til byen - dem vil IKEA gerne have fat i, og det går for langsomt med de kæmpestore IKEA-varehuse, derfor satses der på småbutikker og rådgivning med levering til kunden fra store centrallagre.

IKEA har udrullet 170 Planning Studios i blandt andet England, USA, Australien, Canada, Tyskland og Sverige.

Også andre særbutikker rulles ud: Den første IKEA sengebutik åbnede i 2017 i Madrid og i 2020 en small-living-butik Tokyo. Alene sidste år blev der åbnet 66 nye konceptbutikker og Planning Studios.

IKEA har 222.000 ansatte og omsætter 335 milliarder kr - 28 % er nu online salg.

09.30	Velkomst
09.35	Naboskab forbedrer indtægtsgrundlag i private udlejningsejendomme Organisationen Neighbourhood Lab har udviklet en strategi for at nedbringe antallet af ledige boliger i ejendomme og konflikter blandt beboere i store boligporteføljer. Strategien fremmer godt naboskab og øger samhørighedsfølelsen blandt beboerne, så de bliver mere tilfredse med deres boliger og bliver boende længere.
10.00	Nye beboere løfter boligområdet: Eksperimentet i Tingbjerg Den københavnske problembydel Tingbjerg er i gang med at blive omdannet fra et alment boligbyggeri ejet af SAB/KAB og fsb med 6.500 beboere, til en blandet bydel med i alt 10.000 indbyggere. Omdannelsen sker gennem fortætning og opførelse af nye etageboliger og rækkehuse. Urban Partners, som står bag projektet, har valgt en eksperimentel tilgang til opgaven: Fremtidens ejere bliver udvalgt efter deres kompetencer og vilje til at løfte området og skabe et velfungerende fællesskab. Hvordan gik eksperimentet, og blev forventningerne indfriet? Hvilken type beboere blev valgt?
10.25	Hvordan kan lokale virksomheder bidrage til bydelsudvikling? Mange virksomheder i udsatte boligområder ønsker at tage socialt ansvar og bidrage til lokalsamfundet, men i praksis er deres engagement sjældent langvarigt. Hvilke udfordringer hæmmer engagementet? Hvordan kan man lette involveringen? Og hvad kan lokale virksomheder bidrage med? Best practice cases.
10.50	Kaffepause
11.20	"Viceværten" har nøglen til det gode sociale liv En særlig "viceværtsordning" hjælper med at holde styr på det sociale liv og forebygge konflikter i et nyt boligkvarter. Pension Danmark er i gang med at videreudvikle og implementere ordningen i det nye boligfællesskab ”Virke” flere steder i landet. De nye boligprojekter består af 30-40 kompakte etageboliger for personer over 50 år uden hjemmeboende børn. Projekterne indeholder fællesfaciliteter og et aktivt hverdagsfællesskab. For at få det til at fungere, har Virke skabt en særlig viceværtsordning med egne ”Virke-værter” i hvert boligprojekt. Hvordan fungerer ordningen i praksis? Hvilke kompetencer skal viceværter medbringe? Hvad betyder det for beboernes tilfredshed? Og hvordan dækker man omkostningerne?
11.45	Fællesskab forebygger skader: Et forsikringsperspektiv Fællesskab og nabohjælp øger tryghed og forebygger kriminalitet. Det gør risikoen for hærværk og tyveri mindre, hvis flere holder øje med området, når man ikke er hjemme. Kan den gode udformning forebygge kriminalitet i et boligkvarter? Lene Rasmussen , Skadedirektør, Gjensidige
12.10	Hvordan kan bygherrer og arkitekter skabe samvær? Hvordan kan arkitekturen og landskabsplanlægningen skabe velfungerende løsninger i forbindelse med fortætningsprojekter og andre former for udvikling af boligområder? Kan naboskab bygges? Bevægelsesmønstre og mødemuligheder for beboerne fx, som skaber samvær. Hvordan blander man nye og evt. eksisterende husformer for at skabe et velfungerende lokalsamfund? Eksempler på proces fra et konkret projekt. Mahad Farah , Direktør, Melius
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

09.30

Velkomst

09.35

Naboskab forbedrer indtægtsgrundlag i private udlejningsejendomme

Organisationen Neighbourhood Lab har udviklet en strategi for at nedbringe antallet af ledige boliger i ejendomme og konflikter blandt beboere i store boligporteføljer. Strategien fremmer godt naboskab og øger samhørighedsfølelsen blandt beboerne, så de bliver mere tilfredse med deres boliger og bliver boende længere.

10.00

Nye beboere løfter boligområdet: Eksperimentet i Tingbjerg

Den københavnske problembydel Tingbjerg er i gang med at blive omdannet fra et alment boligbyggeri ejet af SAB/KAB og fsb med 6.500 beboere, til en blandet bydel med i alt 10.000 indbyggere. Omdannelsen sker gennem fortætning og opførelse af nye etageboliger og rækkehuse. Urban Partners, som står bag projektet, har valgt en eksperimentel tilgang til opgaven: Fremtidens ejere bliver udvalgt efter deres kompetencer og vilje til at løfte området og skabe et velfungerende fællesskab. Hvordan gik eksperimentet, og blev forventningerne indfriet? Hvilken type beboere blev valgt?

10.25

Hvordan kan lokale virksomheder bidrage til bydelsudvikling?

Mange virksomheder i udsatte boligområder ønsker at tage socialt ansvar og bidrage til lokalsamfundet, men i praksis er deres engagement sjældent langvarigt. Hvilke udfordringer hæmmer engagementet? Hvordan kan man lette involveringen? Og hvad kan lokale virksomheder bidrage med? Best practice cases.

10.50

Kaffepause

11.20

"Viceværten" har nøglen til det gode sociale liv

En særlig "viceværtsordning" hjælper med at holde styr på det sociale liv og forebygge konflikter i et nyt boligkvarter. Pension Danmark er i gang med at videreudvikle og implementere ordningen i det nye boligfællesskab ”Virke” flere steder i landet. De nye boligprojekter består af 30-40 kompakte etageboliger for personer over 50 år uden hjemmeboende børn. Projekterne indeholder fællesfaciliteter og et aktivt hverdagsfællesskab. For at få det til at fungere, har Virke skabt en særlig viceværtsordning med egne ”Virke-værter” i hvert boligprojekt. Hvordan fungerer ordningen i praksis? Hvilke kompetencer skal viceværter medbringe? Hvad betyder det for beboernes tilfredshed? Og hvordan dækker man omkostningerne?

11.45

Fællesskab forebygger skader: Et forsikringsperspektiv

Fællesskab og nabohjælp øger tryghed og forebygger kriminalitet. Det gør risikoen for hærværk og tyveri mindre, hvis flere holder øje med området, når man ikke er hjemme. Kan den gode udformning forebygge kriminalitet i et boligkvarter?

Lene Rasmussen , Skadedirektør, Gjensidige

12.10

Hvordan kan bygherrer og arkitekter skabe samvær?

Hvordan kan arkitekturen og landskabsplanlægningen skabe velfungerende løsninger i forbindelse med fortætningsprojekter og andre former for udvikling af boligområder? Kan naboskab bygges? Bevægelsesmønstre og mødemuligheder for beboerne fx, som skaber samvær. Hvordan blander man nye og evt. eksisterende husformer for at skabe et velfungerende lokalsamfund? Eksempler på proces fra et konkret projekt.

Mahad Farah , Direktør, Melius

12.35

Spørgsmål og afslutning

12.40

Frokost