HusCompagniet tager endnu et vigtigt skridt i selskabets ambitioner om at vokse på rækkehusmarkedet med indgåelsen et nyt samarbejde med ejendomsselskabet NREP.
HusCompagniet og NREP har indgået rammeaftale om op til 370 rækkehuse i Tingbjerg. Samarbejdet strækker sig frem til 2024.
Tidligere var byggefirmaet Danhaus valgt som totalleverandør på projektet, men efter HusCompagniets opkøb af Danhaus’ fabrik i Esbjerg er en ny aftale mellem HusCompagniet og NREP nu faldet på plads.
- Jeg er meget glad for aftalen, der flugter med vores strategi for vores voksende rækkehussegment. Projektet passer som fod i hose med vores ekspertise, nemlig storskalaproduktion af huse med vægt på mere bæredygtige materialer og kvalitetsbyggeri, og det ser jeg frem til at arbejde med i de kommende år i samarbejde med NREP, siger Martin Ravn-Nielsen, administrerende direktør i HusCompagniet.
Udvikling og byggeri af rækkehuse: træ og mursten. Konferencen afholdes den 11. oktober 2022.
Projektet omfatter 35.000 kvm fordelt på 370 rækkehuse i 2 plan, og vil bestå af både ejer- og lejeboliger. De vil blive certificeret til DGNB Guld. Træskeletterne til rækkehusene skal bygges på HusCompagniets nyerhvervede fabrik i Esbjerg.
Byggeriet er en del af en større byudvikling i Tingbjerg, hvor en række aktører samarbejde om at bidrage til en genopblomstring af bydelen.
- Nye rækkehuse vil tiltrække nye beboere og give eksisterende beboere nye muligheder. Det vil skabe en blandet by i Tingbjerg, og i kombination med en række bløde tiltag er det vores ambition, at det vil få området til at blomstre, siger Jens Kramer Mikkelsen, byudviklingsdirektør i NREP.
Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 6. september 2022.
Parterne indledte i november 2021 deres første samarbejde om at bygge 23 bæredygtige tryghedsboliger til ældre beboere i forbindelse med friplejehjemmet Helene Mariehjemmet i det store byudviklingsprojekt Troldebakkerne i Helsinge.
Otte prøvehuse er allerede blevet bygget og indflytning er sket.
Byggeriet kommer ikke til at medføre nedrivning af gamle boliger, men vil foregå på ny jord.