Den privat-ejede Knudshoved Havn i Nyborg skal sælges til staten, så der kan bygges nye færgefacilteter, som skal bruges hvis Storebæltsbroen saboteres. Området på 70.000 kvm ejes af Langballe Poulsen-familien fra Randers.
Kontakt
A/S Knudshoved Havn
Peter Poulsen
pp@elangballe.dk
og
Sund & Bælt
info@sbf.dk
Det er statens broselskab Sund & Bælt som vil købe arealet.
Selskabet har her i maj 2025 købt Halsskov-havnen ved Korsør. Her går man allerede til august i gang med at genopbygge færgehavnen.
3 ejere
Udover det aktuelle færgehavns-område i Knudshoved ejer Poulsen yderligere 132.000 kvm ved siden af.
I den sydlige del ejer DSB 93.000 kvm og naturområdet bagved på 765.000 kvm ejes af Gregers Christian Juel.
Udvikling
Poulsen købte havneområdet i 2009 for 7 millioner kr og har siden arbejdet på at udvikle området med lystbådehavn, konferencehotel og marina-aktiviteter.
Der har været en række protester og klagesager omkring kyst og naturværdier, men de er nu afklaret:
Der blev derfor i 2018 vedtaget en lokalplan for det 70.000 kvm område, som staten nu vil købe.
Lokalplan nr 258 giver tilladelse til lystbådehavn med 2.800 både og 5.700 kvm byggeri til hotel og marina-aktiviteter.
Hvis Poulsen-familien ikke vil sælge vil der ske ekspropriation (Læs: Tvangssalg ud fra en pris som fastsættes af den offentlige Ekspropriationskomiteen).
Planen for Admiral Marina
Området er døbt Admiral Marina og Poulsens planer omfatter:
✓ 2.638 bådpladser til lystbåde
✓ 16 store bådpladser til yacht ved fast kaj.
✓ Stor servicekaj.
✓ 150 husbåde (helårsbolig, fritidshus og udlejning).
✓ 4.000 + 3.200 kvm til klubber.
✓ 3.000 kvm til flydende gågade
✓ 1.600 kvm til bådforretning (bådsalg, service og udstyr).
✓ 16.000 kvm flydende konferencehotel.
Se lokalplanen HER.
Se planerne for marinaen HER.