Højt grundvand kræver ejendomsinvesteringer på op til 118 milliarder

Grundvandet står stadig højere og det giver udvordringer for ejendomsejere. Hidtil har man selv haft ansvaret for at redde sine bygninger og grundarealer for oversvømmelser og det stigende grundvand, men nu er der vedtaget en ny lov, der giver ansvaret til kommuner og forsyningsselskaberne.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Den gælder områder hvor der er kloakeret.

Det forventes at der skal bruges op til 118 milliarder kr på løsninger med det for høje grundvand inden 2100. Der kan over tid forventes takststigninger på vand på op til 31 % viser analyse for Folketinget.

I nogle områder stiger grundvandet, når der lægges nye eller tætnes kloakker. For at undgå skader og forsumpning af områder er der behov for nye regler så spildevandsselskaberne får mulighed for at dræne.

Planen

• Kommunerne gøres til myndighed for håndtering af terrænnært grundvand i kloakerede områder.
• Kortlægning af områder, hvor terrænnært grundvand medfører fare for oversvømmelser inden for de eksisterende og planlagte regnvandskloakerede områder.
• Fastlæggelse af områder i spildevandsplan.
• Frist på 1,5 år til vedtagelse af ny spildevandsplan i alle kommuner. Efter 3 år vil der være frist for en opdateret plan baseret på nye data.

• Alle udgifter til beregninger og løsninger opkræves fra ejendoms-ejerne over takststigninger.
• Indførelse af et generelt krav om tilladelse til bortledning af grundvand eller anden grundvandssænkning.
• Kommunalbestyrelsen skal give tilladelse.
• Mindre bortledninger på under 10.000 kubikmeter vil blive undtaget fra kravet om at skulle søge tilladelse.

Se gennemgangen HER.

09.30	Velkomst
09.35	Hvilke muligheder for byggebranchen er der i energisektoren? Stadig flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen får øje på den kraftige udvikling i energisektoren og ruster op for at imødekomme de enorme behov, der bliver skabt at udviklingen af vind- og solcelleanlæg, varme- og fjernvarmeværker, fjernvarme- og elnettet, kraftværker, power-to-X anlæg, energiparker, biogasanlæg, tekniske anlæg som for eksempel vandværker, renseanlæg samt energirelevant industriproduktion, som f.ex. produktion af batterier.
10.00	Energisektoren og arkitektur Flere store projekter med eksempelvis vindmøller, solcelleparker, Power-to-X eller biogasanlæg er på tegnebrættet i Danmark. Det har fået flere arkitektfirmaer til at oprette nye afdeling afdelinger, der fokuseserer nemlig på denne type projekter.
10.25	Investeringer i energibyggeri Den fremadstormende energisektor er et godt alternativ til de traditionelle ejendomsinvesteringer og stadig flere investorer ser potentialet i energiinvesteringer. Hvilke fordele er der ved enenrgiinvesteringer? Muligheder for synergi med andre erhvervs- og ejendomsaktører.
10.50	Kaffepause
11.20	Kommende udvikling af energisektoren i Danmark Danmark har gjort en stor indsats for at modernisere energisektoren og udvikle bæredygtige energikilder. Alligevel observerer vi en vis afmatning i udviklingen af vedvarende energi, elnettet og anden energiinfrastruktur. Afgifter og langtrukne bureaukratiske processer bærer en betydelig del af skylden for denne tilstand. Hvilke planer har regeringen for videreudvikling af energisektoren i Danmark? Hvilke nye lovinitiaver og andre politiske tiltag er på vej i både dansk- og EU sammenhæng?
11.45	Energiparker Regeringen har indgået en aftale med en række partier om udbygningen af vedvarende energi på land. Aftaleparterne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Loven muliggør udpegning af energiparker på land med bedre vilkår for etablering af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Bent Lindhardt Andersen , Chefkonsulent, Plan- og Landdistriktsstyrelsen
12.10	Sådan undgår man konflikter med lokale aktører De 2 store udfordringer for energiprojekter er lokal modstand og adgang til de store arealer, den type projekter ofte kræver. Hvordan er det med at finde og erhverve grunde til så store investeringer? Er kommuner og lokale indbyggere glade for disse investeringer og hvordan forhandler man med dem og de andre aktører i projekterne, så man undgår man konflikter?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

09.30

Velkomst

09.35

Hvilke muligheder for byggebranchen er der i energisektoren?

Stadig flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen får øje på den kraftige udvikling i energisektoren og ruster op for at imødekomme de enorme behov, der bliver skabt at udviklingen af vind- og solcelleanlæg, varme- og fjernvarmeværker, fjernvarme- og elnettet, kraftværker, power-to-X anlæg, energiparker, biogasanlæg, tekniske anlæg som for eksempel vandværker, renseanlæg samt energirelevant industriproduktion, som f.ex. produktion af batterier.

10.00

Energisektoren og arkitektur

Flere store projekter med eksempelvis vindmøller, solcelleparker, Power-to-X eller biogasanlæg er på tegnebrættet i Danmark. Det har fået flere arkitektfirmaer til at oprette nye afdeling afdelinger, der fokuseserer nemlig på denne type projekter.

10.25

Investeringer i energibyggeri

Den fremadstormende energisektor er et godt alternativ til de traditionelle ejendomsinvesteringer og stadig flere investorer ser potentialet i energiinvesteringer. Hvilke fordele er der ved enenrgiinvesteringer? Muligheder for synergi med andre erhvervs- og ejendomsaktører.

10.50

Kaffepause

11.20

Kommende udvikling af energisektoren i Danmark

Danmark har gjort en stor indsats for at modernisere energisektoren og udvikle bæredygtige energikilder. Alligevel observerer vi en vis afmatning i udviklingen af vedvarende energi, elnettet og anden energiinfrastruktur. Afgifter og langtrukne bureaukratiske processer bærer en betydelig del af skylden for denne tilstand. Hvilke planer har regeringen for videreudvikling af energisektoren i Danmark? Hvilke nye lovinitiaver og andre politiske tiltag er på vej i både dansk- og EU sammenhæng?

11.45

Energiparker

Regeringen har indgået en aftale med en række partier om udbygningen af vedvarende energi på land. Aftaleparterne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Loven muliggør udpegning af energiparker på land med bedre vilkår for etablering af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Bent Lindhardt Andersen , Chefkonsulent, Plan- og Landdistriktsstyrelsen

12.10

Sådan undgår man konflikter med lokale aktører

De 2 store udfordringer for energiprojekter er lokal modstand og adgang til de store arealer, den type projekter ofte kræver. Hvordan er det med at finde og erhverve grunde til så store investeringer? Er kommuner og lokale indbyggere glade for disse investeringer og hvordan forhandler man med dem og de andre aktører i projekterne, så man undgår man konflikter?

13.00

Spørgsmål og afslutning

13.05

Frokost