Det samlede antal sommerhuse til salg er på 7.243, hvilket er det højeste niveau siden juni 2020. Det er 18 % højere end samme tidspunkt sidste år, viser tal fra Boligsiden.dk.
- Det er en stor stigning i udbuddet af sommerhuse, der er sket i løbet af den seneste måned, og det er samtidig første gang siden foråret 2020, at vi ser flere end 7.000 sommerhuse til salg i Danmark. Dermed er det indhug, som der blev gjort i udbuddet af sommerhuse under coronaperioden, i hvert fald for en stund udlignet, siger Kasper Fredløv Sonberg, der er teamleder på Boligsiden.
Den højeste vækst er i Region Nordjylland, hvor der er 22 % flere sommerhuse til salg.
Det hastigt voksende udbud gør sig gældende over hele landet.
- Der er ikke sket et fald i salget af sommerhuse. Den store stigning i udbuddet skyldes derfor ikke en ophobning af sommerhuse på markedet. Det hænger i stedet sammen med en stigende sælgerlyst. Særligt i ugerne op til påske er der sat rigtig mange sommerhuse til salg.
Se mere HER.