DMI’s Klimaatlas viser nu, hvor ofte det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet i fremtidens klima. Især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt vil komme til at opleve, at vandet hyppigt overgår det kritiske niveau.

Det stigende hav er ifølge DMI en af fremtidens store trusler. Havvandet kan ændre kystområder, trænge ind i bygninger, gøre veje svært fremkommelige, true forsyningssikkerheden og i værste fald koste menneskeliv og medføre store værditab. Med mere end 8.000 kilometer kystlinje og mange lavtliggende områder er Danmark særligt udsat, når havet stiger.

DMI’s Klimaatlas, der kommer med de bedste bud på fremtidens klima i Danmark, er netop opdateret med nye tal for, hvor ofte det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet frem mod slutningen af dette århundrede. Tallene viser, at vi i fremtidens klima langt oftere vil se, at vandet nærmer sig et faretruende niveau.

Nordhavn - udviklingsplaner, Nordhavnstunnel, Lynette-øen og Refshaleøen. Konferencen afholdes den 2. marts 2022.

- Nogle steder i landet vil det nuværende varslingsniveau overskrides mere end 100 gange om året i slutningen af århundredet, hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsat er høj – det svarer til, at der i dagens Danmark er områder, hvor beredskaber og boligejere vil blive varslet mere end hver fjerde dag året rundt, siger Mark Payne, der er klimaforsker og faglig leder af Klimaatlas på DMI.

FN’s Klimapanel udgav en omfattende rapport om klimaets tilstand i august, der utvetydigt viser, at middelvandstanden i havene stiger, og at stigningen accelererer.

ESBJERG: De store projekter. Konferencen afholdes den 4. maj 2022.

Ifølge DMI’s Klimaatlas forventes det, at middelvandstanden vil stige med cirka 50 centimeter frem mod slutningen af dette århundrede sammenlignet med i dag, hvis vi fortsætter med en høj udledning af drivhusgasser. Hvis de nuværende politiske ambitioner om udledningsreduktioner opnås på globalt plan, kan havniveaustigningen begrænses til cirka 35 centimeter.

Fremtidens stormfloder vil derfor ramme langt voldsommere end i dag. Det skyldes, at en storm i et fremtidigt klima med en middelvandstand, der i forvejen er hævet, kan presse vandet endnu højere op over terrænet.

Samtidig er der forskel på, hvor høj en vandstandsstigning landets kyststrækninger kan modstå. Derfor fastsætter kommunerne, der har lokalkendskabet til nærområdernes udfordringer, selv varslingsniveauet for højvande.

Byudvikling på havne - best practise. Konferencen afholdes den 24. maj 2022.

For eksempel bliver det først kritisk, når vandet kommer over 200 centimeter i Esbjerg Havn, mens en vandstandsstigning på blot 90 centimeter kan være kritisk ved Roskilde Fjord.

Klimaatlas er skabt gennem et samarbejde med kommuner og en lang række aktører, som er i berøring med klimatilpasning i Danmark. Klimaatlas er derfor et nyttigt værktøj, når Danmark skal klimatilpasse til fremtidens vejr.

Gå på opdagelse i DMI's Klimaatlas her.

Eksempler
Her er en række eksempler på, hvor ofte varslingsniveauet for højvande vil overskrides i forskellige områder i Danmark. Eksemplerne gælder for slutningen af dette århundrede under et højt udledningsscenarie. I dag varsles der typisk 0-2 gange om året det fleste steder langs kysten.

• Nordjylland – 140 gange om året i Mariagerfjord.
• Midt- og Vestjylland – 16 gange om året langs vestkysten.
• Østjylland – 70 gange om året i Aarhus Bugt og 120 gange om året i Lillebælt.
• Trekanten – 120 gange om året omkring Lillebælt.
• Sønderjylland – 34 gange om året i Vadehavet og 110 gange om året i den vestlige Østersø.
• Fyn – 120 gange om året omkring Lillebælt.
• København – 30 gange om året ved Køge bugt.
• Sydsjælland, Lolland og Falster – 70 gange om året langs Femern bælt.
• Bornholm – 4 gange om året.