Ifølge boligsiden Boliga.dk ligger den månedlige husleje på Danmarks 3 dyreste lejeboliger på mellem 55.000 og 75.000 kr. om måneden.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Boliga
T: +45 7734 8637
E: kontakt@boliga.dk
Boliga.dk har med udgangspunkt i lejeboligportalen Lejnu.dk fundet frem til Danmarks for øjeblikket dyreste lejeboliger.
Helsinkigade, Nordhavn
I et af Nordhavns helt store prestige-byggerier Frihavnstårnet ligger denne over 400 kvm store penthouselejlighed. Lejligheden har 7 værelser, der blandt andet fordeler sig på et master bedroom med walk in-closet, en opholdsstue med pejs og en afdeling med værelser og badeværelse, der eksempelvis kan bruges til teenagere eller en au pair. Til lejligheden er der en 129 kvm stor terrasse med udsigt over Øresund.
Husleje: 75.000 kr. per måned.
NB! Midlertidige boliger - de nye muligheder. Konferencen afholdes d. 6. marts 2018.
Høje Sandbjergvej, Rudersdal
Denne villa er landets for øjeblikket næstdyreste lejebolig og ligger ved Rude Skov i Nordsjælland. Blandt årsagerne til den solide månedlige husleje er sandsynligvis underetagen, der både rummer spa, swimmingpool, sauna og dampbad. Selve huset er 575 kvm stort, og de fordeler sig på 12 værelser, dertil kommer en have i park-størrelsen, hvorpå der også ligger en portnerbolig og et anneks.
Husleje: 65.000 kr. per måned.
Teglgårdsvej, Charlottenlund
Denne villa har hjemme i Skovshoved, der ligger lige nord for København og midt i liebhaverområdet Charlottenlund, hvor nogle af landets absolut dyreste ejendomme handles. Huset er 515 kvm stort, og pladsen fordeler sig blandt andet på 8 soveværelser, 3 stue en-suite og tre badeværelser, mens der i kælderen er en au pair-afdeling med eget køkken og bad. For at leje huset, skal der ifølge Boliga lægges et depositum på 165.000 kr.
Husleje: 55.000 kr. per måned.