I februar 2023 rundede Heimstaden Danmark de 20.000 boliger i porteføljen. Dermed sætter Heimstaden Danmarks største private boligudlejer.

Heimstaden Danmark købte de første boliger i 2014, og nu har den danske portefølje har rundet 20.000 boliger. Hvor Heimstaden i begyndelsen var fokuseret på det københavnske boligmarked, er der nu Heimstaden-boliger i 53 af landets kommuner. Heimstaden er Danmarks største private boligudlejer, og selskabet er landsdækkende.

- Det er ikke uden en vis nordjysk stolthed, at vi kan fejre, at vi har passeret de 20.000 boliger. Det er en imponerende bedrift af vores mange dygtige medarbejdere landet rundt. Uden dem kunne vi ikke tilbyde danskerne tilgængelige og tidssvarende boliger i alle prisklasser og til alle behov, siger administrerende direktør i Heimstaden Danmark, Michael Byrgesen Hansen.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 29. november 2023.

Heimstadens vækstrejse har været kendetegnet ved historisk store transaktioner med overtagelsen af mere end 6.000 boliger med Niam-porteføljen i januar 2021 som det absolutte højdepunkt. Væksten har ligeledes betydet, at Heimstaden Danmark indenfor de sidste 5 år er vokset fra en snes medarbejdere til omkring 300 kollegaer fordelt over hele landet. Den danske portefølje omfatter omkring 75 ejendomme til cirka 50 milliarder kr.

- Det har været en fornøjelse at være med på vores utrolige rejse. Fra en start-up miniput til en konsolideret aktør på det danske boligmarked. Samtidig med at vi er vokset, har vi også udviklet os som virksomhed og branche. Jeg oplever langt mere kundefokus i branchen, der er fart under digitaliseringen og den grønne omstilling bliver taget alvorligt. 20.000 boliger er en vigtig milepæl for Heimstaden Danmark, og sikkert med mange flere i fremtiden, siger Michael Byrgesen Hansen.

Heimstaden er et af Europas største boligejendomsselskaber og -investorer med cirka 160.000 lejeboliger i 10 lande og en samlet porteføljeværdi på 236 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne