Har mistet 75 % af sine vådområder – nyt kort peger på tørvemoser

Danmark skal om 4 år have genoprettet 30 % af de vådområder, der har det skidt i dag. Hvor det giver mest mening at sætte ind, giver forskere fra Global Wetland Center på Københavns Universitet nu et bud på med det 1. detaljerede kort over Europas vådområder, netop udgivet i tidsskriftet Nature.

Halvdelen af Europas vådområder er gået tabt til dræning, opdyrkning og ressourceudnyttelse. I Danmark er over 75 % forsvundet.

Vådområder er blandt naturens mest effektive CO₂-lagre, men når de drænes, vender de rundt og udleder store mængder drivhusgasser i stedet for at optage kulstof.

Tørvemoser
Både i Europa og i Danmark peger forskerne på tørvemoser (Læs: Moser og eng) som den vigtigste type at få i bedre stand, hvis målet er klimagevinst. De er koncentreret i Nordeuropa og er særligt effektive kulstoflagre – men netop derfor også dér, de største tab kan komme fra. 20 % af tørvemoserne er i dag forstyrret af menneskelig aktivitet.

- Kortet viser vådområdernes tilstand og peger på de områder, hvor potentialet for genopretning er størst. For eksempel lagrer marskland ved kysten typisk ikke lige så meget CO₂ som tørvemoser, siger lektor Stéphanie Horion, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Sådan
Ved hjælp af satellitbilleder i 10 meters opløsning og AI-maskinlæring har holdet kortlagt 6 typer vådområde i 38 europæiske lande:
* Indlandsmoser
* Tørvemoser
* Saltmarsker
* Saltområder
* Vadeflader
* Heder og højlandsmoser.

Kortet afslører, hvor opsplittede vådområderne er: 27-33 % ligger i sammenhængende områder under 250.000 kvm, og 7-11 % i meget små områder under 10.000 kvm. De mindste overses typisk i grovere kortlægninger.

Op til 5 milliarder ton CO₂-ækvivalenter kan være frigivet fra jorden, fordi områderne er forstyrret. Det svarer omtrent til EU's samlede CO₂-udledninger i 1,5 år.

Til brug
Hvert medlemsland skal aflevere en national naturgenopretningsplan, men flere har endnu ikke udpeget konkrete områder eller sat mål. En styrke ved kortet er, at det harmoniserer landenes forskellige definitioner af, hvad et vådområde overhovedet er.

- Det, vi klassificerer som en tørvemose i Danmark, betragtes ikke nødvendigvis som en tørvemose i Skotland, siger postdoc Gyula Mate Kovács, der er studiets 1. forfatter.

Holdet er nu i gang med at udvikle en global version af kortet for at forbedre beregningerne af drivhusgas-udledninger fra vådområder verden over.

Se mere HER.

Lokaliseringen af potentielle vådområder får betydning for hvor der må bygges i fremtiden.

16. juli 2026

Send artiklen til en ven

forside

ENERGI- OG MILJØ-projekter - investeringer stiger

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvilke muligheder for byggebranchen er der i energisektoren? Stadig flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen får øje på den kraftige udvikling i energisektoren og ruster op for at imødekomme de enorme behov, der bliver skabt at udviklingen af vind- og solcelleanlæg, varme- og fjernvarmeværker, fjernvarme- og elnettet, kraftværker, power-to-X anlæg, energiparker, biogasanlæg, tekniske anlæg som for eksempel vandværker, renseanlæg samt energirelevant industriproduktion, som f.ex. produktion af batterier.
10.00	Energisektoren og arkitektur Flere store projekter med eksempelvis vindmøller, solcelleparker, Power-to-X eller biogasanlæg er på tegnebrættet i Danmark. Det har fået flere arkitektfirmaer til at oprette nye afdelinger, der fokuseserer nemlig på denne type projekter. C.F. Møller har i den sidste tid været involveret som arkitekt i bl.a. følgende projekter: Havvandsvarmepumpebygning for Aalborg Forsyning, Ionity ladestadionskoncept, sØværket - tidligere vandværk transformeret til kombineret bypark, varmeværk og regnvandsbassin i Viborg, 2 pumpebygninger i Renseanlæg Øst, Aalborg Forsyning. Flere projekter er undervejs eller på tegnebrættet. Rob Marsh , Head of Sustainability, C.F. Møller
10.25	Investeringer i energibyggeri Den fremadstormende energisektor er et godt alternativ til de traditionelle ejendomsinvesteringer og stadig flere investorer ser potentialet i energiinvesteringer. Hvilke fordele er der ved energiinvesteringer? Muligheder for synergi med andre erhvervs- og ejendomsaktører.
10.50	Kaffepause
11.20	Udvikling af energisektoren: Bliver det nemmere at gennemføre investeringer? Danmark har gjort en stor indsats for at modernisere energisektoren og udvikle bæredygtige energikilder. Alligevel observerer vi en vis afmatning i udviklingen af vedvarende energi, elnettet og anden energiinfrastruktur. Afgifter og langtrukne bureaukratiske processer bærer en betydelig del af skylden for denne tilstand. Hvilke planer har regeringen for videreudvikling af energisektoren i Danmark? Hvilke nye initiativer og andre politiske tiltag er på vej i både dansk- og EU sammenhæng? Bliver det nemmere at gennemføre energiinvesteringer?
11.45	Energiparker Regeringen har indgået en aftale med en række partier om udbygningen af vedvarende energi på land. Aftaleparterne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Loven muliggør udpegning af energiparker på land med bedre vilkår for etablering af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Der er nu udpeget 6 energiparker. Bent Lindhardt Andersen , Chefkonsulent, Plan- og Landdistriktsstyrelsen
12.10	Storspiller på energi- og affaldshåndteringsmarked investerer 17 milliarder kr. frem til 2030 En af de største spillere på det danske på energi- og affaldshåndteringsmarked har planer om at investere ca. 17 milliarder kr. alene i de projekter, der allerede er politisk behandlet og lånefinansieret. Hvad er der i pipeline? Kommende udbud. Hvilke krav stiller man som bygherre til udførelse og arkitektur? Hvordan får man de store projekter igennem på trods af hyppige beboerprotester, bureaukrati, vanskeligheder med at skaffe byggegrunde mm.
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 29. oktober 2026

Klokken 09.00 - 13.05

på KosmopolKosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Tilmeld

Baggrund

Danmark er gået i gang med en kæmpe transformation af sin energiforsyning. Det gælder både energiproduktion, ditributionsnettet og opbevaring af enenrgi med med sol, vind, el og PtX.

Målet er bl.a. at firedoble elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030.

Nye ideer, løsninger og initiativer pibler frem og flere og flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen nu ruster op for at være med i denne udvikling.

Også investorer har fået øje for den fremadstormende sektor, der giver mulighed for risikosprædning og udvidelse af porteføljen.

De segmenter af energisektoren, som nu er under udvikling omfatter bl.a.:

Kraftværker
Varme- og fjernvarmeværker
Power-to-X anlæg
Energiparker
Biogasanlæg
CO2-fangstanlæg
El-net og fjernvarmenet
Energirelevant industriproduktion, som produktion af batterier
Datacentre som energikilder

Dertil kommer miljøanlæg som vandværker og rensningsanlæg.

Blandt Danmarks største aktuelle og kommende energiprojekter er:

Flere datacenter i Varde, til estimeret værdi af 50 milliarder kr., hvor varmen skal bruges til bl.a. opvarming af gartnerier
Fjernvarmeprojektet "Varmeplan 2030" i flere sjællandske kommuner over 2 etaper. Prisen er 6,3 milliarder kr. for den første etape med Vestforbrænding som bygherre
CO2-fangstanlægget i Glostrup med Vestforbrænding som bygherre til endnu ukendt pris i milliardskala
Anlæg til omdannelse af grøn strøm til brændstof i Vordingborg ved Arcadia eFuels til ca. 15 milliarder kr.
Europas største industrielle CO2-fangst-anlæg til 4,5 milliarder kr. med Cementproducenten Aalborg Portland som bygherre
E-methanol-anlæg i Nakskov til 2–3 milliarder kr. med European Energy som bygherre
Danmarks første statsligt udpegede energipark i Idomlund ved Holstebro, der skal blive et centrum for grøn brint og PtX.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

ENERGI- OG MILJØ-projekter - investeringer stiger

Relaterede konferencer

ENERGI- OG MILJØ-projekter - investeringer stiger

Afholdes 29. oktober 2026

Klokken 09.00 - 13.05

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvilke muligheder for byggebranchen er der i energisektoren? Stadig flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen får øje på den kraftige udvikling i energisektoren og ruster op for at imødekomme de enorme behov, der bliver skabt at udviklingen af vind- og solcelleanlæg, varme- og fjernvarmeværker, fjernvarme- og elnettet, kraftværker, power-to-X anlæg, energiparker, biogasanlæg, tekniske anlæg som for eksempel vandværker, renseanlæg samt energirelevant industriproduktion, som f.ex. produktion af batterier.
10.00	Energisektoren og arkitektur Flere store projekter med eksempelvis vindmøller, solcelleparker, Power-to-X eller biogasanlæg er på tegnebrættet i Danmark. Det har fået flere arkitektfirmaer til at oprette nye afdelinger, der fokuseserer nemlig på denne type projekter. C.F. Møller har i den sidste tid været involveret som arkitekt i bl.a. følgende projekter: Havvandsvarmepumpebygning for Aalborg Forsyning, Ionity ladestadionskoncept, sØværket - tidligere vandværk transformeret til kombineret bypark, varmeværk og regnvandsbassin i Viborg, 2 pumpebygninger i Renseanlæg Øst, Aalborg Forsyning. Flere projekter er undervejs eller på tegnebrættet. Rob Marsh , Head of Sustainability, C.F. Møller
10.25	Investeringer i energibyggeri Den fremadstormende energisektor er et godt alternativ til de traditionelle ejendomsinvesteringer og stadig flere investorer ser potentialet i energiinvesteringer. Hvilke fordele er der ved energiinvesteringer? Muligheder for synergi med andre erhvervs- og ejendomsaktører.
10.50	Kaffepause
11.20	Udvikling af energisektoren: Bliver det nemmere at gennemføre investeringer? Danmark har gjort en stor indsats for at modernisere energisektoren og udvikle bæredygtige energikilder. Alligevel observerer vi en vis afmatning i udviklingen af vedvarende energi, elnettet og anden energiinfrastruktur. Afgifter og langtrukne bureaukratiske processer bærer en betydelig del af skylden for denne tilstand. Hvilke planer har regeringen for videreudvikling af energisektoren i Danmark? Hvilke nye initiativer og andre politiske tiltag er på vej i både dansk- og EU sammenhæng? Bliver det nemmere at gennemføre energiinvesteringer?
11.45	Energiparker Regeringen har indgået en aftale med en række partier om udbygningen af vedvarende energi på land. Aftaleparterne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Loven muliggør udpegning af energiparker på land med bedre vilkår for etablering af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Der er nu udpeget 6 energiparker. Bent Lindhardt Andersen , Chefkonsulent, Plan- og Landdistriktsstyrelsen
12.10	Storspiller på energi- og affaldshåndteringsmarked investerer 17 milliarder kr. frem til 2030 En af de største spillere på det danske på energi- og affaldshåndteringsmarked har planer om at investere ca. 17 milliarder kr. alene i de projekter, der allerede er politisk behandlet og lånefinansieret. Hvad er der i pipeline? Kommende udbud. Hvilke krav stiller man som bygherre til udførelse og arkitektur? Hvordan får man de store projekter igennem på trods af hyppige beboerprotester, bureaukrati, vanskeligheder med at skaffe byggegrunde mm.
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost