Roskilde Festivalen bliver mindre i 2020 og fremover, for nu går udgravningen af grus i gang i en del af festivalens camping-område. Det forventes, at der graves i 5 år og at der så fortløbende anlægges festivalområder og søer så området er klart igen i 2028 - hvis Roskilde Kommune vel at mærke får dispensation til at fylde grusgraven op.

Der har altid været gravet grus tæt ved det nuværende festival-område, men det er først nu, at det ramler sammen for alvor. I første omgang er det arealet vest for togskinnerne - også kendt som campingområdet Clean Out Loud - der forsvinder i grusgraven.

I løbet af de kommende år halveres Roskilde festivalens areal, så der skal tænkes kreativt, eller måske snarere at der bliver plads til færre gæster frem til 2028.

Og måske også herefter, for det er faktisk forbudt at fylde hullerne i grusgravene op: 

Folketinget besluttede i 1997 at indføre et generelt forbud mod at tilføre jord til grusgrave og andre råstofgrave, for at undgå at grundvandet blev forurenet. De nye regler trådte i kraft 1. januar 1998. 

Der var i forvejen regler for deponering af forurenet jord, men forbuddet mod tilførsel af jord til råstofgrave gælder også for u-forurenet jord. Det som i daglig tale kaldes råjord, og som antages at være rent. Men da jorden ofte kommer fra udgravninger af grundarealer i byerne, er der potentielt altid en smule forurening, og det ville Folketinget gerne stoppe. Forbuddet er indarbejdet i jordforureningslovens § 52.

Roskilde Kommune har derfor i maj 2019 søgt Region Sjælland om dispensation, så der kan køres jord i udgravningerne i takt med at gruset er gravet væk. Grusgraveren Nymølle Stenindustrier har søgt om at grave 500.000 kbm grus årligt, heraf 100.000 kbm under grundvandsspejlet.

Regionen kan give dispensation til at tilføre jord hvis grundvandet ikke forurenes af det og hvis der er store interesser forbundet med at der ikke fyldes jord i grusgravene. Problemet er, at det kan skabe præsedens, så det bliver en tung omgang for Roskilde og Festivalen at overbevise regionen.

Kommunen, festivalen og grusgravsejeren Nymølle Stenindustrier har derfor sat sig sammen og udarbejdet en efterbehandlingsplan der sikrer at Nymølle Stenidustrier kan grave sit grus og at festivalen (og Dyrskuet mfl.) kan få plads igen. 

Planen er at området mod øst, som er tættest på dyrskuepladsen/musikpladsen, skal kunne anvendes til festival-formål, mens arealet længst mod vest, hvor Darup Idrætsanlæg nu ligger, bliver til sø og natur. 

Hvis Roskilde kommune ikke får dispensation til at tilføre jord, så ønsker kommunen et forbud mod dybere råstofudvinding end 1 meter over grundvandsspejlet. Årsagen er, at hvis der graves dybere end grundvandsspejlet så vil det ikke være muligt at få området tilbage som festivalområde - for så vil det blive til én stor sø. Her henviser kommunen til Råstoflovens paragraf 3:

§ 3. Ved råstoflovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, ….. rekreative interesser og en hensigtsmæssig byudvikling.

Ejerne

Nymølle Stenindustrier ejes af finansmændene Kent Arentoft og Peter Korsholm gennem deres fælles selskab DSV Miljø Group, som i deres netop fremlagte regnskab kunne præsentere en omsætning på 4,3 milliarder og et overskud før skat på 20 millioner.