Byrådet i Aalborg vedtog i aften, den 19.juni 2017, endeligt den lokalplan, der skal bane vejen for omdannelsen af de gamle spritfabrikker. Som ventet droppes et 13.500 kvm stort parkeringshus på Fjordmarken, mens 3 planlagte højhuse får reduceret højden.

Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Marian Nørgaard (Venstre) stemte for mens de øvrige medlemmer af Venstre samt Konservative, SF og Liberal Alliance stemte imod lokalplanen for omdannelsen af de gamle spritfabrikker. Dermed kan Martin Nielsen og A. Enggaard begynde omdannelsen af den 47.000 kvm store industrigrund.

Projektområdet kan ifølge lokalplanen groft opdeles i 2 - den bevarede fabrik i områdets sydøstlige del, og nybyggeriet som ligger mod nord og vest ud mod fjorden og banedæmningen.

NB! Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028. Konferencen afholdes d. 18. januar 2018.

Spritfabrikken omdannes til blandede funktioner fordelt på 81.000 kvm. Der etableres butikshotel i sydøstfløjen og i midterfløjens stueetage samt boliger i resten, chokoladeproduktion i tilbygningen mod nord og mikrodestilleri i kulfilterbygningen mod nordøst. I kedelhuset laves en kunsthal med et tilhørende meget stort udendørs kunstværk af den argentinske kunstner Tomás Saraceno, og endelig et nyt teater, hvor foyeren indrettes i den sydlige del af malteribygningen. I den nordlige ende af bygningen placeres en møbeldesignbutik.

Der udlægges et byggefelt bag porten på hjørnet af Strandvejen og C.A. Olesens Gade med mulighed for at opføre en mindre bygning tilpasset de eksisterende bygninger samt et andet byggefelt i det sydlige gårdrum med mulighed for at opføre en lav 1-etages bygning, hvor hvor Søren Enggaard og virksomheden Compass Group vil skabe en såkaldt Food Court.

I den vestligste del af området mellem jernbanen og fordelingsvejen gives der mulighed for nybyggeri i form af blandt andet 3 højhuse, som i forhold til det oprindelige lokalplanforslag dog får reducerede højder fra henholdsvis 78, 63 og 46 meter til 67, 55 og 42 meter. Mens højhusene får skåret toppen af, gives der mulighed for lidt flere etager på nogle af de øvrige byggefelter i området, hvor der opføres boliger og en dagligvarebutik.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

Der udlægges endvidere et areal til opførelse af et nyt Aalborg Teater. Lokalplanen afsætter arealet uden byggeret, da projektets omfang ikke er afklaret. Der skal derfor udarbejdes en kommende lokalplan, når projektet skal realiseres.

Den nordvestlige del udgøres af en relativt tæt boligbebyggelse, mens der i det nordøstlige hjørne opføres en større ny bygning langs C.A. Olesens Gade. Et parkeringshus på 13.500 kvm på Fjordmarken droppes til gengæld og udgår af lokalplanen. I stedet etableres 348 parkeringspladser i kælder, mens der på teatergrunden etableres 68 midlertidige pladser.

Læs mere af artiklen
Butiksmarkedet i Aalborg

Afholdes 11. oktober 2018

Klokken kl. 09.00 - 12.40

Aalborg Kongres og…Aalborg Kongres og Kultur Center , Europa Plads 4, 9000 Aalborg

Tilmeld

Baggrund

Aalborg midtby har 1.026 butikker, hvilket er en stigning på 4 procent over de sidste tre år. Omsætningen er i samme periode steget 9 procent og lå på 11,7 milliarder kr. i 2016. Alene supermarkeder og varehuse omsatte for 5,3 milliarder kr. Overordnet bidrager handel med 52 procent af omsætningen i den private sektor, mens 22,9 procent af den samlede værditilvækst i Aalborg Kommune stammer fra handel.

Kommunen har gennem de seneste år haft en befolkningstilvækst på 2.000 indbyggere årligt, og der forventes en tilvækst på 13-14.000 indbyggere frem mod 2025. Alene i midtbyen forventes en tilvækst på 3-4.000 indbyggere. Byen har flere store udviklingsområder i eller umiddelbart omkring midtbyen. Tilvæksten skaber behov for nye indkøbsmuligheder og nye butikker, som skal betjene byens nye borgere.

Den nye planlov, der regulerer butikkernes størrelse og placering, åbner op for større butikker i bymidten og lokalcentre. Planloven giver også bedre mulighed for showrooms i forbindelse med e-handel samtidig med, at der nu kan indrettes mindre butikker f.eks. i forladte skolebygninger, og virksomheder i såkaldte overflødige bygninger får mulighed for at bygge til.

I fremtiden kan nethandlen få afgørende betydning for butikslivet i bybilledet. I 2016 handlede danskerne på nettet for i alt 101 milliarder kr. Det er en stigning på 16 procent siden året før. Nethandlen er blevet set som en trussel for de fysiske butikker, men undersøgelser viser at op til 80 procent af de handlende foretrækker at handle i en fysisk butik, og de seneste tendenser peger på en synergieffekt for de butikker, der forstår at udnytte nettets muligheder. I følge Institut for Centerplanlægning vil handlen i fremtiden koncentrere sig om de større byer, hvilket åbner op for yderligere udvikling af handelslivet i Aalborg.

 

Læs mere om baggrunden

Program

09.00
09.30
09.35 Aalborg er regionens handelsby og trækker handlende til fra hele oplandet. I midtbyen er Kundetilstrømningen stigende, nogle måneder med en vækst på op til 20 procent siden 2015. Med Aalborgs stigende befolkningstilvækst, flere studerende og flere turister vil der også i fremtiden være et solidt kundegrundlag. Vest for midtbyen åbner et madmarked og torvehaller, mens Magasin rykker ind i butikscentret Friis i den østlige del af midtbyen. Øst for midtbyen pågår samtidig udvikling af havnearealerne med masser af nye boliger. Kan handelslivet i midtbyen strækkes ud mod både øst og vest? Hvordan cementerer Aalborg sin position som handelsby i fremtiden? Hvilken udfordringer og muligheder står Aalborg overfor rent handelsmæssigt, og hvordan er Aalborgs handelsposition og potentiale sammenlignet med andre byer?

Flemming Thingbak , Direktør , Aalborg City

10.00 Nordjylland har haft danmarksrekord i tomme butikker, men siden 2015 er udviklingen vendt og tomgangen er raslet ned på 7 procent, hvilket er det største fald på landsplan. Udviklingen ses også ved at antallet af udbudte nordjyske butikslejemål de seneste 3 år er faldet med 26 procent. Butiksmarkedet går ind i en ny æra, hvor store brands kæmper om de gode placeringer, og hvor det giver god mening at udvikle og ombygge butiksejendommene på de rigtige placeringer. Hvordan er tendenserne og prisudviklingen for butiksejendomsmarkedet i Aalborg og Nordjylland, og hvilken betydning har beliggenheden? Hvordan er forholdet mellem aflastningsområderne, bl.a. City Syd, og midtbyen, hvor blandt andet Budolfi Plads står overfor en omfattende omdannelse til et attraktivt handels- og caféområde?

Steen Royberg , Partner, erhvervsmægler MDE, MRICS, valuar, Nybolig Erhverv Aalborg

10.25 City Syd står for en tredjedel af al omsætning i Aalborg Kommunes butikker inden for både dagligvarer og udvalgsvarer. Her ligger blandt andet Ikea og det 51.500 kvm store Aalborg Storcenter, som har 7 millioner kunder hvert år. En innovationsgruppe er gået i gang med at udvikle en plan for forskønnelse af området, forbedret infrastruktur samt ombygning og renovering af storcentret. Hvilke planer og muligheder er der for udvikling af storcentret og City Syd?
10.50
11.20 Krydstogtturismen er stærkt stigende i Danmark. Alene i 2016 har vi fået besøg af 866.000 krydstogtgæster, som har en beregnet samlet samfundsøkonomisk effekt på 1,35 milliarder kr. Krydstogtturismen skabte job til 1.900 danskere i 2016, heraf var 70 procent inden for hotel- og detailhandel. Aalborg er én af de større byer, der modtager krydstogtturisterne, og byen er blevet et populært mål. Turisterne lægger i gennemsnit 307 kr. i byens butikker, hvilket i 2016 gav butikkerne en omsætning på 8,1 millioner kr. fra de sejlende turister. Er der udsigt til, at byen vil få flere krydstogtturister? Og hvordan kan man få gæsterne til at lægge flere penge i Aalborgs butikker og restaurationer?

Rasmus Rosenkilde Jerver , Direktør, Visit Aalborg

11.45 Friis shoppingcenter er et af Jyllands største detailhandelsudviklingsprojekter. Udviklingen omfatter ombygning og renovering ud fra en gennemarbejdet strategi, der tager udgangspunkt i lokal forankring i øjenhøjde med sin slutforbruger. Friis shoppingcenter byder velkommen til Magasin i 2018, som har været savnet i detailhandlen i Ålborg siden sin fraflytning i 2005, yderligere tilføjes der flere danske og internationale detailhandels koncepter til Friis shoppingcenter. Hvilke overvejelser ligger bag den meget bevidst sammensætningen af lejere? Hvilken strategi ligger der bag fornyelsen, og hvordan kan detailhandlen og Friis Shoppingcenter være med til at udvikle Aalborg midtby?

Lotte Vestergaard Skou , Center Manager, Friis Shoppingcenter

12.35
12.40
11.45 I 2016 modtog 3 restauranter uden for København og Aarhus for første gang Michelinstjerner, og i 2017 fik 5 danske restauranter uden for de 2 store byer Michelinstjerner. Aalborg er dog endnu ikke repræsenteret i den prestigefulde guide. Hvornår får Aalborg en Michelinstjerne? Og hvad kan det betyde for byen?
12.10 Jomfru Ane gade er måske landets mest kendte festgade. Hvilke potentialer og udviklingsmuligheder ligger der i Aalborg midtbys kendte trækplaster? 16 af de 25 restaurationer i Jomfru Ane Gade blev i 2016 og foråret 2017 opkøbt af Restaurantions Kompagnet. Gennem flere år har restauratører og boligejere i Jomfru Ane Gade haft planer om at overdække gaden. KPF Arkitekter har udarbejdet et forslag til, hvordan det kan gøres. Lever planerne stadig?
12.10 Flere områder er under udvikling i Aalborg. Det gælder blandt andet Eternitten, Godsbanen, Østre Havn og Aalborg Øst. I de kommende år skal også Stigsborg i Nørresundby udvikles til en ny bydel med 7.000 indbyggere. Det stiller krav om nye muligheder for indkøb. Ifølge Aalborg Kommune skal dagligvarebutikker skal i tilknytning til boligområder, og butikker skal primært ligge inden for de afgrænsede butiksområder i bydelscentre. Hvor bliver der plads til nye butikker i kommunens byudviklingsområder?
12.10 Grøn Butik er en frivillig landsdækkende miljømærkning for butikker og servicevirksomheder, som arbejder for en miljøvenlig drift og bæredygtighed. Der er fastlagt en række minimumskrav, som skal være opfyldt for at få diplom som Grøn Butik. Konceptet findes i 13 danske byer, men Aalborg er den by i landet, der har flest Grønne Butikker, og hvor stigningen i antallet er størst. Gravensgade er Danmarks grønne gågade, hvor butikkerne er gået sammen om at realisere ideen om en hel gade i Aalborg med butikker, som har fokus på klimavenlig butiksdrift. Hvilke krav skal man opfylde for at være Grøn Butik? Hvorfor har konceptet særligt slået rod i Aalborg, og hvilken betydning har det for den enkelte butik og for Aalborg?
12.40 AALBORG ZOO VIL OPFØRE 3.000 KVM MED RESTAURANT OG BUTIK. Aalborg Zoo har købt boligejendommen Mølleparkvej 61, der grænser op til Aalborg Zoo's arealer mod øst. Ejendommen planlægges nedrevet for at gøre plads til et 4.630 kvm indgangsparti med butik og restaurant samt et mindre tropehus.butik i 1-3 etager i tilknytning til eksisterende bebyggelse beliggende ud mod Mølleparkvej. Samtidig ønsker de at opføre en restaurant i tilknytning til haveanlægget samt et mindre tropehus, hvor dyrene kan opleves fra restauranten. Den nye bebyggelse forventes at rumme et areal på 3.000 kvm. Ved udvidelsen inddrages ejendommen Mølleparkvej 61, som Aalborg Zoo har købt med henblik på at realisere udvidelsesplanerne. Ejendommen skal rives ned, hvilket kræver en tilladelse fra kommunen, da bebyggelsen er registreret som bevaringsværdig med en bevaringsværdi på 4. Byrådet i Aalborg valgte den 28. august 2017 at sende et lokalplanforslag for projektet i høring. Dog er der i samarbejde med arkitektfirmaet NORD, udarbejdet volumenskitser, der viser forslag til omfanget af den nye bebyggelse. Det nye indgangsparti skal sammenbygges med eller erstatte det eksisterende, 1.220 kvm store indgangsparti i det 5.800 kvm store område, som afgrænses af Mølleparkvej mod nord, boligparcellerne langs Bejsebakkevej mod øst og Faunavej mod nordvest. Mod syd grænser planområdet op til den øvrige del af Aalborg Zoo. I alt giver lokalplanforslaget mulighed for 4.630 kvm byggeri inden for området.
12.40 Aalborg Street Food Marked åbner i maj 2017 i Vestbyen og på Spritten planlægges torvehaller med navnet BoxTown. Er der plads til begge projekter? Og kan de medvirke til at strække handelslivet i midtbyen længere mod vest? Fra den 1. maj 2017 og frem til udgangen af september 2018 vil der på 4 udvalgte offentlige pladser være mulighed for salg af måltider fra food trucks. Det drejer sig om henholdsvis Frederikstorv, Gabels Torv, brostenspladsen i Jomfru Ane Parken og pladsen ved Nørresundby Sejlklub på Nørresundby Havnefront. Food trucks defineres i projektet som mobile enheder på hjul, som dagligt kan transporteres væk, da de ikke må overnatte på pladserne. Testperioden vil give os mulighed for at høste en masse erfaringer, og hvis resultaterne viser sig gavnlige for byen, vil vi arbejde på en permanent ordning. I Business Aalborg, Aalborg Kommunes erhvervsafdeling, som årligt rådgiver over 500 iværksættere inden for alle slags brancher, har de også mærket interessen for salg af måltider fra food trucks. Vi står klar til at hjælpe de iværksættere godt på vej, som gerne vil benytte sig af den nye mulighed for food trucks. Én ting er at få adgang til en plads, hvor man kan have en food truck, en anden ting er at få en bæredygtig forretningsplan strikket sammen, så det at have en food truck skaber forretning. Det er her, vi kan bruges som sparringspartnere. Når vi mødes med iværksættere, tager vi altid udgangspunkt i den enkeltes idé. Sammen går vi igennem forretningsplanen og får vendt emner som salg, produktion, markedsføring og finansiering, fortæller erhvervschef Tonny Thorup.
12.40 Danskerne handler mere og mere på nettet og nethandlen udgjorde 101 milliarder kr. i 2016. Handler på mobiltelefonen er steget fra 6 procent til 10 procent, hvilket svarer til en vækst på 66 procent. Det er især unge under 50 år og børnefamilier, der handler via mobilen. Men den fysiske butik er ikke nødvendigvis i fare, for kunderne er stadig glade for at se varen, inden de køber den og blive inspireret af en fysisk indkøbsoplevelse. I Danmark er det stadig kun 10 procent af det samlede varekøb, der sker på nettet. Da Amazon åbnede en fysisk butik i 2015 valgte 70 procent af kunderne at handle i den fremfor på webshoppen. Hvor man tidligere fyrygtede at folk brugte de fysiske butikker til insparation, for derefter at gå hjem og handle på nettet, gør det modsatte sig gældende i dag: folk får inspiration på nettet og går derefter ned i en fysisk butik og køber deres vare. De butikker, der overlever er derfor også dem, der forstår at udnytte nettets muligheder. Netbutikken er en salgskanal,  der  skal spille sammen med den fysiske butik, samtidig med at man kan samle data og lære sine kunder bedre at kende. Hvilke tendenser ser vi i forholdet mellem virtuel og fysisk butik i fremtiden? Hvordan udnytter man bedst nettets muligheder, og hvordan integrerer man sin fysiske butik med den virtuelle verden? Kunderne besøger i høj grad de fysiske butikker, og ofte er det efter besøget på nettet. De fysiske butikker får derfor kontakt med kunderne på grund af nettet Han påpeger også, at 8 ud af 10 planlagte handler starter på nettet, som derfor ikke kan undervurderes som salgs- og markedsføringskanalFDIH E-handelsanalyse viser også, at flere kunder nu selv henter deres pakker i fysiske butikker, posthuse og pakkeautomater, som ofte er placeret i de fysiske butikker. Godt halvdelen af kunderne (53 %) lægger ekstra varer i kurven, når de i den fysiske butik henter varer, der er købt på nettet. Det bekræfter, at nethandel ikke kannibaliserer den fysiske detailhandel. Tværtimod har de to salgskanaler stor nytte af hinanden. 
12.40 Planloven regulerer butikkernes størrelse og placering, og med den nye planlov er størrelsesbegrænsninger på dagligvarebutikker blevet løftet i både bymidte og lokalcentre. Der er også kommet bedre mulighed for showrooms i forbindelse med e-handel. Der åbnes op for, at der kan indrettes mindre butikker f.eks. i forladte skolebygninger og virksomheder i såkaldte overflødige bygninger får mulighed for at bygge til. Hvad siger planlovens bestemmelser? Hvilken retning og regler for butikkerne udstikker den nye planlov?
12.40 Fremtidens forbruger - hvad ønsker de? Hvordan vælger man sit koncept og hvem henvender man sig til? Flere butikskæder har haft stor succes med at integrere de fysiske butikker med online markedsføring, sociale medier og websalg for at imødegå konkurrencen fra blandt andet nethandlen. I 2015 nethandlede danskerne for 87 milliarder kr., og beløbet vi handler for på nettet stiger hvert år. Samtidig er mobiltelefonen en faktor i nethandlen, idet 10 procent af al nethandel foregår via mobiltelefoner. Kan de fysiske butikker klare sig i konkurrencen med den stigende internethandel. Hvad forventer kunderne af fremtidens butik? Bliver kunderne mere segmenteret, og hvordan markedsfører man sig over for forskellige kundesegmenter, ikke mindst over for det stigende antal turister i København, hvor især britiske og kinesiske turister er i stærk stigning. Hvad forventer de og de danske kunder sig af butikskoncepter, indretning, vareudbud og service i butikkerne?
Læs mere om programmet
Tilmeld

Relaterede konferencer

Nye Talere

Henrik Hansen

Bygningsansvarlig i AL2bolig

taler på:

Almene boliger til 10 milliarder i AARHUS

Rasmus Rømling

Direktør i Urban Rigger

taler på:

Midlertidige boliger - de nye muligheder

Helena Bente

Advokat i Rambøll Danmark

taler på:

Bygningsreglement 2018 - BR18. KURSUS

Tove Skrumsager Frederiksen

Projektdirektør i Køge Kyst P/S

taler på:

Køge: De store projekter

Jes Randrup

Koncernkommunikationschef i DLG

taler på:

Fredericia investerer 15 milliarder i byudvikling

Kontakt

VIDENSCENTER FOR BYUDVIKLING - BYENS EJENDOM
Færgehavnsvej 35
2150 Nordhavn
CVR/SE: 33598726
Telefon: 70 702 207 (mellem kl. 9:00 - 16:00)
E-mail: byensejendom@byensejendom.dk
LinkedIn: ByensEjendom