Det har taget 2 år at få lokalplanen for et 10 etager højt byggeri med boliger på plads.
Ifølge Nordjyske har direktør for projektet Central Park Living, Lars Kjærgaard, endeligt fået byggetilladelse efter 2 års sagsbehandling. Projektet på Bispetorvet i Hjørring omfatter et højhus i 10 etager.
- Havde vi vidst, at det ville tage så lang tid, havde vi nøjedes med de 8 etager, som den gamle lokalplan gav mulighed for, siger Lars Kjærgaard til Nordjyske.
Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 27. april 2023.
Han står ifølge avisen bag projektet sammen med 4 andre investorer. Byggeriet skal opføres af Arne Andersen i hovedentreprise.
Foruden højhuset i 10 etager omfatter projektet 2 bygninger i 3 etager, som skal bygges oven på eksisterende bebyggelse, som i dag anvendes til
butiksformål i 2 etager. I alt anddrager projektet 7.500 kvm, og det kommer blandt andet til at indeholde 65 lejligheder fordelt på 6.500 kvm. I de 2 nederste etager i højhuset indrettes parkeringsareal og teknik- og depotrum.