Byrådet i Roskilde har givet grønt lys til byggeriet af 121 boliger fordelt på 6 etager i et byggeri ved siden af Retten i Roskilde.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Roskilde Kommune
T: +45 4631 3000
Byrådet i Roskilde har med et snævert flertal på 16 mod 15 givet grønt lys til et nyt boligbyggeri på Søndre Ringvej 15 ved siden af Retten i Roskilde, og det er ifølge formand for Teknik- og Miljøudvalget, John Jørgensen, tiltrængt med nye boliger.
- Det er jo sådan, at vi er en udviklingskommune her i Roskilde. Vi har for kort tiden siden været på forårsseminar, og der blev Roskilde Byråd bekendt med, hvor stærkt det går med nye tilflyttere til vores kommune. Det kan vi jo kun være rigtigt glade for, lød det fra John Jørgensen, som pegede på, at kommunen nærmer sig 90.000 indbyggere.
NB! Byudvikling syd for København til Køge og Vestegnen. Afholdes d. 20. juni 2017.
Området har i en tidligere lokalplan været udlagt til boligformål med en bebyggelsesprocent på 50. Da Retten ønskede en placering i området, blev der vedtaget en ny lokalplan for området til erhvervsformål. I den forbindelse blev der fastsat en bebyggelsesprocent på 70 i såvel lokalplanen som i kommuneplanrammen.
Projektet var dog ikke i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til antal etager, til parkeringsnormen samt andelen af udendørs opholdsareal. Det var derfor nødvendigt at ændre kommuneplanrammen fra maksimalt 5 etager til maksimalt 6 etager.