Vejen er banet for 1. etape af omdannelsen af maskinfabrik til et nyt boligområde, hvor der i første omgang skal bygges 140 boliger.
Byrådet i Guldborgsund Kommune har endeligt vedtaget den lokalplan, der skal give muligged for realisering af 1. etape af omdannelsen af A. Schiller Maskinfabrik til et nyt boligkvarter. I 1. etape skal gives der mulighed for 140 nye boliger i området.
Området afgrænses af kulturområdet med Kulturfabrikken og brydeklubben Thor mod vest, Industrivej mod nord, Gartnervej mod syd og A. Schillers Maskinfabrik mod øst.
Almene boliger: nyeste udvikling. Konferencen afholdes den 23. november 2021.
Schiller Maskinfabrik og Boligselskabet Fjordparken står i partnerskab for udviklingen af det nye boligområde, som skal udvikles over de kommende 10-15 år.
- Schillerkvarteret har for alvor vist, hvad der er muligt, når man samarbejder på tværs og tør være ambitiøs, sagde formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget, Peter Bring-Larsen, på byrådsmødet den 24. juni 2021.
Lokalplanen for 1. etape giver mulighed for at etablere boliger i op til 3,5 etager og enkelte steder 4,5 etager. Bebyggelsesprocenten varierer fra 65 til 115 procent. Alle ejendomme i området skal opføres i tegl eller træ.