Med ansættelsen af Christian Ernst, arkitekt MAA og specialist med international erfaring indenfor brodesign og mobilitet, styrker og udvikler Gottlieb Paludan Architects sin position og sine kompetencer på transport og infrastruktur-området.
Kontakt
Gottlieb Paludan Architects
T: +45 4171 8200
Arkitekt og infrastrukturspecialist Christian Ernst er per 1. januar 2021 ansat som leder af Gottlieb Paludan Architects’ nyetablerede team for brodesign og mobilitet. Det nye team skal bidrage til at konsolidere virksomhedens stærke position indenfor infrastrukturdesign og videreudvikle de internationale aktiviteter på bro-området.
- Jeg glæder mig til at indgå i en virksomhed med stærke kompetencer og en dybt forankret faglighed indenfor infrastrukturdesign. Med det jeg kan tilføre af erfaring indenfor brodesign og mobilitet, er jeg overbevist om, at vi sammen har det der skal til for at skabe fremtidens infrastrukturløsninger, siger Christian Ernst.
Horsens-Aarhus-broen til Kalundborg til 136 milliarder. Konferencen afholdes den 3. juni 2021.
Han kommer fra det internationale arkitektfirma Brownlie Ernst and Marks, som han selv var med til at grundlægge i 2012, og som netop har transport og infrastruktur som kerneområde.
Christian Ernst har 20 års erfaring med at løse infrastruktur- og transportopgaver i tværfaglige projektteams over hele verden og har en særlig historik indenfor brodesign. Han har været ansvarlig for flere store internationale projekter såsom Gerald Desmond Bridge i Long Beach LA, Frederick Douglass Memorial Bridge i Washington D.C. og Fourth Manama-Muharraq Crossing i Bahrain. Christian har desuden stået i spidsen for grønne mobilitetsløsninger, som cykelbroen ved Ullevål stadion i Oslo.
Femern-byggeriet rundvisning. Den 9. september 2021.
- Tilgangen af en kapacitet som Christian Ernst passer som fod i hose med vores aktuelle internationaliseringsstrategi. Christian kan løfte vores igangværende aktiviteter på bro- og mobilitetsområdet til et nyt niveau – og til et større geografisk område, siger Kristian Hagemann, administrerende direktør i Gottlieb Paludan Architects.
Gottlieb Paludan Architects har stået i spidsen for flere broopgaver i Danmark og Sverige, blandt andet Byens Bro i Odense, og arbejder i øjeblikket for britiske Network Rail med design af nye broforbindelser på flere hundrede stationer rundt om i landet. Etableringen af et nyt team med speciale i brodesign og mobilitet skal ruste virksomheden til en endnu større satsning på internationale bro- og mobilitetsopgaver.