Gentofte Ejendomme sparer 2 millioner på egenudviklet CTS-system

Gentofte Ejendomme sparer 2 millioner på egenudviklet CTS-system

Gentofte Kommune satser på et CTS-system, man selv har udviklet. Det sparer kommunen for mange penge, og andre kommuner kan nemt gøre det samme.

Kontakt

Yderligere oplysninger:

Gentofte Kommune
Gentofte Ejendomme
Leder af Vedligehold
Jovanco Dimovski
T: +45 4036 5726

Projektleder
Allan Ebert
T: +45 5141 4456

Det startede som en simpel undren, da Allan Ebert, projektleder i Gentofte Ejendomme under Gentofte Kommune, blev ansat for 2 år siden. Han kunne se, at det CTS-system, kommunen havde, formentlig var det allernyeste på markedet for 15 år siden, men fordi han hos en tidligere arbejdsgiver havde set, at det kunne gøres bedre, gik han i gang med at finde en anden løsning.

- Jeg var overbevist om, at jeg kunne finde en løsning, så kommunen ville få mere ud af sine penge. Det driver mig, at jeg kan få lov til at komme med sådan nogle løsninger, der kan få stor betydning, siger Allan Ebert.

Dengang mødte han et CTS-system, hvor kommunen var låst til at bruge 2 forskellige leverandører, også i forhold til driften. Hans tanke gik først og fremmest på at finde sit eget system, så han kunne udfordre leverandørerne.

- Ved at bygge det selv, kunne jeg få prisen ned på 19.000 kr. for ét anlæg. Samtidig fik det mine øjne op for, at det var muligt at gøre det selv. Vi har 130 anlæg i Gentofte Kommune, så det bliver til en stor besparelse, forklarer Allan Ebert og understreger samtidig, at man ikke er utilfreds med leverandørerne, som stadig yder en god service.

Gentofte Kommune er nu selv i fuld gang med at sætte de nye anlæg op, og det går helt efter planen. Ud over en god besparelse, så betyder den nye open source anlægstype, at kommunen ikke låser sig til én bestemt leverandør, og det er en stor fordel. Ifølge Jovanco Dimovski, der er leder af Vedligehold i Gentofte Ejendomme, betyder det, at man slipper for den sårbarhed, der ligger i det – og at man også her på sigt vil kunne spare penge.

- Nu kan vi gå ud til 15 forskellige leverandører og forhøre os om en pris på reservedele i stedet for kun at gå til 2 leverandører, som vi gjorde tidligere. Vores besparelse her er på omkring 30 procent. Vi kommer også til at spare på driftsservicen af anlæggene, hvor vi nu betaler 650 kr. i timen mod 800 kr. tidligere – og vi køber cirka 300 timer om året, siger Jovanco Dimovski og tilføjer, at kommunen har været godt hjulpet på vej af den teknologiske udvikling og ikke mindst prisen på den type anlæg, som er kommet langt ned de senere år.

Besparelsen på udskiftningen af anlæg løber op i 2 millioner kr., og så bliver der fremadrettet en besparelse på 45.000 kr. om året i forhold til driftsservicen. Jovanco Dimovski mener, at andre snildt kan gøre øvelsen efter.

- For os har det været undersøgelsesarbejdet, der har taget tid, men det behøver andre ikke at bruge tid på, for de er velkomne til at kontakte os her i Gentofte Ejendomme og høre, hvad de skal gøre. De kan i princippet lave en tro kopi af vores system. Hvis man ikke har den form for teknisk ekspertise i kommunen, kan man få et firma til at lave en kopi til omkring 17.000-20.000 kr. per anlæg. Derfor er det ikke det store spring for andre, siger han og tilføjer, at for Gentofte Ejendomme var det et spring, der skulle tages tilløb til, fordi man startede på bar bund.

Her var Allan Ebert vedholdende, og han oplevede, at ledelsen lyttede til ham, da han præsenterede sin færdige idé.

- Jeg lavede nogle fine modeller i Power Point, så ledelsen kunne se, hvordan systemerne så ud på det tidspunkt, og hvordan jeg forestillede mig, at de ville ende med at se ud. Der var samtidig også nogle overslag på, hvad det ville betyde økonomisk, og derfor tog det mig ikke mange minutter at overtale ledelsen, siger han og tilføjer, at det hurtigt kan blive ret nørdet, når først man dykker ned i at tale om CTS-systemer, og at det derfor er vigtigt, at man påtager sig rollen som rådgiver.

Tommy Blindkilde, 19. maj 2017


Send denne artikel til en ven eller en kollega

Send denne artikel til en ven eller en kollega


8. juni 2017
Lyngby investerer 10 milliarder i byudvikling - Program



09.35

Konkrete projekter og udviklingsmuligheder i Lyngby

I Kgs. Lyngby satser man blandt andet på byfortætning med flere boliger og mere byliv, mere erhvervsliv med fokus på videnserhverv og detailhandel. For Lyngby-Taarbæk er vidensbystrategien helt central. Visionen for Vidensby 2020 er bl.a. at skabe en af Nordeuropas førende videns- og universitetsbyer. Hvilke tiltag ønskes gennemført for at planen for Vidensby 2020 kan realiseres, og hvad er status for projektet? Hvad betyder Vidensbystrategien for Lyngby? Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog 2016 et kommuneplantillæg i tilknytning til den kommende letbane langs Helsingørmotorvejen, hvilket giver mulighed for 225.000 kvm byggeri. Næste udviklingsprojekt omkring Helsingørmotorvejen og Tracéet er Trongårdens Byområde med mulighed for 33.000 etagemeter til videnserhverv, offentlige formål, boliger og tekniske anlæg. Området Dyrehavegårds Jorder vest for Helsingørmotorvejen og nord for Lyngby Gymnasium står også over for ny udvikling. Samtidig er der planer om en fornyelse af bymidten, som skal fortættes med erhverv og boliger. Forslag til en ny bebyggelse på arealet mellem Lyngby Hovedgade og Lyngby Storcenter skal respektere det eksisterende købstadsmiljø. Med den nye letbane er det planen at lukke Klampenborgvej for biltrafik, og letbanen vil muligvis også skabe trafikale flaskehalse omkring Lyngby Station. Samtidig sløjfede man med oprettelsen af Kanalby-projektet en stor parkeringsplads i det centrale Lyngby. Hvordan løser man parkeringsforholdene og de trafikale udfordringer i Lyngby? Hvilke andre byudviklingsprojekter er der i Lyngby? Hvordan skal Kgs. Lyngby udvikles over de næste år i forhold til boliger, erhverv, infrastruktur mm.?

Trine Schreiner Tybjerg, Afdelingsleder for Plan og Erhverv, Lyngby-Taarbæk Kommune


10.25

DTU - nyeste udvikling

DTU renoverer og investerer i nybyggeri for mere end 4 milliarder kr. frem mod 2021. Campusudviklingen, som har været i gang siden 2010, omfatter mere end 20 forskellige bygninger. Det største byggeprojekt omfatter renovering og nybyggeri på 50.000 kvm til 1,3 milliarder. Endvidere renoverer man 4790 kvm auditorier og en 5442 kvm foyersal. En 10.000 kvm stor forsknings- og laboratoriebygning skal huse et 3D Imaging Center, samt DTU Fysik og DTU Energi, hvilket blandt andet betyder, at DTU Energi Risø kan flytte deres forskningsfaciliteter til campussen i Lyngby. Projektet blev udbudt i konkurrencepræget dialog sommer 2016. Udbuddene på blandt andet auditorier og laboratorier, samt den 6500 kvm store bygning 205 til 200 millioner løber frem til 2021. Hvad er status på byggerierne og hvilke nye byggerier og udbud kommer der i nærmeste fremtid?

Jacob Steen Møller, Campusdirektør, DTU Danmarks Tekniske Universitet


10.50

Kaffepause


11.20

Opførelse af boliger og erhverv for 370 millioner på Hummeltoftevej

Den tidligere politistation i Sorgenfri skal omdannes til et nyt område med boliger, erhverv og butikker. I alt planlægger man 148 lejligheder på 15.400 kvm i en ejendom på 6 etager. I stuen bliver der 1.500 kvm butiksareal, som kobler sig op på handelslivet ved den nærliggende Sorgenfri station. Hvordan omdanner man den tidligere politistation til attraktive boliger og erhvervsarealer? Hvordan kommer byggeriet til at se ud, og med hvilken tidsplan skal det bygges?

Mikkel Melamies, Projektudviklingschef, Pension Danmark Ejendomme


11.45

Udvikling af den tidligere Plantedirektorat-grund

Hvordan er udviklingsmulighederne for den tidligere plantedirektoratgrund på Skovbrynet i Sorgenfri? Grunden kan i fremtiden komme til at huse 34.500 kvm nybyggeri fordelt på f.eks. 675 nye lejligheder. I følge planen kan der bygges 23.500 kvm studieboliger, 3.800 kvm phd-boliger og 6.200 kvm seniorlejligheder. Planer for områdets bebyggelse omfatter blandt andet en grøn bygningsarkitektur i varierende bygningshøjder, der snor sig i runde former gennem terrænet, og som bliver en integreret del af det eksisterende område. På toppen af bygningerne kan der anlægges en græsdækket gangsti og løbebane. Hvad er planer og tidsplan for det nye byggeri, og hvordan matcher den kommunens strategi? Hvordan kommer det til at se ud, og hvordan integrerer man det grønne element?

Jesper Dam, Partner MD, BaseCamp


12.10

Lyngby som handelsby

Lyngby er kendt som handelsby og trækker også handlende til fra omegnskommunerne. Ikke mindst på grund af Lyngby Storcenter og handelsstrøget omkring Lyngby Hovedgade. Her er der planer om en fremtidig kobling mellem centret og hovedgaden, der vil åbne op for en udvidelse med 8.000 kvm nye butikker og caféer, samt eventuelt 6.000 kvm kontorer og boliger. Der mangler liv i centrum, når forretningerne lukker, og der er derfor planer om at fortætte og placere flere boliger i bymidten, samt også gerne at trække de studerende fra blandt andet DTU derned. Hvordan kan man bevare og styrke byen som en attraktiv handelsby? Kan det gøres samtidig med, at man giver mere plads til boliger i bymidten? Hvordan står Lyngby som handelsby i fremtiden - ikke mindst med konkurrence fra København og nabokommunerne, når den nye Letbane kommer?

Torben Schwabe, Direktør, Centerforeningen Lyngby Storcenter


12.35

Spørgsmål og afslutning


12.40

Frokost


Nye talere

Søren Nordby

Landinspektør, Indehaver i LandSyd taler på Jylland: Omdannelse af erhverv til bolig
Hugo Marqvorsen

i Initiativgruppen Bofællsskab Køge Kyst taler på Køge investerer 23 milliarder i byudvikling
Mette Jorsø

Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune taler på Køge investerer 23 milliarder i byudvikling
Flemming Thingbak

Direktør i Aalborg City taler på Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028
Torben Nøhr

Direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune taler på Køge: De store projekter
Jane Sundstrøm

i Nordland Invest taler på Aarhus Nord - investeringer og byudvikling 2017-2027
Steen Royberg

Partner, erhvervsmægler MDE, MRICS, valuar i Nybolig Erhverv Aalborg taler på Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028
Stephen Willacy

Stadsarkitekt i Aarhus Kommune taler på Almene boliger i AARHUS 2018 - 2028

Miljø og teknik