Gefion Group vil rive DLGs bygninger på Nexø Havn ned og erstatte dem med 100 nye boliger og et butikscenter med 10 forretninger.
Ifølge mediet Bornholm.nu har DLG indgået aftale med Gefion Group, som vil rive koncernens bygninger på Nexø Havn ned og i stedet bygge 100 boliger samt 10 butikker.
- Det er Gefion Group A/S i København, som vil bygge. Aftalen er tæt på at blive underskrevet. Hvis alt går som planlagt, så vil boligerne være klar til indflytning om et par år, siger Carsten Andersen til Bornholm.nu.
Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 24. maj 2023.
Det er Nexø Havn, der ejer grunden, og lejeaftalen med DLG er udløbet.
Der er udarbejdet et prospekt for projektet, og nu skal der sættes gang i arbejdet med en ny lokalplan, som skal bane vejen for de nye boliger og butikker.