Gefion Group har givet tilbud til aktionærerne i Victoria Properties om at erhverve den samlede aktiekapital iselskabet for 2 kr. per aktie.
Gefion Group meddelte den 10. oktober 2018, at selskabet vil købe Victoria Properties. Nu har Gefion Group formelt afgivet tilbud på 2 kr. per aktie. det oplyser Victoria Properties i en fondsbørsmeddelelse.
Tilbuddet fra Gefion Group skal ses som et led i selskabets langsigtede strategi. Det udtalte Thomas W. Færch, administrerende direktør og stifter af Gefion Group, i forbindelse med udmeldingen i oktober.
- Vi skal til at gå på 2 ben. I Gefion Group bliver vi ofte præsenteret for attraktive driftsejendomme, der appellerer til en anden type investorer end dem, vi tiltrækker på udviklingsdelen. Vi besidder nogle klare kompetencer i ejendomssektoren, som giver os unikke fordele i købsprocessen. Det giver gode synergier og mulighed for at skabe et solidt koncept for ejendomsdrift. Vi vil gerne arbejde på et finansielt niveau, hvor vi også kan tilbyde investeringsmuligheder med fokus på de langsigtede afkast og kvaliteter, der typisk tiltaler mere klassiske langsigtede investorer, sagde han i den forbindelse.
NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 7. februar 2019.
Gefion Group har i øjeblikket 165.000 kvm bolig og erhverv under udvikling i Storkøbenhavn. Selskabets portefølje udgør 6,5 milliarder kr. fordelt på en lang række udviklingsprojekter.
Victoria Properties har sit primære fokus på opkøb, administration og drift af erhvervs- og boligejendomme i Danmark. Blandt selskabets største aktionærer er foruden Gefion Group, som ejer 8,56 procent af aktierne, G-Byg med 22,06 procent af aktierne, Scheibye Holding med 19,8 procent og Christian Rovsing 12,68 procent.