Frost & Kjøller Ejendomme opfører 8 fritliggende villaer i 2 plan på Elektravej i Gug. Projektet er udviklet af i samarbejde med N+P Arkitektur, mens ejendomsmægler Estate Rold og Koch står for salget af de indflytningsklare villaer.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Frost & Kjøller Ejendomme
Partner
Anne Mette Frost
T: +45 6126 8887
E: am@fke.dk
Estate Rold og Koch
Indehaver, ejendomsmægler
Tanja Rold
T: +45 2116 0010
E: tar@estate.dk
Naturgrundene i Gug bliver snart befolket af børnefamilier, som ønsker tid og plads til at nyde udendørslivet og hinandens selskab. Salget af skovhusene på Elektravej er i fuld gang fra september 2017, og husene på 150 kvm forventes at være indflytningsklare i oktober 2018.
- Det er sjældent at finde arkitekttegnede og nøglefærdige villaer egnet til børnefamilier, der koster det samme som et helt almindeligt typehus til knap fire millioner kroner. I vores samarbejde med arkitekt og mægler har vi tænkt over alle behov, detaljer og byggematerialer, så køberne i stedet for kan bruge al deres tid og energi på familielivet og indrette sig i stedet for at agere bygherre, fortæller partner Anne Mette Frost fra Frost & Kjøller Ejendomme.
NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.
Villaerne ligger højt i terrænet og tæt på skovbrynet, som danner rammer for et nyt boligkvarter uden afgrænsede haver. På den måde bliver der heller ikke anledning til uenigheder med naboerne om højden på hækken, da området består af åbne fællesarealer, hvor udsynet ikke generes af ligusterhække eller høj beplantning.
- Det vil ikke være lyden af plæneklippere, hækkesakse eller kantfræsere, der spolerer idyllen og forstyrrer samtalen på husenes tagterrasser med udsigt til de grønne områder imellem Gug, Sønder Tranders og Gistrup. I det hele taget oplever vi i øjeblikket en stor interesse for vedligeholdelsesfrie huse uden tidskrævende havearbejde, fordi det appellerer til travle folk, som foretrækker at komme hjem efter arbejde for at koble af, tilbringe tid sammen eller kaste sig over fritidsaktiviteter, forklarer indehaver Tanja Rold fra Estate Rold og Koch.
NB! Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028. Konferencen afholdes d. 18. januar 2018.
N+P Arkitektur står bag ideen om at trække naturen ind i området og endda helt op imellem husene. De kubiske boliger er nænsomt placeret som øer i det grønne landskab, så naturen støder helt op til villaerne. Materialevalget og farvesammensætningen på husene forholder sig til omgivelserne med mørkegrå pudsede facader og cedertræ som de dominerende materialer.
- Det er en foræring til et nybyggerkvarter at tænke den eksisterende skov og beplantning ind i området, da det hurtigt virker etableret og rart at bo her. I et arkitekttegnet hus er der også sørget for, at alle normer og minimumskrav bliver overholdt, og selvom alle løsninger er gennemtænkte, så er der også mulighed for at opgradere og træffe tilvalg, hvis køberen ønsker at sætte sig eget præg på sit hus, uddyber partner Anne Mette Frost.